Annonce

Annonce

Svar: Sover kun med bryst i munden


28. september 2018

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev - og tak for dagsplanen og din fine beskrivelse af jeres forløb og alle dine tanker :) Og velkommen til :)

Som jeg læser dit brev og beskrivelsen af jeres lille dreng, så tænker jeg, at jeres udfordringer handler om især 2 ting:

1) Jeres dreng har det, man kalder for et søvnassociationsproblem
2) Han har brug for mere mad

Da jeres dreng er født knap 6 uger før tid, været indlagt på neonatalafdelingen, haft problemer med maven, refluks osv. så har det være naturligt og også rigtig vigtigt, at I har holdt ham tæt, give ham masser af nærhed og fysisk kontakt, vugget ham, når han skulle sove, givet ham brystet osv. I har derfor ikke gjort noget forkert. MEN.. nogle gange så vil det, der er startet som et trygt og dejligt ritual ændre sig og blive til noget uhensigtsmæssigt og det er sket hos jer.

Vi har alle brug for det der hedder søvnassociationer, det vil sige rutiner, ritualer, bestemte ting, som vi har behov for, for at kunne falde i søvn.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Jeres dreng har hele sit liv lært, at han kan få bryst, når han skal sove. Han har brug for brystet for at fald ei søvn og han har brug for brystet, for at komme fra et søvnstadie til et andet. Han er altså afhængig af at få bryst for at kunne sove og dermed også afhængig af at kunne ligge tæt op af dig, søge brystet og holde det i munden, for at kunne sove... Og det er naturligt uhensigtsmæssigt, både for ham og for dig. I har begge brug for at kunne sove sammenhængende og uden denne vane :)

Han skal naturligt stadig ammes. Han er 6 måneder gammel, godt 5 måneder korrigeret og mælk skal naturligt indgå som en fast del af hans putteritual. Det er dog meget vigtigt, at han ikke længere falder i søvn med brystet i munden, men oplever at han godt kan overgive sig til søvnen uden at have noget i munden..

Løsningen er ikke nødvendigvis at give ham en flaske, for den kan være en lige så forkert søvnassociation som brystet - der er ikke rigtig nogen forskel her. Men naturligvis har flasken den fordel, at den kan gives af far, så far på den måde kan tage lidt over og mor ikke hele tiden er på. Det lyder dog ikke som om, at jeres dreng på nogen måde er interesseret i sin flaske og det lyder også som om, at du har masser af mælk, så umiddelbart er der ikke grund til at kæmpe for flasken... MEN, så længe han ligger hos dig i din seng, så vil han naturligt søge brystet igen og igen - og falder han i søvn i din seng og derefter flyttes, så vil han blive ked af det, fordi han så vågner op og registrerer, at han ligger et andet sted...

Da han er så brystafhængig og så vant til din favn, som han er, så vil det sandsynligvis være svært for ham, hvis du fra den ene dag til den anden fjerner begge dele fra ham. Men du er nødt til at adskille bryst og søvn...

At tage det i etaper lyder til at være nødvendigt. Og i første omgang tænker jeg, at du skal skære antallet af amninger ned. Dette hænger sammen med næste problemstilling - at han skal have mere mad. Han skal ikke spise større portioner, men du bør tilbyde ham flere skemåltider dagen igennem. Det er bedre, at han spiser ¾-1. dl. 3 gange dagligt eller spiser 1.5 dl. på en gang.

Lige nu vil det være rigtig godt, hvis du kan give ham 3 skemåltider dagligt - det lyder som om, at han trives med de to, og det vil være fint, at du øger ham til 3. Når han så bliver lidt ældre, om måske 3 ugers tid, så kan du begynde at indføre lidt mellemmåltider også, så han for 3 hoedmåltider morgen, frokost og aften, og derudover tilbydes mellemmåltider formiddag og eftermiddag. Sammen med ...


Annonce

... skemaden skal han tilbydes vand af kop og han skal ikke længere ammes og på den måde toppes op med mælk efter indtag af skemad. Han skal tilbydes skemad, når han vågner og tilbydes brystet før han sover og det betyder, at der går 1-1.5 time imellem tilbud om skemad og tilbyd om brystet ego at der går 3-4 timer imellem hans amninger.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser derfor således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Tilbydes morgengrød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Tilbydes grød (anden slags end morgen) eller tilbydes grøntsagsmos. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13.30

Eftermiddag 16: Ammes, når han vågner af sin lange lur

Aften 18: Tilbydes grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes - og kommer i bad - ammes igen efter badet og puttes derefter til natten ca kl 19.30-20


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover videre

Midt nat 03: Denne amning trappes gradvist ud...

Hvis du følger disse amninger, så får hans sit behov for skemad og mælk tilstrækkeligt dækket og det vil være rigtig godt, hvis du kan komme væk fra, at han hele tiden "slatspiser" lidt ved brystet. Når der går længere tid mellem amningerne, så vil han måske begynde at tage bedre fra og derfor også spise mere effektivt. Det sker dog nok ikke af sig selv, og derfor er du nødt til at putte ham fra dig, når han skal sove. Du er nødt til bevidst at arbejde på, at han ikke længere falder i søvn med brystet i munden.

Hvis du lige nu vil bibeholde at sove ammen med ham, så kan du godt vælge dette, men du skal trække brystet til dig, før han sover helt. Det vil sige, at du skal lirke brystet ud af munden på ham, hvis ikke han slipper af sig selv. Du skal helst nå dertil, hvor han dier hos dig, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Du kan stadig ligge sammen med ham i dobbeltsengen, berolige ham med dine hænder, kærtegn osv. som nu - men yderligere bryst skal han ikke have.

Det er vigtigt, at du sover med en t-shirt eller lignende, så han ikke længere har fri adgang til brystet, men så det er dig, der styrer, hvornår han kan ammes, og hvornår han ikke kan.

Efter amningen sen aften, vil det være rigtig godt, hvis du kan putte ham over i egen seng, så han sover der om natten. Faktisk kan det måske hjælpe jer, hvis du kan koble hans seng til din seng, det vil sige fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt! Ved at koble jeres senge sammen, så kan du øge den fysiske afstand mellem jer. Du kan give ham nærheden ved at han stadig ligger ved siden af dig og du kan lægge en hånd på hans brystkasse osv. så han kan mærke dig, men samtidig vænnes han også til at være i egen seng om natten.

Det bliver naturligt hårdt for ham, når du pludselig ændrer på de vaner og ruiner I har lært ham indtil nu... og derfor vil han godt kunne græde og protestere. Nogle gange er det bedst, at du er der, så han stadig har sin mor - selvom han ikke får brystet, så er mor der. Han behøver ikke undvære begge dele. Andre gange er det bedre, hvis far tager over og mor ikke er der, fordi far ikke dufter af mælk og derfor lettere kan aflede ham og far kan stadig give masser af nærhed og tæt kontakt, men jo af gode grunde ikke amme. I må se, hvad der vil være bedst hos jer :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver et let skub til at komme videre og få skabt nye rutiner, som på sigt vil være rigtig gode for jer alle tre :)

Jeg vil anbefale jer to af mine bøger "Helens bog om børn og søvn" og "Helens bog om børn og mad". I førstnævnte kan I læse meget mere om søvnsassociationer, om at lære at sove uden bryst om natten osv. I min bog om børn og mad, kan I finde dagsplaner, opskrifter og guides igennem fra måned til måned og indtil jeres dreng er 18 måneder gammel :)

Rigtig meget held og lykke og glæder mig til at høre, hvordan det går :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce