Brev:
Nattegråd - 8 mdr.

Hej Helen.
Denne gang kunne jeg godt tænkte mig, lidt råd til at blive klogere på hvad der mon skaber uro om natten.
Loui er nu blevet 8,5 måned og i løbet af den sidste måneds tid har vi oplevet, at han vågner helt utrøstelig om natten. I starten var det ca. 1 gang, men de sidste 2 uger, er det ca. 3-4 gange.
Han bliver puttet ca. 19.30 i egen seng, hvor han inden får en flaske og godnatsang, så lægger jeg ham i hans seng, med sut og nussekanin, derefter kan jeg gå ud, og han falder i søvn i løbet af ca. 5 min. Han taber sin sut i løbet af natten og græder efter den, men når han får den, falder han næsten altid til ro. Han okser rundt i alle mulige stillinger, mens sover ellers fint.
Et sted mellem 23 og 24 starter det så. Han græder og græder, skubber og sparker vores arme væk, hvis vi prøver at lægge en beroligende hånd på ham, skyder maven frem. Han skriger så meget, at han virker som om han er et helt andet sted.
Det eneste der har en effekt er, at han kommer ind til mig hvor han bliver ammet, og så kan han ofte falde til ro, og sove så videre i min seng, indtil et par timer senere, hvor det starter forfra. Hvis vi flytter ham efter han er faldet til ro, vil han hurtigt blive urolig igen.
Det er ikke vores indtryk at han er sulten, for ofte kan jeg ...
... mærke at han ikke spiser, men bare bruger mig som sut. Han får flaske 3 gange i døgnet på ca. 200 ml + morgenmad, frokost og aftensmad (grød, mos, kød, frugt osv.).
Vi prøvede også at give en panodil, for at se om han skulle have ondt, men det havde ingen effekt. Han har tidligere fået tjekket øre, og der er ingenting.
Han står op mellem 7.45 og 8.15, og sover to lure i løbet af dagen (uden denne uro), én på ca. 1,5 time og én på 40-60 min. Han er ellers glad i løbet af dagen, pludre, griner, drejer om sig selv og udforsker alting :)
Vi vil så gerne have at han kan sove i sin egen seng hele natten, hvilket han tidligere har gjort. Men lige nu gør vi hvad der fungerer.
Loui kom på eget værelse da han var ca. 5 måneder, fordi han "larmer" om natten. Min mand sov på hans værelse de første par måneder, for at kunne give ham sutten. Nu sover min mand så på kontoret, tæt på hans værelse, fordi vi fik mistanke om at han vækkede Loui, som er blevet ret lydfølsom. Han har prøvet at tage Loui ned til sig, og i starten fik han ham til ro, men nu er det kun mig han falder til ro hos.
Sker der mon noget her omkring 7-9 måneders alderen, der kan forklare denne uro?
Jeg starter snart på arbejde og det kunne være dejligt med lidt mere ro om natten.
Venlig hilsen
Hanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.





