Annonce

Annonce

Svar: Natputning i tremmeseng


22. november 2019

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Cecilie

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at du har haft glæde af min bog om børn og søvn, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er rigtig godt, hvis jeres dreng kan komme ud af barnevognsliften nu. som du skriver, så er han fysisk ved at være for stor til at ligge i den og samtidig har han en alder nu, hvor han skal have lov til og også har behov for at flytte mere på sig under søvn. Det er vigtigt, at han kan vende og dreje sig, finde en ny rar stilling at ligge i osv. når han sover og derfor er det i princippet godt med putning direkte i vuggen, barnevognen og tremmesengen.

Nogle gange kan det være en idé at sætte en sengerand op, som lukker for tremmerne i vuggen og i tremmesengen og på den måde skaber lidt mere "hule fornemmelse" omkring ham. Så selvom sovestedet føles stort i forhold til den nuværende lift, så er det stadig trygt og dejligt at blive lagt der :)

Og så til dine mere præcise spørgsmål:

Ad 1) Det kan nogle gange godt være en idé med en voksipose. Især når vi lige nu går den koldere tid i møde, så kan det være praktisk. Han kan blive puttet i soveposen og derefter flyttet over i barnevognen - og indenfor må han også gerne blive puttet i sin sovepose, men du skal naturligvis sikre dig, at han ikke får det for varmt. Hans påklædning skal passe til at han sover indendøre og temperaturen i rummet skal måske sænkes. Soveposen giver dog mulighed for at han netop føler sig puttet og så sparker han ikke dynen af, som er tilfældet lige nu.

Når han sparker dynen af, hænger det sandsynligvis sammen med at han netop nu begynder at have behov for at skifte stilling og øver sig motorisk mere og mere, så når han sparker med benene og slår ud med armene, så kan han ikke holde dynen på sig - det behøver således ikke hænge sammen med, at han får det for varmt. Du bør dog altid tjekke ham i nakken for at vurdere hans temperatur. Hvis han sveder i nakken, har han det for varmt og skal have mindre tøj eller dyne på sig.

Ad 2) Det kan være en god idé, at du lægger ham fra dig, før han sover dybt, så han lige registrerer, at han bliver lagt i sin seng, men stadig er træt nok til at kunne komme videre ind i søvnen. Præcis som du beskriver i pkt. 3. Giv ham evt. en sut, evt. koblet til en klud, som følger med fra din favn og ned hvor han skal lægges, så han stadig kan dufte dig og også har fornemmelsen af stof ved sit ansigt, som når han ligger i din favn, og stå så ved ham, hold dine hænder på hans hofte og vug ham stille, der hvor han ligger. Så du stadig luller ham ind i søvnen med dine hænder og lidt bevægelse.

Det kan også være en god idé at samle hans hænder på hans brystkasse og holde hans hænder samlet med dine hænder/hånd på denne måde. Det vil igen give ham følelsen af at holde sammen på sig selv og kunne koble bedre fra og finde fysisk ro, der hvor ...


Annonce

... han skal overgive sig til søvnen.

Der er også forældre, som vælger at montere hjul på tremmesengen eller køber Brio Bedrockers og sætter under sengens ben for at kunne bevæge sengen lidt.. og det er naturligvis en mulighed at vælge denne løsning. Men måske skulle I prøve om ikke I med dyne, sovepose, beroligende hænder osv. kan få ham ind i søvnen uden at skulle bevæges yderligere... :)

Ad 3) Med den alder han har nu, så må du meget gerne begynde at arbejde på en fast rytme dagen igennem, fordi hele dagens forløb naturligt spiller ind på, hvordan natten forløber. Det vil ofte være passende med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, og mange børn begynder i denne alder også at sove sent om aftenen - det er helt i orden og det ændrer sig igen, når han bliver ældre. Det gennemsnitlige søvnbehov er nu 15 timer og for mange fungerer det rigtig godt, hvis søvnen er fordelt sådan, at han sover 5 timer samlet i løbet af dagen (fordelt på 3 lure) og sover ca 10 timers nattesøvn.

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på at tilbyde ham mælk som en fast del af hans putteritual og du også er opmærksom på, at han lige nu kan have tendens til at "slatspise" lidt, så du derfor skal hjælpe ham med at spise godt i dagtimerne. Hvis han ikke spiser nok hos dig om dagen, så vil han naturligt søge dette ekstra om natten. Rent fysisk kan han også være så stor nu, at han har behov for at få sat din mælkeproduktion op, og det viser han naturligt ved at die hyppigere og også ved at die om natten, da du producerer mere af det mælkestimulerende hormon om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er derfor rigtig godt, at du forsøger at følge hans signaler og lægger ham til brystet, når han viser behov, hjælper ham med at die effektivt og blive fyldt godt op - og hvis og når dette så ikke længere viser sig tilstrækkeligt, så kan hans opvågninger om natten være tegn på, at han måske har behov for lidt mere mad, og at du så småt skal begynde med lidt skemad. Jeg anbefaler, at starte med lidt smagsprøver til frokost og ikke give mere end 4-5 skefulde i starten. Du bør tidligst begynde ved 4 mdr (17 uger), så det gør ikke noget, hvis der går nogle uger endnu, før I starter op på det :)

På sigt vil skemaden naturligt også hjælpe jer til mere rytme dagen igennem og derfor ofte også bedre nattesøvn. Ligesom hans søvn hele tiden ændrer sig og der også udviklingsmæssigt sker rigtig meget. Det hele hænger sammen :)

Når I er hos bedsteforældre, så kan han evt. sove i sin barnevogn i løbet af dagen, og hvis I overnatter der, så kan han ligge sammen med dig og blive ammet, hvor du sover. Han kan også blive ammet og puttet i en rejseseng, hvor du så putter ham på samme måde, som du normalt putter ham derhjemme i tremmesengen... :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce