Annonce

Annonce

Svar: Søvn og tiltagende uro


16. august 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og alle dine tanker :)

Det lyder ganske rigtigt som om, at det er jeres datters refluks, som især påvirker hende om aftenen, når hun ligger ned, og når hun skal tage et længere søvnstræk. OM dagen er det blevet bedre, men om aftenen er det svært, også selvom hun for nylig er blevet øget i nexium...

Jeg synes kke, at du skal stoppe helt med grød og mos, men jeg vil faktisk foreslå dig at prøve at springe grøden om aftenen over. Så hun i en periode "kun" tilbydes grød eller mos til frokost. Simpelthen for at se, om hun så bedre kan finde ro om aftenen. Det kan godt være, at skemaden og amning fylder lidt for meget i maven og tilbageløbet derfor bliver værre sidst på dagen.

Der er også den mulighed, at du holder fast i de to skemmåltider dagligt og i stedet forsøger med grød om morgen og lidt grøntsagsmos til frokost eller måske først på eftermiddagen - så får hun stadig sin skemad og bliver fyldt lidt ekstra op dagen igennem - så hun ikke behøver søge brystet så meget om natten, fordi hun måske reelt er sulten. Men det vil stadig kunne give mere ro i maven sidst på dagen og forhåbentlig derfor også bedre søvn og lettere for hende at overgive sig til søvnen, når det er puttetid.

Det vil sige, at en dagsplan f.eks. kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping og vand af kop.

Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop. Suppleres med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at sutte og gumle på.

Ammes og puttes til middagslur ca 13.30...

Du kan evt. også vælge at give mosen, når hun vågner af sin middagslur i stedet for til frokost, så kommer de to måltider lidt længere fra hinanden...

Eftermiddag 17: Ammes og puttes til dagens 3. lur

Aften: Skemaden her holdes der pause med i nogle dage, for at se om det kan give roligere putning og nætter. I stedet ammer du efter behov. Du må dog gerne give lidt mad i hånden, som lillepigen selv kan sidde og sutte og gumle på, hvis hun har lyst til det og virker til at kunne håndtere det...

Ammes og puttes til natten c kl 20-20.30 som nu

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre

Midt nat 03: Ammes og sover videre

Jeg kan ud af din dagsplan se, at du ofte både ammer hende, når hun vågner, og før hun skal sove igen - og det er normalt også en god idé. Især fordi hun jo har været "en lille pige", og det har været vigtigt at fylde hende godt op hele dagen igennem og dermed sikre, at hun ikke behøvede søge brystet om natten. Hun har dog taget rigtig godt på nu og er en pige i god trivsel, og jeg tænker derfor, at du måske skal overveje, om du måske skal prøve at skrue en lille smule ned for nogle af de amninger hun får. Det kunne måske hjælpe til at give mere ro i maven og også nedsætte hendes reflukstendens. Når det er sagt, så er det dog også godt og vigtigt, at hun fyldes ekstra op hele dagen igennem, og det er bedre, at du ammer hende hyppigt i dagtimerne, end at hun skal søge mælken ekstra om natten. Så prøv om du kan finde den rette balance her, måske kan du starte med at fjerne 1-2 amninger og se om det gør en forskel hos ...


Annonce

... jer, eller måske amme fra ét bryst og ikke fra begge, for på den måde at skrue mælkeindtaget lidt ned og dermed også minimer hendes refluks... :)

Det er rigtig godt, at hendes mave fungerer nu - og ja, det er ikke til at vide, om det er skemaden eller seponeringen af jerndråberne, som har haft effekt. Men godt er i det i hvert fald, for hvis hun havde tendens til forstoppelse, så ville hendes refluks naturligt kunne blive værre. Det er derfor godt, at vi umiddelbart kan udelukke dette:)

Det er rigtig fint, at du forsøger med lidt forskellige grødtyper, og da hun lyder til at have mælkeallergi, så er det rigtig godt, at du ammer, og hun får din mælk. Malker du ud og giver hende din mælk i grød, eller hvad får hun der? Hvis du bruger erstatning, så bør det være specielerstatning, hvis hun har mælkeallergi...

Giver du hende grøntsagsmos? Det kunne være en god idé, at du prøver med mos af f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og lignende milde grøntsager til at begynde med - for at se hvordan hun reagerer på dette. Så hun f.eks. får grød til morgen og grøntsagsmos til frokost - og alt efter hvordan hun reagerer på disse to måltider, så kan du så forsøge med skemad om aftenen igen. Nogle børn reagerer bedre på grøntsagsmos en grød, så det er også et forsøg værd.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er godt, hvis du kan få hende til at falde i søvn, uden at hun behøver dit bryst i munden, og uden at hun behøver sove i din favn. Det vil være rigtig godt, hvis hun gradvist kan vænnes til at sove i egen seng - og ikke ligger med brystet i nærheden og bliver forstyrret af din mælkeduft. Har du mulighed for at koble hendes seng til din seng? Det vil gøre det muligt at vænne hende til at sove i egen seng, samtidig med at du stadig kan ligge ved siden af hende, lade hende mærke dine hænder, berolige og kærtegne osv. men så I trods alt ligger lidt på afstand - og brystet så måske ikke behøver ind i munden helt så hyppigt, for at hun kan sove :)

Og ja - det lyder som om, at det ville være godt med en sut, da den også kan hjælpe på hendes refluks, men det lyder også som om, at hun er en af de børn, som bare slet ikke har lyst til en narresut. Der sker naturligt ikke noget ved at du forsøger - prøv evt. med en naturgummisut, som er mere elastisk end en sut i silikone, gerne en rund eller anatomisk formet sut, da det kan minde lidt mere om at die på brystet...

Hvis du om aftenen lige nu kun kan få hende til at falde til ro og falde i søvn, ved at du lægger dig med hende i dobbeltsengen og ammer hende liggende, så skal du gør det. Det er bedre, at hun på den måde lærer at falde i søvn liggende og uden at skulle vugges, hoppes med eller lignende. Gradvist kan du så arbejde på at lirke brystet ud af munden på hende, før hun sover helt, så hun lærer at brystet ikke behøver være i munden mere. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at hun sover i din seng. Sen aften kan du så amme hende igen og derefter putte hende over i egen seng, som er koblet til din seng, så du som nævnt stadig kan berolige med hænder og kærtegn, men så hun sover mere og mere på afstand af dig - og derfor også kun behøver brystet, hvis og når hun er reelt sulten, men ikke bruger dig som sut.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce