Annonce

Annonce

Svar: Skrigeture om aftenen - 13 mdr.


25. august 2019

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil naturligvis meget gerne give lidt tanker med retur :)

Der er ingen tvivl om at vuggestuestart, ferie, tilbage til vuggestuen igen - og så den medfølgende sygdom naturligt spiller ind. Selvom jeres datter har klaret indkøringen i vuggestuens hverdag rigtig godt og umiddelbart trives der og er glad for stedet, så er det naturligt en meget stor omvæltning for hende. Det er svært at være væk hjemme fra, svært at være adskilt fra mor og far i hverdagen, svært at skulle vænne sig til nye rutiner, nye voksne, nye børn, nye regler, nye krav .. selvom det også er dejligt, sjovt og spændende, så er det også svært og det gør naturligt at jeres datters overskud ikke er så stort.

Hos nogle børn oplever man det "forsinket". Det vil sige at indkøringen går rigtig fint, alt er bare super og helt perfekt, og så pludselig bliver hun ked af det, hun kan har svært ved at blive afleveret, kan måske begynde at græde - også når I henter hende - hun visker måske tydeligt behov for at være tæt med mor og far, protesterer måske over at skulle være i vuggestue - selvom det gik så godt i starten. Det skyldes sandsynligvis, at det pludselig går op for hende, at det jo er hver dag.. det er ikke blot et hyggeligt besøg, og det er ikke kun sjov, leg og nye spændende oplevelser, det er hver dag, og det er hårdt... og så kommer reaktionen.

Derudover så spiller sygdom naturligt også ind. Desværre bliver mange børn syge i forbindelse med vuggestuestart - nye omgivelser, mange børn samlet et sted, udsættelse for forskellige nye bakterier og vira, børn der smitter hinanden... det hører desværre med. Og det gør naturligt ikke jeres søvn bedre. Der er ingen tvivl om at med både skolkopper, tre-dages-feber, røde ører/væske på mellemøret og nu hoste og tiltagende forkølelse - det vil naturligt påvirke hendes søvnvaner. Det kan være svært at sove, med skoldkopper der klør på kroppe, hoste og forkølelse gør det svært at trække vejret sufficient, hvilket også giver afbrudt søvn, og har hun røde ører/væske i mellemøret, så vækkes hun sansynligvis også af smertejag fra ørerne. Og ja, det kan godt være værre om natten, fordi hendes søvnstræk er længere her end det er om dagen.

I skal naturligvis sikre hende smertestillende, hvis hun har behov for dette i en periode, ligesom det vil være godt at elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. I kan komme en pude ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op. Og ja - bryst og flaske kan godt lette på trykket i ørerne og derfor godt være forklaringen på, hvorfor hun søger dette ekstra nu. Ligesom utrygheden - at hun ikke forstår, hvorfor hun har ondt, ikke kan forholde sig til sygdom osv. men blot mærker ubehag osv. som naturligt gør hende utryg - naturligt kan gøre, at hun søger brystet mere, fordi det er det mest trygge hun kender...

Og når alt dette er sagt, så spiller hendes alder og udvikling også ind. Netop i 13-15 måneders alderen vil mange børn virke mere klyngende og søge ekstra fysisk kontakt og nærhed. Det ses ofte sammenhængende med, at de i den alder begynder at gå mere rundt og dermed oplever verden mere og mere på egen hånd og på en nye måde, fordi de er mere oprejst :) På samme måde som børn i 8-10 måneders alderen gennemgår en "kravlefase", hvor de også søger forældrene ekstra, så kan man i 13-15 måneders alderen opleve lidt det samme. Man kan sige, at jeres datter lige nu ...


Annonce

... går igennem en slags separation-gentilnærmelses-fase, hvor hun vil op til jer, og når hun så kommer o, så vil hun ned igen. Hun kan vise rigtig meget behov for knus og kram, men når man så forsøger at give hende det, så skubber hun jer væk. Hun har altså på en gang brug for at mærke dig, have dig tæt på fysisk og samtidig også behov for at skubbe dig væk, behov for at prøve selv.

Det kan gøre hverdagen lidt svær, fordi hun lige nu har svært ved, hvis du går fra hende. Præcis som du beskriver, at hvis du f.eks. går på toilettet eller blot rejser dig for at hente et glas vand eller lignende, så kan hun blive rigtigt ked af det. Hun har brug for at se dig for at være sikker på, at du ikke forsvinder. Og denne følelse forstærkes naturligt af, at hun om dagen jo er i vuggestue og derfor her fraktisk oplever, at I går fra hende (heldigvis kommer I jo igen, og hun har også nogle søde pædagoger, som tager sig af hende, når hun er der).

Og på samme måde kan denne alder altså også påvirke hendes søvn, så hun har ekstra brug for jer, når hun skal sove, brug for at I sidder hos hende, lader hende mærke jer, prioriterer at være der, vise jer tilgængelige. Og når hun endelig sover, så kan hun også godt vågne og være rigtigt ked af det og igen have brug for at mærke, at I ikke er forsvundet.

Det, der er vigtigt er, at I forsøger at finde balancen mellem at give hende den nærhed, som hun viser behov for, være der for hende, vise jer tilgængelige og skabe tryghed netop ved dette - og så samtidig holde fast i de gode vaner og rutiner, som I allerede har fået skabt. Det at hun søger jer meget kan som du selv skriver begynder at give ekstra søgning mod brystet - og det vil være uhensigtsmæssigt, ligesom flaske ikke bør introduceres nu. Prøv derfor om I kan hjælpe hende uden at få skabt afhængighed omkring bryst/flaske...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I har nogle rigtig god rutiner og vaner f.eks. at hun falder i søvn i egen seng og forbinder den med stedet, hvor hun skal sove, ligesom hun uden problemer kan falde i søvn i sin barnevogn og det vil være godt at holde fast i dette - så hun f.eks. ikke begynder kun at kunne sove i jeres favn. Bruger hun en bamse, putteklud, slaskedukke eller lignende? Det vil være rigtig godt at introducere en sådan nu, fordi den gradvist kan begynde at erstatte brystet/mor og fungere som substitut for mor og far, når hun skal sove alene. Den skal derfor følge hende om dagen - også i vuggestuen, indgå som en fast tryg ny ven hele dagen igennem... De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at tage sådan en substitut til sig, så det er helt okay, hvis hun endnu ikke har gjort det.

Det er rigtig fint, at I også nogle aftener læser godnathistorie og måske har hun brug for at være i jeres favn imens I læser højt, måske få en tår vand samtidig med, hvis det letter lidt på trykket i øret og samtidig kan holde hende væk fra brystet.. men det vil være rigtig godt, at I stadig forsøger at få hende over i egen seng, før hun sover, så I igen og igen forsøger at holde fast i det hun kender og er vant til.. Naturligvis skal I anerkende, lytte og respektere den udvikling hun går igennem, slække lidt på reglerne fordi hun måske stadig ikke er helt rask osv. Det er okay.. men også forsøge at holde fast i det gode, som I allerede har lært hende :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre og at det også giver lidt idé om, hvad der sker hos jer netop nu :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce