Annonce

Annonce

Svar: 5 måneder gammel pige, vågen om natten


15. oktober 2021

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter - og velkommen til :)

Det lyder som om, at I stille og roligt skal begynde at arbejde på lidt fast rytme om dagen. Det vil sige lidt faste tidspunkter for, hvornår jeres datter er vågen, aktiv, spiser, ammes og puttes. Og hendes døgn skal stille og roligt inddeles i perioder, hvor hun bruger sig selv motorisk og mentalt og så perioder, hvor hun hjælpes til ro og til at sove.

De fleste børn vil i jeres datters alder trives med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en powernap sidst på dagen. Og det lyder som om, at I måske skulle forsøge at arbejde lidt på dette. Det er ikke fordi jeres datter skal "puttes i en kasse", det er mere fordi rytmen vil påvirke hendes indre ur, hendes fornemmelse for hvornår hun skal spise, være vågen og sove - og naturligt også påvirke hendes rytme, så hun får en naturlig fornemmelse ind i kroppen om, at hun om dagen er vågen og aktiv og om natten skal hun sove.

Tiden arbejder lidt for jer og der vil naturligt komme mere og mere rytme i takt med, at hun begynder at spise lidt skemad. Nu hvor hun er blevet 5 måneder, så vil det være rigtig fint, at I stille og roligt starter op med lidt grød og mos. Jeg vil anbefale jer, at I starter med lidt grød til frokost, sammen med vand af kop og starter med at give hende små smagsprøver. Når hun kan spise ½ dl. grød og det går godt, så kan I begynde at tilbyde hende lidt grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre, at hun spiser ½ dl. x 2 dagligt end 1 dl. på en gang. Skemaden bør serveres nogenlunde til samme tid hver dag (+/- ½ times tid) og det vil også være rigtig godt, hvis amning indgår som en fast del af hendes putteritual. På den måde skabes der god plads i maven til både skemad og mælk og samtidig vil amningen hjælpe hende til ro, når hun skal sove.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre til omkring kl 7.30, hvor dagen begynder og I står op. Hvis hun har brug for en ekstra lille amning, når I står op her, er det helt okay

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur, må gerne sove ca. 1.5 time her, som hun plejer. Det er meget fint.

Frokost 11.30: Tilbydes lidt smagsprøver på lidt grød, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur måske ca kl 13... Må gerne trilles en tur i barnevognen eller lignende, hvis I oplever, at hun så igen kan sove en lidt længere lur midt på dagen.

Eftermiddag 16-17: Ammes

Sover herefter dagens 3. lur, som ofte er en kort powernap. Hvis hun nogle gange vælger at sove powernap til middag, så vil denne lur naturligt ligge lidt tidligere og være lidt længere.

Aften 18: tilbydes lidt smagsprøver på lidt grøntsagsmos og vand af kop. Dette måltid introduceres, når ...


Annonce

... det fungerer med grøden til frokost.

Ammes og puttes til natten ca. 20.30... tidspunktet varierer lidt efter, hvornår hun er stået op fra dagens sidst lur.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre

Nat 03: Ammes og sover videre... de fleste børn har stadig brug for denne amning indtil de begynder at kunne indtage mere skemad, vand af kop osv. i dagtimerne.

Hele dagens rytme har betydning for nattens forløb og derfor tænker jeg, at det vil være en hjælp for jer ,hvis I kan forsøge at skabe lidt mere struktur i hverdagen og forsøge at få jeres dage til at ligne hinanden så meget som muligt - og jeg håber at min skitserede dagsplan viser hvordan det kan hænge sammmen...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til at blive puttet i egen seng efter amning, så er det en rigtig god idé, at I nu arbejder på at lægge hende fra jer med det samme efter, at hun har diet. Du fortæller, at I har praktiseret at sidde med hende i ca. 20 minutter og først derefter har lagt hende fra jer, og det har fungeret, men I oplever, at hun begynder at vågne op og har mere og mere brug for jeres favn - og det tænker jeg hænger sammen med, at hun netop falder i søvn i jeres arme. Derfor er det en god idé, hvis I kan flytte hende fra jer, før hun sover helt, men hvor hun lige registrerer, at hun bliver lagt i sin seng.

Det betyder ikke, at hun skal puttes vågen i egen seng. Hun skal stadig ammes og næsten falde i søvn - men flyttes før hun sover. Hun skal flyttes fra favnen der, hvor hun er døsig. Det vil sige direkte fra brystet og ned i seng og lige der, hvor hun tydeligt har svært ved at fokusere, øjnene har svært ved at holde sig åbne, hun gaber, har mælk i mundvigene og er helt slap i kroppen. Hun sover næsten, men ikke helt - og når hun flyttes, så er hun så træt, at du (eller mor) kan stå med hænderne på hendes krop og ved at være der og vugge hende, hvor hun ligger, er i stand til at lulle hende ind i søvnen. Så hun registrerer, at hun ligger i sin seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove.

Det er rigtig fint, at I putter hende i en sovepose, som gør, at hun føler sig holdt. Hun må gerne blive puttet i soveposen og først derefter ammet - og så flyttes fra favn og ned i egen seng. Det at være svøbt kan gøre skiftet fra favn og ned i seng lettere for hende, fordi hun stadig vil føle sig holdt, men det vil være af soveposen og ikke af jeres arme.

Hun må også meget gerne få en sut, som kan erstatte brystet og som kan give hende ro. Sutten kan evt. kobles til en klud og blive til en sutteklud, der dufter af mor eller far og dermed også giver følelse af at I stadig er der, selvom hun ligger for sig selv.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej og glæder mig til at følge jeres lille familie :) Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce