Helens bog til far

- vær far med tillid, nærvær og respekt

Det er stort at blive far. Og det kan også være svært - svært at finde sine ben i forhold til mor og barn. Men som far kan man noget helt særligt, netop fordi man er mand og far.

Helens bog til far handler om, hvad man som far bidrager med, hvordan man får en god tilknytning til barnet, både i dets første levetid, hvor moren ofte fylder det meste i det lille barns verden, og senere i opvæksten, hvor det er andre udfordringer, som melder sig.

Bogen behandler også de udfordringer, som man kan møde i parforholdet, når man er blevet forældre, og det er svært at finde tid og overskud til voksen kærlighed og nærvær. Og den omhandler farrollen i forskellige familiekonstellationer: efter skilsmisse, i homoseksuelle forhold og i sammenbagte familier.

Helens bog til far er - til forskel fra de fleste farbøger på markedet - skrevet af en sundhedsplejerske og børneekspert. Det er en bog, som tager emnet og far alvorligt, en håndbog til fædre om, hvordan man er far på den bedste måde for sit barn.

Køb "Helens bog til far" her


Det siger anmelderne:

Virkelig velskrevet og meget brugbar bog, der med garanti vil glæde enhver far *****

"Jeg er meget begejstret for formidlingsmetoden, den er levende og vedkommende. Den er oplysende, den guider og kommer med forslag til både samtaler og praktik - og så gør den det, helt uden at pege fingre eller være et doktrin. Her levnes rum til, at den enkelte kan tage de dele, der er brugbare for ham, og bruge efter behov. Virkelig velskrevet og meget brugbar bog, der med garanti vil glæde enhver far." - Bognørden (Læs hele anmeldelsen)

Førstegangsfædre vil være klædt rigtig godt på ...

"Førstegangsfædre vil være klædt rigtig godt på til den vigtige rolle som far, når de har læst denne bog, som enten kan læses i sin helhed eller bruges som opslagsværk efter behov." - Thomas Ry Andersen, Lektørudtalelse

Helens bog til far er glimrende læsning ...

"Det kan være et sandt kulturchok at få en baby og måske især for fædre, hvis de ikke har muligheden for at spejle sig i egne fædre - hvis de er fra dengang, hvor far tjente pengene, og mor passede børnene. Helens bog til far er en fin introduktion til et liv med baby." - Bogvaegten.dk (Læs hele anmeldelsen)

Helens bog til far


Bogfakta:

Helens bog til far

- vær far med tillid, nærvær og respekt

Af Helen Lyng Hansen

1. udgave 2016

9788712053743

Gads Forlag

221 sider, hft.

Kr. 249,00


Annonce