Annonce

Annonce

Brev:

Skrigeture om aftenen - 13 mdr.


25. august 2019

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Skrigeture om aftenen - 13 mdr.

Kære Helen,

Vores datter er 13 måneder gammel nu og har de sidste 10 dage protesteret når hun skal skiftes eller puttes til natten.

Hun startede i vuggestuen for 3 måneder siden med en rigtig god indkøring og hun trivedes meget hurtig ret fin. Hun er en meget nysgerrig og udadvendt pige og pædagogerne i vuggestuen fortæller ofte at de aldrig har haft en sådan nem og glad pige der vinker til alle og vil lege med de andre børn og heller ikke bliver skræmt af de ældre børn. Efter 1 måned i vuggestuen var der 3 ugers pause pga ferie. Herefter var vores datter tilbage i 1,5 uge og har så været væk i 1,5 uge pga sygdom.

Jeg nævner dette, da jeg tror der er forskellige ting der kan spille ind på hendes uro og gråd og jeg selv har masser af teorier og samtidig føler mig så magtesløs og forstå ikke helt hvad det er der sker lige nu. Min datter blev som sagt for 2,5 uge vaccineret og var hjemme de efterfølgende to dage pga feber. På tredjedagen fik hun skoldkopper og da hun havde overstået det, fik hun tre-dages-feber med udslæt. Det er nu en uge siden og det i forbindelse med feber at putning begyndte at blive en kamp. Jeg tog til lægen med min datter her for en uge siden (i forbindelse med tre-dages-feber) fordi jeg blev bekymret for den lange sygdomdsperiode. Lægen var ikke bekymret, men sagde at hendes ører var lidt røde og vi skulle holde øje med om hun begyndte at virke utilpas og holde sig ved ørene. Dagene efter blev det værre og værre med at få hende lagt for at skifte hende eller når vi skulle putte hende om aftenen.

Min datter bliver normalt puttet kl 18.30/19 og sover igennem til kl 5.30-6.00. Hun får to dagslure og lægger typisk 10-11timer og natten og resten om dagen, plus minus. I gennemsnit sover hun de der 13-13,5 timer i døgnet. Her på det sidste fordi det bliver så svært at putte hende eller fordi hun så efter 1 time vågner op igen og græder i 1,5 time, har hun ligget en del under de 13,5 timer, nogle dage helt nede på 11,5 timer. Min datter har altid sovet godt. Om dagen lægges hun i barnevognen og falder selv i søvn, kun sjældne gange skal vi lige trille. Det samme i vuggestuen. Om aftenen er det for det meste min kæreste der putter, og som bliver liggende ved hende indtil hun er faldet i søvn. Når hun vågner og kalder, skal vi oftest bare kort ind, give hende sut, lægge hende ned igen og hun sover videre med det samme. Vi har fast putteritual med nattøj på, tandbørstning og en lille tår mælk samt god-nat-grød (sammen med mig). Nogle dage kan man lægge hende med det samme i sengen og hun falder i søvn på 5 minutter. Andre dage tumler hun lidt rundt eller en af os læser en god-nat historie for hende og så falder hun i søvn.

I starten af hendes sygdomsperiode havde hun feber i en længere periode og her sov hun urolig og vågnede ofte, men kunne altid beroliges nemt og faldt i søvn igen. Nogle nætter vågnede hun midt om natten og grad meget hysterisk og kunne kun beroliges ved at vi gik ud af soveværelset og ud på altanen, hvor hun fik lidt frisk luft. Så fik hun en tår vand og blev lagt igen og sov videre.

Her for 7-10 dage begyndte det bare at se anderledes ud. Hun er blevet meget mor klyngrene og kan pege på døren i soveværelset fordi hun vil ud til mig og vil at jeg er hos hende. Hun har været afsted i vuggestue igen de sidste 4 dage og er her en glad pige. Så snart hun er hjemme, vil hun helst bare være oppe hos mig. Jeg giver mig tid til at sidde med hende, lege med hende, kigge bøger med hende og nusse hende, for at imødekomme hendes behov for nærhed og tryghed. Jeg forestiller mig at det må være hårdt at være afsted i vuggestue igen (cirka fra kl 7-14/14.30) og at der er mange indtryk og at hun derfor har ekstra brug for mig. Der er to mindre børn der er startet i hendes stue her indenfor de sidste par uger og hun ikke er den mindste mere. Hvis jeg derhjemme skal sætte hende ned fx fordi jeg lige skal drikke et glas vand eller skal på toilet, bryder hun ud i gråd som om jeg mishandler hende og kaster sig med hovedet ned i gulvet. Hun er helt opløst. Når vi skal skifte hende går hun i flitsbue og spænder i hele kroppen og prøver at dreje rundt på maven. Det er næsten umuligt at skifte hende.

Jeg har i fredags spurgt i vuggestuen om de oplever det samme, fordi jeg havde mistanke om at det kan være hendes ører der driller, men hun protesterer her ikke over at blive lagt når hun skal skiftes eller når hun bliver puttet til dagslure. Kan ørene mon specielt gør ondt mod aften?

Det er endda nu startet, at hun græder når hun ser at vi ...


Annonce

... nærmer os puslebordet. Og her har jeg prøvet at sætte hende først og kigge lidt på de ting der ligger omkring puslebordet, så hun beroliger sig og prøver så at forklare hende at mor nu skal lægge hende ned for at hun kan få en ny ble på. Nogle gange får hun blev på i stående stilling, da det ikke er muligt at få hende lagt.

Når vi nærmer os aften og har spist aftensmad søger hun mig og går efter at ville have bryst. Min datter er madglad og spiser godt i løbet af dagen. Hun får morgengrød, formiddagssnack, frokost, eftermiddagssnack, aftensmad og god-natgrød. I flere måneder nu, har amning været reduceret til en lille tår om morgenen når hun vågner, ofte en halv time før morgenmad. Og så en lille aftentår i forbindelse med god-nat-grød og putteritualet. Her den sidste uge, vil hun slet ikke give slip på mit bryst (som er meget atypisk hende, da jeg egentlig havde fornemmelsen at hun stille og rolig selv regulerede ned for amning og nogle gange næsten ikke drak noget mere). Hun bliver sur når der ikke kommer mere ud og river i min trøje.

I midten af ugen, gav vi hende en flaske med letmælk efter 2 timers putteforsøg og fordi hun bare gerne ville have bryst, men der ikke kom mere. Det tog hun rigtig fint imod. Så godt at hun blev helt sur og ked-af-det når vi ville fjerne flasken og det endte med at hun suttede i en tom flaske i en halv time og derved faldt i søvn. Det samme gjorde hun dagen efter. Hun ville ikke have sut og kastede den langt væk, når vi prøvede at give sutten. Vi tænker ikke dette er en løsning og vil heller ikke starte med at give hende dårlige vaner. Første tanke var, at hun havde brug for at sutte ved flaske eller bryst for måske at udligne trykket i ørene. Anden tanke er at det er tryghed hun søger.

De sidste uger har været rigtig hårde og jeg er ved at være rigtig udkørt. Jeg har selv ikke meget energi tilbage og føler mig rigtig magtesløs når min datter begynder at gå helt op i det gear hvor hun til sidst bare skriger og skriger og ikke selv kan komme ud af det igen. Hun kan også finde på at bide mig og rive mit hår ud (det gør hun ikke ved sin far). Som jeg skrev tidligere, har det i andre perioder, kunne hjælpe at gå ud af soveværelset og fx på altanen indtil hun var faldet til ro, og så nærme os soveværelse igen. Det har fungeret nogle tidspunkter den sidste uge men ikke alle. Der har været dage hvor hun har grædt on and off i 1,5 time. Det skærer i hjertet at se hende have det sådan. Vi er hos hende hele tiden og ofte det eneste der hjælper er at jeg ender med at prøve at amme hende eller vi giver flaske. Nogle gange liver hun op efter at have fået mælk og er så fuld af energi og tumler rundt i sengen i en halv time eller time fordi hun er fuldstændig over punktet. I går var kl 21.30 før hun sov og det er meget sent taget i betragtning at hendes normale rutine hedder kl 19.00 og hun har været vågen fra sin sidste eftermiddagslur kl 14.00.

Hun sover stadig inde på vores soveværelse. Vi ville egentlig have flyttet hende på eget værelse for nogle måneder siden, men så var der forskellige årsager til at vi lod værre, for ikke at komme med for mange forandringer på samme tid. Fx startede jeg arbejde for 4 måneder siden, så startede hun vuggestue for 3 måneder siden, så var der sommerferie og ny vuggestuestart og så sygdom. Det var lige så meget vores bekvemmelighed der gjorde at vi synes det var nemmere at give hende sut, når hun ligger lige ved siden af os i sin tremmeseng, end at skulle over i et andet værelse. Da jeg startede arbejde, ligesom da hun startede vuggestue, reagerede hun cirka en uges tid med at være ekstra mor opsøgende og lidt mere urolig med flere opvågninger om natten. Efter en uges tid regulerede det sig til at hun sov igennem igen og var den pige, hun plejer at være. De sidste uger er undtagelse og det kan sagtens være at hun bare stadig er syg. Hun er faktisk i dag blevet snottet og er begyndt at hoste. Det er super synd at hendes lille krop nu har kæmpet imod sygdom i 2,5 uge. Og jeg kan blive helt i tvivl om det var en god ide at sende hende afsted i vuggestue her de sidste dage op til weekenden. Men efter at vi har været hjemme med hende i 1,5 uge er det også svært at tage endnu mere fri og i løbet af dagen har hun været i fin humør.

Vi er ved at være rigtig udmattet og det er med stor sandsynlighed også derfor at jeg skriver. Det er svært at rumme magtesløsheden når batterierne ikke er ladet og det er netop her behovet for svar på de mange spørgsmål og teorier opstår.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Tidlige morgener - 15 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce