Annonce

Annonce

Svar: Vores søn råber og skriger meget


3. maj 2018

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Claudia

Tak for dit brev :)

Det lyder helt normalt, det du fortæller - selvom du oplever det voldsomt, når din dreng nogle gange siger en masse lyde :)

Din dreng vil øve sig og lave mange forskellige lyde. Han vil nogle gange øve de dybe svælglyde og andre gange vil han råbe eller skrige højt. Nogle gange kan han faktisk blive forskrækket over sig selv, og de lyde han laver :)

Han er rigtig godt i gang med at finde ud af at tale og herunder finde ud af, hvordan han kan kommunikere med dig. Det betyder, at han vil sige en masse lyde og på den måde finde ud af, at han via lyde kan få din opmærksomhed. Det er f.eks. når han siger lyde, imens I går fra ham, og når I så kommer ind til ham igen, så smiler han til jer, er glad for at opleve, at han med sine lyde kan kommunikere til jer, at han er glad for at se jer, at I ikke var forsvundet fra ham, og så pludrer han lystigt med jer igen.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at han skriger og bliver ked af det, når I går fra ham og lader ham være alene i stuen, fordi han stadig er så lille, at han ikke forstår, hvor I går hen. Når han ikke kan se jer, så kan han godt føle sig forladt og alene. Det er derfor godt, hvis I kan stikke hovedet frem i døråbningen, så han kan se jer og I på afstand forsøger at opfordre ham til at søge jer - så han lærer, at han godt kan lede efter jer, kravle ud i køkkenet til jer og ikke behøver sidde og skrige og være ked af det... :)

Nogle gange vil han også finde på at skrige højt, fordi han har fundet ud af, at netop skrig får alle voksne til at se på ham. Det er naturligt spændende at undersøge, hvad forskellige lyde gør ved andre - hvordan han med sine lyde påvirker andre.

Han vil med den alder han har nu, naturligt også finde ud af, at han med bestemte lyde kan give udtryk for bestemte ting, og at der er visse lyde, som du forstår og reagerer bevidst på. Det kan f.eks. være, når han siger ma-ma-ma eller mam-mam - det kan betyde "jeg er sulten", eller "maden smager godt", og her er det vigtigt, at du reagere med et "mmm mam, dejlig mad" eller lignende, så han hører, at du forstår ham, og hvad han forsøger at kommunikere.

Det kan også ...


Annonce

... være, at I sidder og kikker i en bog eller triller en tur med barnevognen, og når han ser en hund, en kat eller en fugl, så siger han "vov-vov", "miav" eller "piip", fordi han på den måde viser dig, at han genkender dyret, ved hvad det hedder/hvad lyd der kendetegner det bestemt dyr, og I deler på den måde oplevelsen mellem jer, og hans sprog udbygges naturligt.

Han vil også kunne vise "hvor stor han er", "klappe kage" og "vinke" nu, og han vil kunne forstå små opfordringer, hvor du beder ham gøre dette. Og på den måde kan I også kommunikere mere og mere sammen. Hvis du nogle gange synes, at han råber eller skriger lidt for højt, så kan du faktisk med fordel prøve at sige nogle andre lyde, som han kan øve i stedet. Hvis han råber, kan du f.eks. sige "sikke du kan råbe", så du viser ham, at du hører ham og anerkender hans lyst til at lave lyd og så sige f.eks. "kan du også sige brrrr-bbrrr", og på den måde få ham til at lave læbelyde i stedet for skrig... På den måde kan du nogle gange få ham til at sige nogle lidt mindre voldsomme lyde samtidig med, at du anerkender den udvikling han er i.

Det vil også være rigtig godt at synge sange med ham og for ham, meget gerne sange, hvor du bruger hans krop - så når du f.eks. synger "hjulene på bussen", så cykler du med hans ben imens...Det fremmer hans ordforråd og lyst til at tale, når du sætter ord sammen med bevægelse.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Sæt også ord på ting i hverdagen - når du f.eks. trækker strømperne af ham så sig "hiv-hiv", og når du giver ham bluse på, så sig f.eks. "over hovedet - borte tit-tit", "så den ene arm", "så den anden arm", så du bruger sproget og kommunikerer med ham i hverdagen, sætter ord på ting I oplever, gør sammen osv. Sæt også ord på mennesker og ting i hverdagen "far", "mor", "bedste", "mad", "kop", "sut" og du kan f.eks. sige "vi vinker farvel til far", eller "hvor er far henne, skal vi finde far" osv.

Stille og roligt vil han så begynde at bruge flere og flere lyde, som bliver til rigtige ord, og det bliver naturligt mere og mere tydeligt for dig, hvad det er han vil (eller ikke vil).

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce