Svar: Temperamentsfuld og bange datter

---

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse og alle dine tanker :) Jeg synes, at I gør rigtig mange gode ting, og jeg er slet ikke i tvivl om, at I er meget søde og omsorgsfulde forældre, som naturligt er bekymrede, når jeres datter reagerer så voldsomt som hun gør...

Med den alder jeres datter har, så tænker jeg, at det vil være en rigtig god idé, at I sætter jer ned og taler med hende om f.eks. de søvnproblemer hun har og her drøfter, hvad der skal til for, at hun kan sove i sin seng på sit værelse om aftenen....

Hvordan vil jeres datter reagere, hvis I sætter lidt ord på, at når man er 6 år gammel og skal starte i skole, så er det visse ting, som man skal kunne - f.eks. sove i sin seng? Det er vigtigt, fordi man i skolen skal kunne sove hjemme hos andre, tage på ture osv. med klassen - og derfor er det vigtigt, at hun lærer dette - hvordan vil hun reagerer på et sådan krav og forklaring? Nogle børn har brug for, at man på den måde forklarer, at nu er der nogle ting, som de er nødt til at lære, også selvom det er svært... Andre børn vil gå helt i baglås over dette - især hvis nogle af de reaktioner hun har skyldes, at hun har svært ved at håndtere de nye krav i hverdagen om at skulle være "skoleparat". Så kan det nogle gange have modsatte effekt og gøre problematikken værre, hvis I begynder at stille ekstra krav...

Men hvis I tænker, at hun kan klare det, og at det vil være godt at arbejde på, at hun igen lærer at sove i sin seng, og uden at far skal være der hele natten, så synes jeg, at det er vigtigt, at I melder dette ud. Det er vigtigt, at hun ved, hvor hun har jer - at I er tydelige omkring, hvad I forventer af hende. I skal naturligvis sætte ord på, at I godt ved, at det vil være svært for hende, og at I derfor vil være der og hjælpe hende og så tale med hende om, hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre - så I hjælper hinanden. Bede hende sætte lidt ord på, hvad hun tænker, at hun har brug for, for at hun kan falde i søvn om aftenen... som alternativ til at far ligger der hele natten.

I kan godt tale med hende om, at hovedet nogle gange vil en ting og kroppen noget andet, og når man skal sove, så er det vigtigt, at man kan slappe af i sin krop. Her kan det nogle gange hjælpe med et bad en time før man skal sove (hun kan selv gå i bad). Det kan hjælpe at få et godnatmåltid - en portion havregryn med lidt mælk eller lignende, som hun også selv kan tage, hælde op og sætte sig ved bordet og spise. Det kan hjælpe med en godnathistorie eller en lydbog. Det kan hjælpe med lidt beroligende lys - men ikke for meget, fordi det naturligt kan appellere til vågnehed. Det kan nogle gange hjælpe med en større og tungere dyne - at få lov til at sove med fars dyne eller en aflagt t-shirt...

Nogle gange kan det være en god idé at sætte lidt konkrete ord på de valg i træffer - altså sige direkte "jeg har købt den her godnat-te. Jeg tænker, at jeg vil lave en kop te til dig om aftenen, som kan få din krop til at slappe af, så du bedre kan falde i søvn. Te kan nogle gange hjælpe". Det at sætte direkte ord på, hvad I gør for at hjælpe hende, kan være rart for hende og hun ved, at det er en del af den aftale I har lavet om, at hun nu skal sove i sin seng på sit værelse, og at I netop hjælper hende. Samtidig er det for at hjælpe hendes krop til at slappe af, så det handler ikke om, at hun ikke VIL sove, men snarere om at få kroppen til at forstå, at det er sovetid. Og det at I på den måde fjerner fokus fra alle hendes tanker og det at hun er bange og mentalt hurtigt får kørt sig selv om til at "jeg kan ikke sove" kan også nogle gange gøre, at hun så bedre kan koble fra.

Du nævner, at hun ikke vil sove i sin seng på grund af væggen - skabes der skygger på væggen, som hun bliver bange for eller hvad handler det om? Kan væggen evt. blive malet i en anden farve, kan I sætte nogle billeder op på væggen, kan hendes seng blive flyttet ud midt i rummet? Bare en tanke, om man på en eller anden måde kan indrette værelset, så væggen ikke længere er et problem - og så er det naturligvis vigtigt, at I forsøger at finde ud af, hvorfor hun siger de ting hun siger - altså at hun er bange for mørket, at hendes væg er uhyggelig, at hun er bange for sine drømme osv.

Det er en rigtig svær balance, for på den ene side, er det vigtigt, at I anerkender den utryghed og angst hun naturligt kan føle og de bekymringer hun kan gøre sig - og det er her rigtig godt, at I har fået hende til at sætte ord på sine mareridt og har lavet aftaler om at visse film, skal hun ikke længere se. Det er også vigtigt, at I ikke lyver for hende og siger at "der kommer ikke nogen tyve her" eller lignende, som I jo faktisk ikke kan garantere.. Men det må ikke kamme over i, at I begynder at vise hende, at I låser døren sætter hasper på vinduerne osv. så hun kan se, at ingen kan komme ind. For det kan være med til at bekræfte, at der faktisk er noget derude, som I skal beskytte jer imod. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at sige det, som I kan sikre - at I f.eks. passer på hende, og at hun trygt kan sove, fordi I vil være der for hende, også hvis hun vågner om natten. Og I må gerne gentage det, når hun f.eks. siger at hun er bange "jeg ved godt, at du er bange, det er okay. Jeg passer på dig skat" eller lignende.

Hendes angst for hunde tænker jeg, at noget man kan arbejde med. Det kan være en god idé at læse bøger om hunde, og også tale me hende om, hvordan man ser om en hund er glad, gerne vil lege, snakke osv. Lære hende lidt om hundesprog og signaler - og herunder også tale med hende om, hvordan man ser om en hund er farlig, hvorfor den har skarpe tænder, hvad den bruger tænderne til, hvorfor en hund viser tænder og hvad man så skal gøre. Ligesom der er forskel på hunde, så hunde man kender kan man godt tale med, men at man aldrig skal tale med hunde, som man ikke kender. At der således er forskel på den hund som mormor og morfar har, og en hund der står bundet i en snor ved centeret... og så skal I naturligvis lave nogle aftaler med dine forældre, så de også holder hunden tæt, når I er sammen og netop lærer jeres datter, hvordan hun kan være sammen med den, uden at ...

---

---

... de bare siger "den gør ikke noget!" eller "hold nu op med at være bange" - for det kan hun ikke bruge til noget. Og det nytter naturligvis heller ikke, at de siger til jer at "hun bestemmer for meget". Det er slet ikke det, det handler om her.

Når man er bange, så er man utryg, og løsningen er derfor ikke at PRESSE hende til at være sammen med en hund, men derimod at gøre hende TRYG ved at være sammen med en hund. Og trygheden skabes ved, at man er sammen med hende, sætter ord på hundens signaler, lader hende spejle sig i mor og far, - og naturligvis holder hunden lidt på afstand, så den ikke starter med at springe op af hende, slikke på hende eller gø af hende... små skridt, så hun mærker, at det er okay og dermed ikke farligt...

Med hensyn til hendes angst for adskillelse, så tænker jeg, at der godt kan være en sammenhæng mellem det at hun har svært ved at sove alene, og det at hun har svært ved at blive afleveret i børnehaven. De fleste børn oplever perioder med angst - det er helt naturligt, at børn f.eks. er bange for mørke, bange for hunde, bange for tordenvejr eller kan have perioder med præstationsangst... Det man skal være opmærksom på er, om der er tale om en periode, som naturligt kan være generende, imens det står på, eller om det er i en grad, som begynder at påvirke hverdagen i familien. Det vil sige, hvis I begynder at indrette jeres hverdag efter, at hun ikke skal reagere med angst - uden at I måske tænker over det, så begynder I at planlægge og indrette jer efter, at jeres datter ikke skal føle sig utryg og hele familien kan derfor begynde at få nogle uhensigtsmæssige vaner...

Her tænker jeg ikke på det at give hende ekstra tryghed og nærhed i en periode, eller at du vinker farvel på stuen og efterfølgende i vinduet, fordi det hjælper hende til bedre at slippe dig og komme igang med dagen i børnehaven.. jeg tænker mere på hverdagen generelt, om I begynder at tænde lys i alle rum, for at hun skal kunne bevæge sig frit rundt, om I begynder at planlægge besøg eller gæster ud fra, hvad jeres datter mon kan klare eller snarere overvejer "hvordan skal vi gøre det, for at hun ikke bliver angst", hvis du f.eks. begynder ikke at hente noget indenfor, imens børnene er i haven, fordi du ved, at det vil kunne fremkalde angst hos hende, og at hun så bliver bange, vred, råber og skælder ud...

Hvis og når man er forældre til et barn med angst, så bliver man tit i tvivl om, hvor meget man skal presse barnet og sige "det skal du", eller om man i stedet skal lytte mere og sige f.eks. "det behøver du heller ikke".... Du nævner, at børnehaven ikke lytter til jeres datter, når hun f.eks. giver udtryk for, at hun holder sig, fordi hun ikke tør gå ind på toilettet selv. Det er naturligvis problematisk, at de ikke hjælper hende - hun går ikke på toilettet og bliver ikke tryg ved at gå ind selv. Derudover er det en forudsætning for at hjælpe hende, at hun kan have tillid til de voksne - og der er her ingen tvivl om, at hun har tillid til mor og far, men hun lyder faktisk ikke til at have tillid til institutionen. Hun bryder sig ikke om at være der, og hun har f.eks. givet udtryk for, at "pædagogerne går, selvom hun har bedt dem blive".. hun har altså en oplevelse af, at hun faktisk ikke rigtig kan stole på eller regne med pædagogerne - og det gør hende naturligt ikke mere tryg. De modarbejder på den måde faktisk jeres datter og de udfordringer hun lyder til at have...

---

---

På den måde er det godt, at hun nu skal i skole og naturligt vil opleve et skift og en ny og anden verden, blive mødt på en ny måde. Men det vil naturligt være svært for hende, hvis hun har det så svært med at du går... Jeg tænker, at det er ret vigtigt, at I er bevidst om og måske også taler med jeres datter om, at angst og bekymringer er naturlige følelser. Det er nogle helt grundlæggende følelser, som vi alle har, og det er ikke farligt. Og så er det noget, som man naturligt kan arbejde med og få lidt styr på, så det er "os der styrer følelserne, og ikke følelserne der styrer os...". Og det kan man nogle gange godt have brug for hjælp til. Du nævner her, om det vil være relevant at tale med en børnepsykolog, og det kan det faktisk nogle gange godt netop i denne situation.

Hendes vrede og det at der nogle gange ikke skal så meget til, før "filmen knækker" og hendes verden bryder sammen kan godt hænge sammen med, at hun har svært ved at sove - ofte falder sent i søvn og ofte også sover afbrudt... Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om hun måske ville have glæde af at få melatonin, som sovetablet før sengetid... Melatonin er et naturligt søvnhormon og nogle børn kan have glæde af dette. Man bruger det nogle gange til børn med psykiske lidelser, natteskræk, autismediagnoser eller lignende, og selvom jeres datter ikke har dette, så kunne det godt være, at hun ville have glæde af at få en tablet melatonin fast hver aften i en periode, fordi det kunne hjælpe hende med at finde roen og overgive sig til søvnen.

Melatonin virker umiddelbart efter indtagelsen. Og jeg tænker, at hvis jeres datter kunne lære at falde i søvn, sove en bedre og mere sammenhængende nattesøvn, så ville hendes overskud om dagen naturligt blive større. Hun ville samtidig have en oplevelse af, at det med at sove faktisk ikke længere var et problem og ville på den måde måske også kunne føle sig lidt styrket og klar til en ny hverdag med nye krav...

I kan tale med jeres læge om muligheden for at få melatonin til hende i en periode. Det udskiftes ofte af børnelæger eller speciallæger - og der er ofte visse krav for at få det ordineret. Man skal være sikker på, at barnet har en søvnforstyrrelse, og man skal have forsøgt sig med gode søvnprincipper gennem længere tid - uden effekt. Hvilket jeg jo tænker, at I har. Det er naturligvis også vigtigt, at man overvejer, hvorfor barnet ikke kan sove og forsøger at løse de udfordringer der kan være her - og ikke bare "symptombehandler" med melatonin... men også dette, er I jo opmærksomme på... Og jeg tænker, at det kunne være en idé at drøfte muligheden med jeres læge.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---