Annonce

Annonce

Svar: Hvor meget må baby sove om natten?


2. marts 2022

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Signe

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at din lille dreng stortrives med sin flaske og sover rigtig godt på modermælkserstatning, hvilket jo er super dejligt! Det lyder dog også som om, at du skal holde lidt øje med ham og hans indtag...

En af fordelene ved flaske er, at du ved præcist, hvor meget han indtager. Du kan derfor holde øje med, hvorvidt han når at indtage sit behov i løbet af dag og aften. Hvis han gør det, så er det helt okay, at han sover 5-6 timer om natten. Det er rigtig dejligt, at du har mulighed for at få din nattesøvn. Og som du skriver, så sover han også rigtig godt og er nærmest umulig at vække.

Når han springer en flaske over om natten, så vil han naturligt skulle spise hyppigere om dagen. Det betyder, at han om dagen ikke bør tage så langt et søvnstræk, og hvis han har tendens til også at kunne sove 5 timer her, så vil det ofte være nødvendigt at vække ham. Han skal dog så vidt muligt have lov til at flekse sit behov, så nogle gange vil han måske spise efter 2 timer, andre gange vil der godt kunne gå 4 timer, men den flaske, som han han mangler om natten, skal gives i løbet af dagen eller aftenen i stedet.

Alternativet kan være, at give ham lidt mere mælk i hver flaske, så han drikker lidt større flasker og på den måde stadig får sit behov dækket. Det kan være helt fint, at han f.eks. får 6 flasker i døgnet i stedet for 7 flasker. Det er dog også begrænset, hvor stor en mængde, du kan give ham af gangen. Det er vigtigt, at han ikke presses til at overspise...

Når alt dette er sagt, så er det dog også nogle gange en ulempe, at du ved præcist, hvor meget han indtager. For hvis han en dag pludselig "kun" drikker 800 ml i stedet for de knap 900 ml som er hans udregnede behov, så kan du naturligt blive urolig over dette. Derfor er det rigtig vigtigt, at du ikke kun kikker på antallet af ml og hans indtag her, men at du også ser på ham. Det er vigtigt, at han tisser og har gode tunge tissebleer. Det er vigtigt, at hans mave fungerer, og at han har afføring en gang i døgnet. Det er vigtigt, at han tager på i vægt - da det er tegn på, at han får den mængde mælk, som han har behov for. Det er vigtigt, at han virker glad, smilende, spiser godt og falder til ro og virker tilfreds, når han har spist, udvikler sig godt osv. osv.

Hvis du synes, at hans indtag kommer til at være i underkanten af, hvad han har behov for, så kan du prøve at give ham en flaske mere eller mindre i søvne. Nogle børn kan ...


Annonce

... godt spise, mens de sover, så det kan være et forsøg værd, om du på den måde kan få lidt ekstra mælk i ham. Du kan f.eks. prøve at give ham en flaske sen aften, før du selv går i seng, for at se om han vil spise lidt ekstra på dette tidspunkt, og derefter kan han så sove sit længere søvnstræk.

Det er også vigtigt, at du om dagen forsøger at holder ham igang og sikrer ham mælk nok der, så han ikke begynder at sove dagen væk, for så er der for meget mælk, som pludselig skal indhentes. Et barn, der får flaske, må gerne sove 5-6 timer om natten - men det er netop bedst, hvis disse timer ligger om natten:)

Lige nu lyder det som om, at du skal prøve at se det an, og se om ikke han blot er ved at regulere sit behov lidt ind. Og om ikke han af sig selv vil begynde at indtage mere mælk på andre tidspunkter, så han stadig får sit behov fint dækket. Og så tænker jeg også, at du skal prøve at glæde dig over, at flasken nok er med til at gøre, at I lige nu kan få jeres nattesøvn. Der er der mange, som vil misunde dig :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til flaskestilling, så kan du med fordel lægge dig ned med din dreng, når han skal have flaske. Det giver dig mulighed for at give ham masser af fysisk kontakt og nærhed, samtidig med at du kan slappe lidt af. For at sikre, at der ikke sker tilbageløb af mælk til mellemøret, så er det vigtigt, at han ligger lidt højere med hovedet. Til dette kan du f.eks. bruge en skråpude, som du lægger ved siden af dig og lægger ham på. For nogen fungerer det også at have barnet liggende i armen, så han på den måde er løftet lidt op, det kræver dog lidt øvelse, og det er vigtigt, at han både får støtte under hoved og ryg og ikke skal bukke hovedet ned, så det er svært for ham at drikke. Prøv jer lidt frem.

Der er også den mulighed, at du sætter dig op i sengen, med en stor pude i ryggen, med mindre I har elevationsseng. Så kan du sidde med ham lænet tilbage. Du kan enten sidde med ham, hvor du bukker dine ben, så han sidder med ryggen op af dine ben, imens du giver flaske, og I kan her kikke på hinanden, eller du kan sidde med ham, hvor han sider med ryggen mod din mave, og I ikke har øjenkontakt... Sidstnævnte kan nogle gange være godt til de børn, som bliver forstyrret af øjenkontakt og derfor ikke kan finde ud af at spise, hvis vi kikker på dem imens :)

I min bog "Helens bog om Amning & Flaske" kan du blandt andet se tegninger af disse flaskestillinger. Du finder dem på side 204-207.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce