Annonce

Annonce

Svar: Bange for at lave stort


3. februar 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Malene

Tak for dit brev :)

Hvor er det synd, at din dreng skal have problemer med hård mave og have så ondt. Du har helt ret, når du skriver, at det er en ond cirkel, for jo mere han holder igen, jo sværere bliver afføringen at komme af med og så gør det mere ondt og han vil holde mere igen…

Derfor er det også rigtig godt, at du giver ham afføringsmiddel dagligt - enten laktulose eller movicol. Det han bedst kan lide og tager bedst imod. Det er vigtigt at han oplever en periode med blød afføring og uden at det gør ondt, så han glemmer at det kan være ubehageligt. Og han skal have afføringsmiddel fast hver dag og ikke først, når han virker til at have ondt eller du synes, at der er gået for lang tid. Han bliver sandsynligvis nok nødt til at få det gennem flere uger og det er okay - du kan drøfte hvor længe med jeres læge efterhånden, som du oplever at det virker.

Det er fint, at I er henvist til børneafdelingen, så de kan se om de kan finde en fysiologisk forklaring. En del børn får dog forstoppelsesproblemer netop i 2.5 års alderen, og jeg har på et tidspunkt fået at vide af en mave-tarm-børnelæge, at det skyldes enzymændringer. Samtidig får mange børn i denne alder også det man kalder for en perianal ...


Annonce

... streptokokinfektion, som kan gøre at barnet holder sig, ligesom at en lille rift, som svier og gør ondt, vil kunne gøre at barnet holder igen og derfor bliver forstoppet.

Du skal naturligvis også være opmærksom på hans indtag af kost og meget gerne give ham mad, som kan sætte lidt gang i maven. Det kan f.eks. være sveskemos eller måske en sveskegrød, abrikosgrød eller lignende. Surmælksprodukter er også godt til at stabilisere lidt i maven og faktisk så vil nogle børn godt kunne få sat lidt gang i maven af koldskål. Han bør ikke få for meget af det, men et lille glas som han måske kan drikke en gang imellem. Brød med bløde kerner kan være et forsøg værd - øllebrød dagligt i en periode. Krydret mad som f.eks. en mild karrysovs (f.eks boller i karry) eller en let krydret gryderet, sovsede retter osv. kan også nogle gange være godt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Og så skal han have masser af væske. Det er vigtigt at han drikke vand nok. Hvis han ikke er meget for vand, så må du blande lidt frugt i eller måske give ham lidt tynd saft:) Væske nok skal han have.

Motion - det er vigtigt at han rører sig. Og du må gerne hjælpe ham med at kravle, løbe, hoppe, jo mere han kan bevæge sig, jo bedre er det:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce