Annonce

Annonce

Svar: Dreng på 14 mdr vågner konstant om natten part. 2


31. marts 2020

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Trine

Tak for dit brev og dejligt høre, at du kunne bruge mit tidligere svar - og jeg vil naturligvis meget gerne uddybe og svare på dine spørgsmål :)

Hvorvidt du skal stoppe med amning fra den ene dag til den anden afhænger helt af, hvor meget du ammer, og hvad du også tænker, at din dreng vil trives bedst med.

Hvis du stadig ammer en del, så producerer du naturligt stadig en del mælk, og hvis du stopper for hurtigt, så risikerer du derfor at få en brystbetændelse, fordi der vil stå mælk i brystet, som ikke kommer ud. Derfor kan det være en fordel, at du skruer gradvist ned for amningerne, ammer med længere og længere tids mellemrum, så din mælkeproduktion naturligt nedsættes, og så du på den måde kan stoppe amning uden at få problemer.

Nogle børn trives også bedst med gradvis udtrapning og på den måde vænne sig til at amningen ikke længere er så nødvendig. Men andre børn bliver forvirrede over at de nogle gange kan ammes og andre gange ikke kan. Jeres dreng er jo stadig så lille, at han ikke forstå forskel på, hvorfor han må ammes kl 20, men ikke kl 23 eller 02.. han søger naturligt brystet, når han føler behov for det - og han kan derfor blive meget ulykkelig, hvis du ikke giver ham brystet, når han viser behov for det.. han vil måske ikke kunne forstå, hvorfor han nogle gange må og andre gang ikke må - og hvis det er tilfældet, så kan det være bedre at stoppe helt, signalere, at det er slut og så forsøge at tilbyde et alternativ.

Det lyder umiddelbart som om, at du skal stoppe med amningerne om natten først og bibeholde amningen før putning om aftenen.. . Det vil være med til at gøre, at din krop også får en mulighed for at følge med, så din mælkeproduktion nedsættes stille og roligt, og så må du tage den derfra... I takt med at mælkeproduktionen sættes ned, kan det naturligt også gøre, at din drengs interesse for brystet nedsættes og på den måde vil han måske selv begynde at sige fra, så det bliver lettere helt at stoppe amningen før putning også...

Det er rigtig godt, at I ikke har ladet han ligger sengen og være ked af det, men at I altid har forsøgt at gøre ham tryg ved at sove. Det er vigtigt, at han netop forbinder sin seng med noget som er trygt og dejligt, det skal være rart at komme i seng :) En madras på gulvet kan nogle gange være en løsning, men det kan også hurtigt blive en dårlig vane med den alder jeres dreng har, og jeg er derfor mest stemt for, at I forsøger at holde fast i, at han godt kan puttes i egen seng. Det vil gøre det betydeligt lettere for jer alle på sigt, hvis I holder fast i denne rutine nu.

Når det er særlig svært i øjeblikket, og når I oplever, at han på den ene side søger jer og jeres favn og på den anden side skubber jer væk, så er det fordi han med den alder han har netop nu ...


Annonce

... går igennem en slags separation-gentilnærmelses-fase. Det viser sig netop ved denne dobbelthed - at I søges, men også skubbes væk - og det kan være rigtig svært at vurdere i situationen, hvad det bedste er at gøre. Det lyder dog som om, at I gør det rigtig fint - så når han søger jer, så tag ham op, giv ham knus og kram og lad ham mærke jer, men put ham tilbage i egen seng igen, når han ikke viser behov for jeres nærhed mere.

Prøv om I kan undgå at gå rundt med ham i armene, bærer ham rundt i jeres favn. For det første er han for tung og bliver ikke lettere - og det vil være rigtig svært for jer at få dette til at fungere fremadrettet. Prøv f.eks. i stedet at have en stol ved siden af hans seng, hvor mor lige nu kan sætte sig og amme ham, putte med en bamse, putteklud og finde roen og derefter komme over i egen seng, hvor I så f.eks. synger godnatsang, tænder en musikuro eller lignende og hjælper ham ind i søvnen.

Hvis han kan falde i søvn i løbet af 10 minutter, fordi I sidder der, synger for ham osv. så er den tid givet rigtig godt ud.. men hvis han forstyrres af, at I er der, ser jeres tilstedeværelse som underholdning og mulighed for at lege, eller I oplever, at han måske bliver irriteret, skubber jer væk eller lignende - så kan det være bedre, at I går lidt fra ham og lader ham selv finde roen. I behøver således ikke sidde og vente på, at han skal falde i søvn, hvis han lige nu viser behov for lidt ro og tid for sig selv... og har I f.eks. en musikuro eller lignende, som spiller en melodi, så kan han ligge og lytte og kikke på den, uden at I behøver være der...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er vigtigt, at hans rutiner om dagen kører nogenlunde fast - det vil sige fast stå op tidspunkt om morgenen, faste spisetider, faste tidspunkter og leg og aktivitet, faste sovetider osv. Jo mere ens dagene kører, jo mere vil I kunne finde ud af, hvornår det rette puttetidspunkt om aftenen vil være. Det er netop vigtigt, at I rammer det rigtige puttetidspunkt, så han er parat til at sove - for at putningen ikke trækker unødigt ud og bliver ekstra svær.

Det vil på samme måde være rigtig godt med en aftenrytme, hvor I spiser aftensmad sammen, derefter giver jeres dreng et bad og til sidst slutter af med et godnatmåltid og tandbørstning. Og det vil være rigtig godt, at det er far som giver bad og godnatmåltid og børster tænder. Altså at far gør alt det, som leder op til putning. Jo mere far gør alt dette, jo mere vil far naturligt kunne tage over en aften, hvis mor f.eks. ikke er hjemme og jo mere naturligt vil det på sigt blive at far kan putte lige så godt som mor. I takt med at amningen forsvinder og optakten til putningen har fået sine rutiner, så vil far bedre og bedre kunne putte :)

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce