Annonce

Annonce

Svar: Putning og døgnrytme


13. februar 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Laila

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Det er rigtig godt, at I har fået skruet antallet af amninger ned og at du nu igen arbejder bevidst på 4 amninger i døgnet. De fire amninger bør ligge tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. På den måde dækker de jeres drengs behov for mælk hen over døgnet og sikrer samtidig plads i maven til mere rigtig mad.

Derudover så er det vigtigt at holde mænden af amninger på et niveau, som giver am ro og tryghed, men samtidig ikke gør ham uhensigtsmæssigt afhængig af brystet. Det er rigtig godt, hvis han kan puttes til formiddagslur uden amning og du bevidst nu arbejder på at adskille bryst og søvn mere. Når det så er sagt, så er det stadig vigtigt, at han ammes om aftenen, før han skal sove og at du netop bruger amningen til at få ro på ham og hjælpe ham med at koble fra og falde søvn.

Han lyder til at være på vej i separationsfasen, hvilket blandt andet viser sig ved at han er igang med at kravle og bevæge sig mere og mere omkring på egen hånd, og også ved at han f.eks. græder og protesterer, når du går fra ham - både om dagen, hvis du går ind i et andet rum og også om aftenen, hvis du går fra ham, når han skal sove. Derfor skal du finde balancen i at være der og give ham den nærhed, som han lige nu har behov for, men samtidig være opmærksom på at han også bliver mere og mere bevidst - også om de vaner og rutiner du giver ham :)

Som jeg læser dit brev, så sover han egentlig meget fint i løbet af dagen - ofte 3-4 timer i alt. Han varierer sine lure, så nogle gange er formiddagsluren den længste og middagsluren kort og andre dage er det modsat. Men samlet sover han fint, og det er rigtig godt. Han må gerne variere sine lure, det vigtigste er, at du forsøger at holde fast i hans stå op tidspunkt og hans puttetidspunkt - så ydertidspunkterne er nogenlunde ens, selvom lurene varierer :)

Jeg forstår godt bevæggrundende for at give ham to lure dagligt og ikke 3 lure, men det kan naturligvis nogle gange godt være nødvendigt med en 3. lur - selvom det så betyder, at han vil gå sent i seng. Det er dog bedre end at han står op og starter dagen allerede kl 04/05 og hele næste dags rytme så ødelægges...

Jeg tænker dog også, at hvis han sover 3 timer om formiddagen, så vil hans middagslur naturligt kunne lægges det senere - så han står senere op at sin middagslur og derfor godt kan holde sig vågen og være parat til at sove, når klokken så er 19.30... Sover han kort lur om formiddagen, så vil han så i stedet sove en lang middagslur, men igen måske på et tidspunkt, hvor han igen står op fra sin middagslur omkring kl 16 og så stadig kan puttes ca 19.30, altså 3.5 time efter at han er vågnet...

Hvis du synes det er svært at aktivere ham mellem de to lure, så kan det nogle gange være en god idé at lægge badet ind midt på dagen. Badet er med til at aktivere ham rigtig godt både motorisk og mentalt og det forlænger hans vågenperiode lidt. Så i en periode kan det nogle gange hjælpe med bad midt på dagen i stedet for om aftenen.

Det vil sige, at en dagsplan med en lang formiddagslur f.eks. kunne se således ud

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Små bidder af en blød bolle med smør, frisk blød frugt i hånden, frugtmos. vand af kop.

Puttes til formiddagslur - sover her 3 timer...

Frokost 13: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ...


Annonce

... suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, aktiveres rigtig godt både motorisk og mentalt.

Eftermiddag 14.30-15: Flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur og sover ca 40 minutter her

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, kogte grøntsagsbuketter, kartoffelbåd eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre

----------------------

Og en dagsplan med en kort formiddagslur kunne f.eks. se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Små bidder af en blød bolle med smør, frisk blød frugt i hånden, frugtmos. vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Puttes til formiddagslur - sover her en kort lur måske 40 minutter...

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 og sover her så ca 3 timer...

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden. Vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, kogte grøntsagsbuketter, kartoffelbåd eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre

Det er super godt, at I har glæde af soveposen og at du fornemmer, at jeres rutiner om dagen fungerer! Bibehold endelig dette, det er guld værd :)

Det er også rigtig fint, at han sover på eget værelse i sin tremmeseng, men jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du kan lægge dig på madrassen med ham og amme ham der, før han puttes om aftenen. Det vil hjælpe ham til fysisk ro og til at slippe dagen, når han skal sove, hvis han kan ligge tæt med dig, før han skal puttes. Det vil også gøre det lettere for dig at hjælp ham til ro, så han ikke kravler for meget rundt... men det kræver naturligt at puttetidspunktet er rigtigt og derfor er det rigtig godt, at du forsøger at putte ham efter ca 3.5 times vågenhed, som du fornemmer er hans behov :)

Hvis han er alt for urolig, når I ligger ned, så kan det også være en løsning, at du sætter dig med ham i en stol og ammer ham siddende, ligesom du der også kan sidde og synge lidt for ham osv. så han stadig mærker, at du er der - og derfra kan han så komme over i egen seng, hvor du stadig synger, holder hænderne på ham osv. så han ikke oplever skiftet fra din favn og ned i sengen som meget voldsom.

Det er faktisk også okay, hvis han falder i søvn i din favn og derefter flyttes - så længe han kan sove trygt videre og ikke begynder at vågne, søge dig igen og igen om natten og derfor forbinder din favn med stedet, hvor han skal sove :) Nogle børn har brug for den ekstra nærhed og tryghed for at finde ro og koble fra, netop i separationsfasen og sover derfor langt bedre, hvis man lader dem falde i søvn på denne måde - og det er ikke et problem, hvis han ikke bliver uhensigtsmæssigt afhængig af dig og derfor vågner igen og igen og igen hele natten...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce