Annonce

Annonce

Svar: Søvnoptimering


16. december 2021

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og tillykke med den lille dreng - og velkommen til:)

Det lyder som om, at I har haft en noget urolig start - jeres lille dreng har både problemer med refluks, han har fået konstateret mælkeallergi, og han har også have problemer med spændinger i kroppen... Jeg tænker derfor, at I måske har haft en start med en del gråd, og hvor I blot har måttet gøre det, som virkede bedst - nemligt at putte ham i slyngevuggen, trille ham og vugge ham - og lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen. Det er helt forståeligt og naturligt.

Det er dog også sådan, at det jo så er sådan, han har lært at sove. Han har lært, at han skal være i bevægelse og i favn, for at kunne sove...

Vi har alle brug for det der hedder søvnassociationer. Søvnassociationer er de ting og ritualer vi har i forbindelse med, at vi går i seng. Voksne læser måske i en bog, og små børn får bryst, flaske, sut, bliver vugget eller lignende.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn, slyngevugge, på en pilatesbold og lignende.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer jeres dreng at falde i søvn selv. Han lærer at sove i sin seng, han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør ham afhængig af jer/dig.

Det der er startet som en god og naturlig og ofte også tryg søvnassociation kan ændre sig til at blive uhensigtsmæssig, og det lyder som om, at det kunne være ved at ske hos jer. Jeres dreng forbinder det at skulle sove med at være i bevægelse. Han skal enten puttes i slyngevuggen, trilles i barnevognen eller holdes i jeres arme og vugges igen og igen for at kunne sove. Og det er rigtig fint, at I nu er nået dertil, hvor I gerne vil ændre vaner og skabe nogle nye rutiner - og det lyder også som om, at I har overskuddet til det nu, hvilket naturligt er vigtigt:)

I kan højst sandsynligt ikke ændre vaner fra den ene dag til den anden. Han søger naturligt det, som han altid har lært og vil ikke kunne forstå, hvorfor I pludselig vil lave alt ting om. Jeg tænker derfor, at det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at ændre lidt af gangen.

I første omgang vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at lære ham, at han ikke behøver brystet i munden, for at kunne sove. Det er helt okay, at han starter med at være i dobbeltsengen, og du ammer ham liggende der - men det vil være rigtig godt, at han slipper brystet, før han sover helt. Så du på den måde øver at adskille bryst og søvn lidt og øger den fysiske afstand mellem jer.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan koble hans tremmeseng til dobbeltsengen, så han stadig kan ligge ved siden af dig, og du kan lægge en beroligende hånd over på ham, så han kan mærke dig og fornemme dig - men hvor han stadig ligger i egen seng, og I på den måde øver, at han sover uden brystet i munden hele natten. Naturligvis sikkerhedsmæssigt forsvarligt:)

Og det samme i løbet af dagen, så vil det være rigtig godt, at du ammer ham, før han skal sove. Men igen - putter ham fra dig, enten i slyngevugge eller barnevogn eller egen seng, før han sover helt. Han skal ikke være vågen, men flyttes døsig fra din favn og hjælpes til at finde roen med dine hænder, kærtegn, beroligende ord osv. Og altså ikke længere med brystet i munden. Og her kan det også stadig være nødvendigt at vugge eller trille ham lidt - det kan være lettere at vænne ham fra brystet i munden, hvis I med lidt bevægelse kan lulle ham ind i søvnen.

Når han kan det, så vil det være rigtig godt, at I forsøger at minimere behovet for bevægelse. Det vil sige, at han f.eks. stadig kan puttes i sin slyngevugge - men I bruger ikke længere motoren på vuggen, hvis I har en sådan. Og når han puttes i sin barnevogn, så forsøger I at minimere behovet for bevægelse ved at holde barnevognen stille. Hvis han bare ligger stille, så holder I ham stille, og først hvis han giver lyd fra sig, så triller ...


Annonce

... I ham lidt. Så snart han er stille, så holder I barnevognen stille, og når han siger noget, så triller I lidt igen... På den måde kan I vænne ham til, at det er helt okay blot at ligge i sin barnevogn - uden at den behøver være i bevægelse hele tiden. Og på den måde trapper I gradvist ud fra behovet for bevægelse.

Det kan være en god idé at indføre en putteklud, evt. koblet til en sut, fordi det vil minde om at være i favn og ligge tæt ved brystet. Og både klud og sut kan følge med fra jeres favn og ned hvor han skal sove. På den måde føles skiftet ikke så voldsomt for ham, og han vil stadig kunne dufte og fornemme jer - men det vil være kluden, som dufter af jer og ikke fysisk jer.

Det kan på samme måde være en god idé at putte ham i en sovepose, så han f.eks. bliver skiftet, gjort klar til putning, puttes i soveposen, og først derefter ammes - og derfra så puttes ned i barnevognen. På den måde hjælpe han til at føle sig omsluttet og holdt, men det vil være af soveposen og ikke af jeres arme - og det gør igen skiftet fra favn og ned, hvor han skal sove mindre voldsomt for ham, så han gradvist vænnes til, at han kan sove i sin sovepose og ikke behøver være i favn for at sove.

Når han ofte vågner op flere gange om natten, når I forsøger at putte ham i egen seng, så er det fordi han der savner jer, mangler jer tæt på og føler det utrygt pludselig at ligge i egen seng. Og her kan putteklud, sut, beroligende hænder, fornemmelsen af at I stadig er tæt på, en sovepose osv. hjælpe ham videre i søvnen - uden at han behøver komme op i favn, og uden at han behøver brystet i munden, og uden at han skal vugges, gås med eller lignende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Samtidig er det som sagt godt, hvis I sikkerhedsmæssigt forsvarligt kan koble jeres senge sammen, fordi du så stadig kan lade ham mærke dig om natten, uden at du behøver stå og og gå ind til ham på eget værelse igen og igen. Som jeg læser dit brev, så vil I gerne have ham på eget værelse, og det kan han også komme med tiden, men lige nu lyder det som om, at det vil være alt for stort et spring, og samtidig er han også kun 5 måneder gammel og har naturligt stadig brug for mælk midt nat.

Det er super flot, at det ofte lykkes for dig at putte ham i barnevognen, hvor han ofte bruger ca. 10 minutter på at falde i søvn - det er et stort skridt på vejen i den rigtige retning, og noget I kan bygge videre på. Når han vågner og græder, så er det sandsynligvis fordi han også der savner din favn, og her må du naturligt tage ham op, så han kan mærke dig. Det kan dog også være fordi han vågner direkte fra den dybe søvn. Jeg tænker, at han er ved at være så stor, at han måske begynder at kunne sidde halvt op i barnevognen - måske kan du elevere ryglænet lidt, så når han vågner, så kan han komme lidt op og sidde og kikke lidt på verden, som I triller forbi. Du kan evt. tage lidt vand med, som han kan tilbydes, hvis han er tørstig, når han vågner... Han vil naturligt blive stærkere i ryggen og de fleste børn begynder at kunne side omkring 6 måneders alderen, så tiden arbejder også lidt for jer her.

Og så er det måske også ved at være tid til, at han skal igang med lidt skemad, og det vil naturligt også få betydning for hans rytme og søvn. Når han begynder med skemad, vil det være rigtig godt, hvis du stille og roligt kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner - og brystet, før han skal sove. Han skal på den måde stadig ammes, og amningen indgår som en fast del af hans putteritual, men til den tid stadig ikke falde i søvn med brystet i munden. Han skal flyttes fra din favn, før han sover helt og forbinde sin barnevogn eller seng med stedet, hvor han sover.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale jer meget min bog "Helens bog om børn og søvn". Der er kommet en ny udgave, det fremgår af et rødt bånd på forsiden. Og i den kan I læse mere om søvnassociationsproblemer, og hvordan han f.eks. i 6 måneders alderen skal lære at sove uden brystet om natten...

Rigtig meget held og lykke med projekt "søvnoptimering" - glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce