Annonce

Annonce

Svar: Trille med barnevognen


24. april 2021

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit fine spørgsmål omkring det at trille med barnevognen :)

Det er naturligt, at børn finder ro, når de puttes i deres barnevogn, og det er rigtig dejligt at trille ture, hvor barnet kan sove i barnevognen imens. Det er jeg bestemt stor tilhænger af - barnet får sovet, mor får rørt sig, I kommer lidt væk hjemmefra og har mulighed for at lave ting uden for hjemmets fire vægge, og det er bare super godt.

Nogle børn bliver dog vænnet til at skulle være i bevægelse for at sove, og det betyder, at man som forældre kan ende med at trave gaderne tynde flere gange dagligt, for der er jo ikke noget vi ønsker mere end at give vores børn den søvn, som de har behov for, for at trives og udvikles bedst muligt. Men det er naturligt uhensigtmæssigt på sigt, hvis barnet kun kan sove, når det trilles og er i konstant bevægelse, for du har jo som mor brug for at kunne udnytte sovetiden til at få lavet praktiske ting eller måske få lidt tid til dig selv... så det der måske er startet som en hyggelig og god rutine kan ende med at blive uhensigtsmæssig for både dig og dit barn.

Hvis man har et barn, som er blevet uhensigtmæssigt afhængig af bevægelse for at sove, så er det en god idé at man gradvist afvænner dette, og det gør man ved at trille mindre og mindre. Det vil sige, at du putter din dreng i barnevognen, triller ham lidt, men hvis han er stille og bare ligger og kikker, så holder du barnevognen stille. Det er kun, hvis han begynder at give lyd fra sig, at du triller igen. Når han siger noget, så triller du altså lidt, men lige så snart han ikke siger noget, så holder du ham stille. På den måde kan han lære, at det er helt okay og trygt at ligge i barnevognen, bare ligge og kikke, uden at barnevognen behøver være i bevægelse.

Når han så er faldet i søvn på denne måde, så kan han godt vågne op, skifte søvnstadie og have svært ved at komme videre i søvnen - fordi han netop er vant til at være i bevægelse. Og her kan det være nødvendigt, at du så er parat, triller ham lidt igen, men gør det samme - holder ham stille, hvis han er stille og kun triller ganske lidt, hvis han giver lyd fra sig.

Derudover så er det en god idé, hvis du i stedet for at trille kan forsøge at hjælpe ham videre i søvnen på anden vis. Du kan f.eks. lægge en hånd på ham, så han beroliges af dine hænder i stedet for af bevægelse, så han lige mærker, at du er der. Måske skal dynen ...


Annonce

... puttes lidt omkring ham, måske skal du bare sige "sshh-sshh" eller lignende, så han hører, at alt er okay, og at han roligt kan sove videre. Det kan være en rigtig god idé at indføre lidt beroligende ord, kærtegn osv. som alternativ til bevægelse. Især de beroligende ord er gode, fordi du på sigt kan sige dem på afstand...

Og så skal du også altid overveje, hvor længe han skal sove, og hvorfor han vågner - for måske har han ikke brug for helt så lang en lur på det tidspunkt, hvor du via bevægelse holder ham sovende. Nogle gange er bevægelsen netop med at holde ham sovende, hvilket jo i princippet er godt, hvis han har brug for søvnen, men nogle gange er det faktisk også helt okay, at han sover en lur på 45 minutter, hvis han så vågner op, er glad, frisk, parat til at lege, bruge sig selv motorisk og mentalt - og han så efter et par timers vågenhed er parat til at sove et længere søvnstræk. Og hvor han så måske netop vil kunne sove mere sammenhængende og uden behov for så meget hjælp, fordi han forinden har sovet en kortere lur og har været rigtig aktiv både motorisk og mentalt.

Med den alder han har, så har han sandsynligvis behov for ca. 14.5 times søvn i døgnet. Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at han ofte sover ca. 11 timer om natten fra kl 20 til 07, og det giver plads til ca. 3.5 times dagssøvn. Den kan f.eks. godt være fordelt sådan, at han sover 45 minutter om formiddagen, 2 timer til middag og 45 minutter om eftermiddagen - og det vil være helt fint.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når man skal vurdere, om børn sover det, de har behov for, så skal man naturligvis se på, hvordan de trives, udvikler sig osv. Man skal også se på hvordan de virker, når de vågner op - vågner han glad, virker han frisk og veludhvilet, så har han sandsynligvis fået den mængde søvn, som han har brug for, men vågner han op og er pylret, tydeligt ked af det og med røde øjne, så vil det være godt at hjælpe ham til at sove lidt mere - og ja, så trille ham lidt for på den måde at lulle ham ind i søvnen igen, men holde ham stille, når han sover, så han ikke er i konstant bevægelse for at kunne sove :)

Og ja, så er det naturligvis noget han skal lære - hvis han har lært at sove med bevægelse og er vant til at vognen er i bevægelse konstant, når han sover, så tager det tid at få en ny vane, en ny erfaring, men han skal nok lære det :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce