Helens bog om børn og opdragelse

- tydelige voksne giver trygge børn

Helens bog om børn & opdragelse er svaret på et simpelt spørgsmål, som Helen Lyng Hansen stillede brugerne af netsundhedsplejerske.dk. Helen spurgte: Hvad betyder opdragelse for dig? Hvad vil du gerne opnå - og hvad vil du gerne undgå?

Se og hør Helen fortælle om bogen:

Helens bog om børn & opdragelse er bygget op over de mere end 600 lange, uddybende besvarelser, Helen modtog fra sitets brugere. Og svarene peger i samme retning: Som forældre ønsker vi os glade, stærke, selvstændige børn, der hviler i sig selv, som er rare at være sammen med, både for andre børn og voksne - og som kan udvise gode manerer (også når vi ikke er til stede).

Og hvordan får man så det? For vi kender det jo alle sammen: Alle de bedste forældre-hensigter kan hurtigt komme til kort, når man står der, svedende i situationen: I supermarkedskøen, i børnehavens garderobe, ved spisebordet eller ved sengetid - og barnet bare ikke vil, som man vil.

Der er ingen grund til panik: I Helens bog om børn & opdragelse forklarer Helen Lyng Hansen med varme og indlevelse, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvordan du forholder dig i den enkelte situation.

Køb "Helens bog om børn og opdragelse" her


Det siger anmelderne:

Det har givet pote og en noget sjovere og rarere hverdag for os begge ******

"Jeg har læst 'Helens bog om børn og opdragelse', og jeg har taget hendes budskaber til mig. Og undervejs er det faktisk blevet meget nemmere at være mor til et barn i trodsalderen. Jeg har afprøvet Helens metoder i de situationer, hvor det hele ellers er endt i en stor konflikt, og hvor både mor og barn er endt med at være kede af det. Og ved du hvad? Det har faktisk virket! Der er to mennesker her i verden, som har lært mig at være forælder: Lillemanden og Helen Lyng Hansen." - Conni Lagergreen Schmidt, aniston.dk (Læs hele anmeldelsen)

Bogen er en gave til forældre *****

"Helen Lyng Hansen forklarer kort og ligetil, hvorfor barnet pludselig kaster sig skrigende på gulvet i supermarkedet, når mor siger nej til slik, eller bryder grædende sammen, når far hælder mælk på havregrynene. Der er ingen illustrationer eller sjove faktabokse, til gengæld er der masser af eksempler på dos and don'ts og på, hvordan man som forældre tackler velkendte og konfliktfyldte situationer og samtaler på en mere anerkendende og respektfuld måde." - Maja Lisa Hansen, KultuNaut (Læs hele anmeldelsen)

Inspirerende og brugbar læsning

"Helen Lyng Hansen sætter med sin bog spot på opdragelse for børn i alderen fra 0-7 år. Det gør hun overbevisende og tydeligt ... Helen Lyng Hansen er en kompetent formidler." - Nønne Lønne Votborg, Bogvægten (Læs hele anmeldelsen)

Helen Lyng Hansen er kendt og elsket blandt småbørnsforældre

"... en rigtig fin og brugbar opdragelsesmanual, hvor konkrete råd og eksempler gør bogen yderst brugbar og let læselig. Bogen er overskuelig og 'til at gå til' for stressede forældre. Overskuelig og venlig forældrebog, der uden løftede pegefingre giver gode råd til, hvorledes man kan tackle hverdagens konflikter med en anerkendende tilgang til opdragelse." - Signe Rugtved Andersen, Lektørudtalelse


Det siger læserne:

"Jeg vil bare lige skrive og fortælle, at jeg synes din nye bog er helt fantastisk. Og især det med at behandle børn som ligeværdige, som vi selv gerne vil behandles. Helt igennem en stor fornøjelse at læse den. Din bog er guld værd! Alle forældre burde læse den." - Jean Hausgaard.

"Kære Helen, tak for en helt igennem lærerig og bevidstudvidende bog om børn og opdragelse. Du satte ord på de følelser og tanker jeg selv har om min egen moderrolle, og det værdisæt jeg selv har for min opdragelse af mine børn. Det var dejligt befriende læsning. Og jeg ville ønske jeg havde læst den bog, da jeg fik mit første barn. Jeg er sikker på at mange forældre får stor glæde af din bog." - Pia, mor til to

Helens bog om børn og opdragelse

Tilbud

Vejl. pris: 249,95

Nu: 189,95

Du sparer: 60,00

Køb bogen her!


Bogen i medierne:


Bogfakta:

Helens bog om børn og opdragelse

- tydelige voksne giver trygge børn

Af Helen Lyng Hansen

1. udgave 2014

978-87-12-04991-3

Gads Forlag

287 sider, hft.

Kr. 249,00


Annonce