Svar: 15 mdr dreng virker ked og frustreret når mor er i nærheden

---

Kære Line

Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Jeg tænker, at der hos jer nok er flere ting, som spiller ind, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Så må du ud fra dette selv vælge til og fra, hvad du tænker, du kan bruge :)

Udviklingsmæssigt sker der en del med jeres dreng netop nu. I 13-15 månedersalderen, ofte sammenhængende med at han begynder at gå mere og mere rundt, så vil han komme i en slags separation-gentilnærmelses-fase. Det betyder, at han i denne alder ofte vil klynge sig lidt mere, han viser mere behov for at være på dit skød, og når du tager ham op eller forsøger at trøste ham eller være der for ham, så bliver du skubbet væk og afvist. Lige så snart han kommer op, så vil han ned igen, og så går der ikke længe før han igen vil op - og så ned igen. Det er udtryk for, at han på en gang har brug for dig for også at kunne prøve selv. Det er rigtig svært, fordi det er svært at hjælpe ham og være der for ham, når han på den ene side vil dig, men på den anden side også kan virke irriteret over, når du så er der for ham.

Samtidig er han aldersmæssigt også der, hvor han stadig ikke helt forstår, hvor du går hen, når han ikke kan se dig. Han har stadig svært ved at forholde sig til, at du kan være i stuen, når han er på værelset, ligesom det kan være meget svært for ham at forstå, at du går på arbejde og derfor afleverer ham i dagpleje. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, om du er væk i få timer eller i flere dage. Han oplever blot, at du går og er stadig kun på grænsen til at forstå, at du kommer igen lidt senere.

Og det kan godt forklare, hvorfor han nogle gange virker klyngende og pjevset, når du henter ham i dagpleje. Det kan være en måde at signalere, at han ikke helt synes om, at du gik fra ham, en måde han forsøger at vise dig på, at det gør ham urolig, når han ikke ved om du går - og han ikke ved, om du kan finde på at gå igen, og hvornår du evt. går igen...

Samtidig kan det være meget svært at skifte situation. Det er to meget forskellige verdener at forholde sig til - hjemmet og dagplejen. Derfor vil mange børn protestere over at blive afleveret. Det er hyggeligt og dejligt at være derhjemme, så hvorfor skal de nu af sted. Kort tid efter er de dog glade og trives og leger rigtig godt i dagplejen - men når du så henter ham om eftermiddagen, så er det igen svært. Nu havde han det jo lige så rart, så hvorfor skal han nu hjem. Det er svært at skifte situation og det viser han dig så ved at gå hen til barnevognen, klynke, bede om sin sut...

Du nævner, at han har fået lagt dræn og nu også får maske for astmatisk bronkitis. Og der er nok ingen tvivl om at sygdom gennem længere tid, smerter som han ikke forstår, afbrudt søvn osv. naturligt spiller ind og kan gøre ham mere klyngende og pylret, når han ser sin mor. Det er dog godt, at du kan mærke, at han nu sover bedre og at behandlingen hjælper ham, for hvis han mangler søvn, så vil hans overskud naturligt være mindre og der skal ikke så meget til før bægeret flyder over for ham og hans verden bryder sammen. På den måde vil tiden naturligt arbejde lidt for jer her og du vil forhåbentlig mærke, at han begynder at have lidt mere overskud :)

Det er også værd at medtænke, at børn jo rummer alle følelser - vrede, agression, angst, glæde, usikkerhed, sprudlende lykke osv. Og netop overfor os forældre, tør de vise alle deres følelser. At ...

---

---

... han tør være mere ked af det, klyngende og pylret overfor dig, kan altså godt være et sundhedstegn. Han ved at du altid vil elske ham og være der for ham uanset hvordan han har det og det gør, at han naturligt tør klynge sig, være lidt mere umulig, på sigt måske prøver lidt flere grænser af osv. overfor dig - end han f.eks. gør overfor bedsteforældre eller dagplejer...

Når det så er sagt, så skal du naturligvis også overveje, hvordan du reagerer på ham og om du kan gøre noget, for at hjælpe ham videre. Du skriver selv, at du er i tvivl om, hvordan du nogle gange skal møde ham og du er bange for om du spolerer ham - hvilket jeg dog bestemt ikke tror du gør! Men du skal naturligvis medtænke, at du skal forsøge at finde balancen mellem at være der for ham og give ham den fysiske kontakt og nærhed, som han søger - men samtidig hjælpe ham videre, ikke ynke ham eller holde ham for meget fast i hans klynkeri... Han er jo din lille dreng, og det er helt naturligt, hvis du på grund af hans alder, sygdomsperioder osv. har "nurset" ham lidt ekstra - det skal du også gøre som mor. Men nu har han en alder, hvor du nogle gange godt må forsøge at hjælpe ham videre med et "pyt med det", "op igen", "nu skal vi videre, kom og se her" osv. så han ikke bliver holdt fast i sin pylren og klynken.

Han har som tidligere nævnt lige nu en masse modsatrettede følelser, og han kan ikke rigtig finde ud af, hvad han selv vil, og hvad han kan selv, og hvad han stadig har brug for din hjælp til. "Jeg vil ha´dig - nej jeg vil ikke ha´dig", "jeg kan selv - nej jeg kan ikke selv", "jeg vil ud og kikke på verden - nej jeg vil hjem"... Prøv om du i hverdagen kan give ham plads på skødet, lade ham mærke, at du er der osv. men samtidig også opfordre til, at han forsøger lidt mere selv. Giv ham et knus og kom så videre med dagen "hmm dejligt kram, kom nu går vi igen...".

Prøv om du nogle gange kan berolige og betrygge lidt på afstand "jeg er lige her - gå du bare videre" eller "far hjælper dig, så kommer du over til mig lige om lidt", ligesom far kan gøre det samme "Nu hjælper dig jeg, så kommer du over til mor", så han også hører, at I f.eks. bakker op om, at far sagtens kan hjælpe, selvom I godt fornemmer, at han nogle gange vil have mor til det...

---

---

Prøv om du nogle gange kan aflede ham, så han ikke hænger fast i en svær situation, men hjælpes til at komme videre og glemmer det lidt igen... Han husker ikke så længe af gangen, så at vise ham noget andet, få hans opmærksomhed drejet kan være rigtig godt. Det samme kan at fjolle og pjatte lidt, så kommer I lettere videre :)

Det kan være en god idé at finde en plads til sutten og lade ham selv lægge sutten der, så han her også er lidt selvhjulpen, samtidig med at han ved, hvor sutten er. Men så I som du nævner får minimeret brugen af sut hele dagen. Du kan anerkende hans behov for at have noget i munden ved at tilbyde ham lidt frugt, bær, lidt at drikke osv. i stedet... Og det er naturligvis også noget du skal være opmærksom på - hans indtag af mad og drikke hele dagen igennem.

Børn som pylrer meget og som virker til at mangle overskud har nogle gange brug for flere små måltider i løbet af dagen eller lidt sundere mellemmåltider, som stabiliserer blodsukkeret og dermed humøret :)

Læs evt. min bog "Helens bog om Gråd og Trøst" :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---