Annonce

Annonce

Svar: Slyngevugge - 2 mdr.


2. maj 2020

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære E

Tak for dit brev og hvor er det dejligt at høre, at det går så meget bedre med søvnen for jeres lille pige nu :)

Som jeg læser dit brev, så puttes jeres datter i slyngevuggen om aftenen. Far bliver i stuen hos hende, og hun sover ofte et længere søvnstræk på 4-5 timer, vågner, ammes af mor og sover så videre i bedside derefter. Og jeres ønske er, at hun fra starten kan puttes i bedside, og I vil gerne væk fra slyngevuggen om aftenen... det forstår jeg godt, og far skal naturligt tilbage til dobbeltsengen :)

Du skriver, at I har købt en motor til slyngevuggen, og den bliver således holdt i bevægelse hele tiden, imens hun sover... og det tænker jeg, at I skal forsøge at lave om på. Det er fint, at hun vugges lidt for at falde i søvn, men det vil være rigtig godt, at hun ikke er i konstant bevægelse under søvn. Derfor vil jeg anbefale jer, at I slukker for motoren, når hun sover, så hun vænnes til at kunne sove uden den konstante rytme/bevægelse...

Jeg tænker også, at det vil være et forsøg værd, om I kan nøjes med at putte hende i slyngevuggen og hjælpe hende til ro, koble fra og falde i søvn der, og når hun så sover godt, f.eks. når du går i seng, så tage hende op og flytte hende til bedsidecribben. Hvis hun viser behov for det, må du gerne amme hende på dette tidspunkt og derefter putte hende. Det kan også være, at hun kan flyttes sovende, og du så kan lulle hende i søvn med dine hænder på hendes krop, så hun på den måde stadig vugges og lulles lidt i søvn, men kun indtil hun sover videre og ikke hele tiden...

I behøver altså ikke vente på, at hun vågner efter 3-5 timer, amme hende og først flytte hende der. I kan godt forsøge at flytte hende tidligere på aftenen, så far også kan gå i seng lidt før :) En overgang kan altså godt være at starte natten i slyngevuggen, men blive flyttet hurtigere til bedsidecribben, end tilfældet er lige nu :)

Og stille og roligt vil det være rigtig godt, at I igen forsøger at putte hende uden slyngevuggen om aftenen. Du kan med ...


Annonce

... fordel lægge dig og amme hende i dobbeltsengen, fordi hun på den måde lære at falde i søvn liggende uden bevægelse, men stadig får masser af nærhed og tæt kontakt, føler sig fuldstædig tryg og også har brystet og den ro som det naturligt giver.. og så lirke hende over i bedsidecribben, hvor hun så kan fortsætte natten :)

Der er en fare for, at motoren på vuggen på sigt vil give et behov for konstant at være i bevægelse for at hun kan sove - og det vil være rigtig svært for jer at efterkomme denne vane og derfor hjælpe hende med at sove fremadrettet. Hun vil for det første blive fysisk for tung for jer at bære rundt på og hun vil på sigt også skulle lære at sove en tremmeseng, som står stille...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er helt normalt, at små børn finder ro ved at blive holdt, vugget og bevæget, og der er som udgangspunkt ikke noget i vejen for, at I hjælper jeres datter med at falde i søvn på denne måde. Det at blive vugget minder om tiden i livmoderen, hvor hun naturligt er blevet vugget hver gang du har bevæget dig rundt, så det er trygt og dejligt for hende - og vugning er også vigtigt for hende udvikling - men - det er vigtigt, at hjælpe til ro på en måde, som fremadrettet også vil kunne fungere for både jer og hende. Derfor vil det være godt, at I overvejer hvilke vaner I giver hende nu, hvorfor og hvordan.. i forhold til, hvordan I gerne vil kunne hjælpe hende fremadrettet :)

Det er rigtig godt, at hun efter sit længere søvnstræk om aftenen stadig kan sove i bedside om natten - uden yderligere vugning. Det skal I netop holde fast i, for det kan godt gå hen og ændre sig.. Det er derfor vigtigt, at I netop nu forsøger at minimere behovet for vugning :) At hun kan det, hænger sandsynligvis sammen med, at hun på det tidspunkt er så langt henne i sin søvn, at behovet for vugning er minimalt, samtidig med at hun der stadig mærker dig tæt på og lettere naturligt kan beroliges med en hånd på brystet osv.

Jeg håber, at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre på vej - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce