Annonce

Annonce

Svar: Uroligt barn - 18 mdr.


7. juli 2023

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Nu er det jo første gang du skriver til mig, og derfor kender jeg naturligt ikke dig og din datter særlig godt. Der er dog lidt ting, som slår mig, når jeg læser din beskrivelse, og jeg vil rigtig gerne dele lidt tanker med dig - og så må du naturligvis selv vurdere, om du tænker, at det kan passe på din datter.

Vi oplever alle verden omkring os med vores sanser, og alle de sanseindtryk, som vi oplever, skal modtages, bearbejdes, fortolkes af vores hjerne, og de skal omsættes til tanker, bevægelser og handlinger. På den måde bliver vi i stand til at forholde os hensigtsmæssigt til vores omverden.

Nogle børn har svært ved at tolke og regulere deres sanser, man kalder det for sanseintegrationsproblemer, og det kan vise sig på forskellige måder.

Nogle børn har en ekstrem følsomhed overfor lugte, lys, smag. Nogle børn har rigtig svært ved balance - vil f.eks. ikke slå koldbøtter eller gynge, de føler sig dårlige, føler at de bliver svimle. Nogle børn vil hellere se på de andre børn end selv at være med, fordi det er svært at være motorisk aktiv. Andre børn reagerer modsat og bliver meget aktive, så aktive, at de nærmest kan virke hyperaktive, og hele tiden er i bevægelse, fordi det er deres måde at lukke sanseindtrykkene ude. Nogle børn reagerer voldsomt på berøring - både kærtegn, massage, de vægrer sig ved at blive rørt ved, de putter sig ikke ind til deres forældre, og der er også børn, der reagerer voldsomt på tøj der kradser, vaskemærker der irriterer, sømme som generer.

Du spørger "er det alderen, eller er der noget i kroppen, som hun ikke kan styre?", og du nævner i dit brev lidt ting, som godt kunne tyde på, at hun måske har lidt sansemotoriske udfordringer. Du nævner, at hun altid har været motorisk igang, at hun har svært ved at sidde stille, at hun kan blive fulstændig hysterisk, hvis du tager hende op på dit skød, og at hun slet ikke kan finde ro på denne måde, men spjætter med arme og ben. Hun løber rundt over alt og sidder aldrig stille - hun har så meget uro i kroppen...

Du nævner også, at hun har svært ved at koncentrere sig omkring maden, sjældent bliver siddende ved bordet, og at hun pt er meget afvisende overfor ny mad...

Din beskrivelse kan sagtens være aldersbetinget. Børn på 1.5 år er aktive, de er motorisk igang og kan næsten opleves som drevet af en indre motor. De vil undersøge, udforske og har en naturlig nysgerrighed på verden og deres omgivelser. Det er vigtigt, at de har denne udforskningstrang, for den hjælper dem jo netop med at lære verden at kende, finde ud af, hvordan ting fungerer og også finde ud af deres krop. Denne indre drivkraft skal vi støtte, anerkende, stimulere, så deres udvikling hele tiden hjælpes på vej i den rigtig retning. Vi skal derfor opmuntre dem til ...


Annonce

... at afprøve nye ting og være motorisk igang, og i princippet er det f.eks. bedre og rigtig godt, at din datter hellere vil gå selv, end sidde i klapvognen...

At hun spiser mere og mere selektivt kan også handle om alder. Børn i 1.5 års alderen vil naturligt ikke ret gerne smage på nye fødevarer. Det handler ikke om kræsenhed, men om det man kalder fødevare-neofobi. Neofobi betyder frygt for det nye, det ukendte - herunder også ny mad.

Man siger, at det grundlæggende ligger i os mennesker at være på vagt overfor nye fødevarer. Evolutionært kan man sige, at børn har kunne finde mad i naturen, fra de var 1.5-2 år gamle, og deres neofobi har tjent om beskyttelse mod giftig eller dårlig mad. Børn har altså skulle være tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag - og sådan er det stadig. Derfor er det helt normalt, at din datter nu begynder at afvise ny mad. Børn i 1.5-2 års alderen vil spise mere selektivt, og de vil være mere skeptiske overfor forskellige fødevarer...

Det du fortæller, behøver altså ikke være problematisk - det kan være helt normalt. MEN, du skriver jo til mig af en grund - du har en bekymring, og det tænker jeg, er vigtigt at tage alvorligt. For måske er der noget sansemotorisk, som I skal arbejde lidt med...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du kunne overveje, om det ville være en idé at få hendes sansemotoriske udvikling vurderet. Altså få vurderet, om hendes store motoriske uro, og det at hun har svært ved at side på skødet, ikke rigtig putter sig til dig osv. om hun er så aktiv, som hun er - hænger naturligt sammen med hendes alder og den store udvikling, som hun går igennem netop nu - eller om det kan hænge sammen med, at hun har behov for nogle sansemotoriske øvelser.

Der findes fysio- og ergoterapeuter, som har specialiseret sig i børn med sansemotoriske udfordringer. De kan lave sansemotoriske øvelse med din datter og også give dig idéer til øvelser, som I selv kan lave hjemme.

Sansemotoriske øvelser er ofte sjove for barnet. Øvelser kan f.eks. være specifikke børsteøvelser, hvor barnet børstes på kroppen med en speciel børste. Det kan også være, at hun skal rulles ind i et tæppe, at hun skal gynges med, prøve at hoppe, kaste med en bold, prøve at gå balance, se på forskellige lys og meget mere... Øvelser bliver tilrettelagt efter det enkelte barn, så barnet bliver sansestimuleret på forskellig vis, og man kan ofte se en ændring i løbet af nogle uger.

Går hun i vuggestue? Dagpleje? Du kan også prøve at tale med pædagogerne eller dagplejen og evt. den tilsynsførende pædagog omkring den uro, som du oplever hos din datter. Det er altid godt at få lidt andre øjne på, når man er i tvivl - og hellere spørge en gang for meget, det er kun rigtig fint, at du spørger :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Har vi sprunget seperationsangsten over?

Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...

Læs hele brevet og Helens svar


25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar


3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.

Dagplejestart - 11 mdr.

Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce