Annonce

Annonce

Svar: Nattegråd - 8 mdr.


17. marts 2022

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Hanne

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og den uro, som I mærker lige nu - og for at svare på dit sidste spørgsmål først - ja, du kan tro, at der sker noget lige nu, som er med til at forklare den uro, som I mærker :)

Jeres dreng brager lige nu igennem separationsfasen. Den mærkes ofte tydeligst mellem 8-10 måneders alderen, men kan godt komme lidt før og kan også varer lidt længere.At han er i separationsfasen betyder, at han nu begynder at bevæge sig væk fra jer, adskille sig fra jer både motorisk og mentalt. Fra at han har siddet på skødet, og så på et tæppe et par meter fra jer, så begynder han nu at flytte mere og mere på sig og øver sig i at være gradvist adskilt fra jer. Og børn kan ikke adskille sig uden at føle sig knyttet til, så i denne periode, vil han naturligt have brug for ekstra nærhed og tryghed. Han vil have brug for at mærke dig/jer lidt mere og behovet for brystet og favn kan derfor godt øges...

Han er samtidig så lille, at han ikke forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer. Det vil I ofte mærke om dagen, hvor han kan blive rigtigt ked af det, hvis du f.eks. går på toilettet eller går i køkkenet og lader ham være alene i stuen. På samme måde vil han om aftenen og natten kunne have brug for både at se jer og fornemme jer, for at han kan overgive sig til søvnen og for at han kan sove sammenhængende, når han endelig sover.

Den store motoriske udvikling gør også, at han har en rastløshed i kroppen, som gør det svært for ham at ligge stille. Det er svært for ham at finde fysisk ro, når han skal sove, og det er også svært at ligge stille, når han endelig sover. Derfor vil han om natte få sigt lagt i stillinger, som han ikke selv mestrer at komme væk fra. Han kan f.eks. ligge sig op i kravlestilling og ligge på alle fire og vugge frem og tilbage eller han kan skubbe sig helt op i sengens hjørne og kan ikke finde ud af, at komme tilbage i en rar stilling igen. Her har han brug for jeres hjælp til stillingsskift, brug for en beroligende hånd, brug for at du giver ham dynen på, som han har sparket af osv... Og når det lige nu ofte hjælper ham at sove tæt med dig, så er det sansdynligvis fordi du her med det samme lader ham mærke dig og lader ham fornemme, at du er der - ligsom brystet naturligt giver tryghed - og det gør at han sover bedre i din favn end i sin seng...

Det er vigtigt at finde balancen mellem at give ham den hjælp og nærhed, som han behøver men samtidig ikke give ham nogle vaner, som I får svært ved at ændre på. Det er derfor godt, at I f.eks. forsætter med at putte ham i egen seng om aftenen, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove, ligesom det vil være rigtig godt, hvis I efter opvågningen omkring midnat, kan få ham til at sove videre i egen seng igen. Alternativt tage ham over i dobbeltsengen, og når han så sover godt, så flytte ham tilbage i egen seng, så han ikke ligger hele natten i din seng - og ikke har fri adgang til brystet.

I princippet skal du forsøge at hjælpe ham med så lidt aktivitet fra din side som muligt - og det betyder også, at I skal passe på med sut i ...


Annonce

... munden, hver gang han vågner. Det kan hurtigt blive til en meget uhensigtsmæssig vane, hvor han igen og igen vil vågne, hver gang sutten tabes, i forventlning om at I kommer den i munden på ham igen... Det kalder jeg vanebetinget afbrudt søvn, og det lyder som om, at I måske er ved at få skabt dette, hvilket er uhensigtsmæssigt for jer alle sammen. Så prøv om ikke stillingskift, beroligende hænder osv. kan hjælpe ham videre - uden at sutten skal i munden hver gang:)

Da Loui har sovet på eget værelse de sidste 3 måneder, så er der også den mulighed, at I tager en madras ind på gulvet i hans værelse og skiftes til at sove hos ham. På den måde kan I tage ham over på madrassen, give ham den nærhed, som han søger - undgå at amme ham og samtidig også holde fast i, at han skal være på eget værelse om natten, så I kommer væk fra vanen med at bære ham ind til jer. Når det så er sagt, så er det naturligvis også helt okay, at I vælger løsningen med soveværelset netop fordi han går igennem en stor udviklingsfase lige nu og som du skriver - så er det godt nogle gange blot at gøre det, som man fornemmer virker bedst:)

Du nævner at han får 3 flasker i døgnet og det lyder super godt og alderssvarende - jeg vil anbefale at disse flasker ligger før middagslur, aften og sen aften. Derudover nævner du, at han får 3 måltider - morgen, frokost og aften - og jeg vil faktisk anbefale jer, at I indfører mellemmåltid formiddag og eftermiddag - og at I også introducerer en godnatgrød nu. Det er vigtigt at sikre, at han ikke søger brystet om natten, fordi det er et reelt behov for mælk/mad :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, bær, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagemos med kød/fisk - det kan være rester fra aftensmaden eller færdiglavet babymad. Suppleres også gerne med kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, bær, frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet familiemaden - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være moset mad og også mad i små bitte stykker, samt større stykker, som han selv kan sidde og gumle på og gnaske sig igennem. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme og gøres klar til natten. Hvis badet ligger ca 1 time før putning og afsluttes med lidt massage, så kan det hjælpe ham til bedre at finde fysisk ro.

Ca. 19.30: tilbydes en godnatgrød og får derefter børstet tænder

Flaske og puttes til natten derefter ca kl 19.45-20...

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre i egen seng (så vidt muligt).

Jeg tænker at du måske kan se nogle ændringer i min dagsplan i forhold til, hvad I gør lige nu og at det også kan hjælpe jer lidt videre på vej og være med til at give jer lidt mere nattero :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :) Og god lørdag aften :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce