Inger og Carlo hjælper med at lave mad

Du kender det sikkert godt. Den mad, som du har lavet med kærlighed og i den bedste mening, vil dit barn ikke spise. Det skulle være så hyggeligt at spise sammen, men alt for ofte ender det anderledes. Og måske har selve madlavningen også været en kamp, hvor du har løbet i pendulfart mellem stuen og køkkenet for både at passe dit barn og komfuret.

Løsningen er ligetil. Dit barn skal inddrages i madlavningen, men hvordan gør du det? Det kan virke uoverskueligt, når der i forvejen er så meget at holde styr på. Det handler om at gøre det til en fælles oplevelse at lave mad, og i bogen viser jeg dig, hvordan du gør det i praksis.

Se og hør Helen fortælle om bogen:

Når du inddrager dit barn, lærer du dit barn en masse nyt om madvarer, smage og dufte, som får barnet til at føle sig betydningsfuldt (uden at skulle "bestemme"), og som derfor gør det sjovt for barnet at være med. Det forebygger kræsenhed og giver en naturligvis lyst til at smage på lidt flere retter, når I sidder ved bordet. Derudover kan du forvandle madlavningen fra en sur pligt til en hyggestund med dit barn, samtidig med at du får en ny "køkkenasssistent".

I bogen, "Inger og Carlo hjælper med at lave mad", får du mine bedste råd til, hvordan du inddrager dine børn i madlavningen og gør det til en god fælles oplevelse. Mine råd bliver gjort praktiske og håndgribelige, når du sammen med dit barn læser om, hvordan Inger og Carlo hjælper med at lave mad.

Bogserien om "Inger og Carlo" er skabt til oplæsning og dialog mellem dig og dit barn, som er i alderen 18 måneder til fire år. Bøgernes illustrationer er i klare farver og rige på deltaljer, så du fx kan tale med dit barn om forskellige slags ingredienser, køkkenredskaber, smagsoplevelser og de mange andre ting, som er gode at vide, når man skal hjælpe mor og far med at lave mad.

Køb "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" her


Det siger anmelderne:

Rig mulighed for at inddrage børnene

"Gode råd til at inddrage børn i dagligdags gøremål. For både drenge og piger mellem 2 og 6 år og ikke mindst deres forældre. Den kort fortalte historie underbygges af vellignende illustrationer af de dagligdags gøremål. Hvert opslag har ligeledes en side med spørgsmål og forskellige tegnede valgmuligheder. Disse giver rig mulighed for at inddrage børnene i læsningen af bogen. Den voksne læser historien, mens børnene kan billedlæse de mange valgmuligheder. Til sammen giver det børnene en udvidelse af ordforrådet og forældrene redskaber til at kunne inddrage dem. Bredt indkøb anbefales." - Maria Sjøblom, lektør (Lektørudtalelse)

Inger og Carlo hjælper med at lave mad


Bogfakta:

Inger og Carlo hjælper med at lave mad

Af Helen Lyng Hansen

Illustreret af Stine Rosenberg

1. udgave 2016

9788711505816

Forlaget Carlsen

32 sider, hft.

Kr. 129,95


Annonce