Annonce

Annonce

Svar: Skal i egen seng/eget værelse


7. oktober 2018

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Majbritt

Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre fra dig igen :)

Det lyder som en rigtig god idé, at I nu vil forsøge at få lillebror til at sove i egen seng, - jeg tænker, at I alle vil sove bedre på denne måde :)

Man kan gøre to ting. Det ene er at sætte tremmesengen i soveværelset, fjerne den ene side af tremmerne og koble hans seng til din seng. Naturligvis sikre sig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver mulighed for at putte ham i egen seng og vænne ham til dette, samtidig med at han ligger ved siden af dig, og du derfor stadig kan lade ham mærke dig, lægge en beroligende hånd på ham osv. Og han vil også kunne krybe ud af sin seng og putte sig ind til dig om natten, hvis han har behov for det. Når han så har lært at sove i egen seng og forbinder den med stedet, hvor han skal sove, så kan I sætte tremmerne på igen og flytte sengen til eget værelse...

Man kan også vælge at flytte ham på eget værelse med det samme - og det synes jeg faktisk, at I skal forsøge. Han har en alder nu, hvor det er rigtig godt at ændre på søvnvaner og rutiner - det kan være svært at flytte på eget værelse 8-10 måneders alderen, og det kan være rigtig svært i 13-15 måneders alderen, og igen når han bliver 18-20 måneder. Men netop nu ligger der ofte en lidt rolig periode, som gør det muligt at skabe nye søvnvaner - og netop få disse skabt, før der så kommer en urolig periode igen...

Du nævner, at I stadig giver ham flaske - og det må han også gerne få, selvom han nu er blevet et år. De fleste børn trapper helt ud af den sidste flaske, når de er 13-15 måneder gamle, og I har derfor lidt tid at øve dette på. Faktisk kan han netop nå flytte på eget værelse først og så trappe ud af flasken efterfølgende...

Når det så er sagt, så vil det være rigtig godt, hvis han ikke længere tilbydes 2-3 flasker i døgnet, men kun får flaske, som en fast del af hans putteritual om aftenen. Og du skal være meget opmærksom på, om han er uhensigtsmæssig afhængig af flasken for at sove - altså om han falder i søvn med sin flaske i munden, og derfor ikke kan falde i søvn uden. Hvis det er tilfældet, så er det vigtigt, at du starter med at vænne ham fra dette. Det vil sige, at han om dagen nu skal puttes uden flaske, ligesom han også skal sove igennem om natten, uden flaske. Om dagen skal flasken erstattes af mad og vand af kop, om natten kan du trappe ud af flasken, så han tilbydes gradvist mindre. Det vil sige, at hvis han lige nu drikker 210 ml, så skal du skrue ned til 200, 180, 160, 140, 120 ml osv. indtil han helt kan undvære.

Samtidig med at du gør dette, så vil det være rigtig godt at indføre en putteklud, bamse eller lignende, Det er vigtigt, at han får en substitut for flasken, som kan fungerer for ham fremadrettet og netop en bamse, slaskedukke, putteklud og lignende kan han have glæde af i mange år. Den kan samtidig følge med ham, når han skal passes ude, og give ekstra tryghed der.

Om aftenen vil det også være rigtig godt, hvis han kan tilbydes en godnatgrød før han puttes. Den vil være med til at mætte ham og sikre, at han ikke vågner om natten, fordi han reelt er sulten. Grøden bør ligge efter ...


Annonce

... et bad, som hjælper ham til at koble fra og overgive sig til søvnen - især hvis badet ligger ca. 1 time før han puttes. Det betyder, at en aftenrutine kunne se således ud:

Aften 18: Spiser aftensmad - almindelige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad til hånd og gaffel, men også stadig moset mad, som I hjælper ham med. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov...

Tilbydes en godnatgrød ca. 19.30 - vand af kop. Får børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca. kl 19.45-20 med putteklud, kærtegn, godnatsang og lignende - og sover herefter uden mælk til næste morgen, hvor dagen starter med morgengrød.

Når I putter ham, så kan I vælge enten at sidde med ham på en stol ved siden af dobbeltsengen, give ham flasken der og så putte ham i seng - før han sover helt. Så han får sin flaske, som han er vant til, får masser af nærhed, tæt kontakt osv. men stadig puttes over i sin seng, før han sover helt. Det er vigtigt, at han når at følge med i, at han puttes i sin seng, ligesom det er vigtigt, at han ikke har flasken i munden, når han falder i søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I kan også vælge at putte ham direkte i sengen og tilbyde ham flasken der. Stadig være hos ham, putte ham med klud, kærtegn og beroligende hænder osv. evt. sidde og synge en godnatsang eller lignende, som vil erstatte flasken på sigt... Og så fjerne flasken før han sover. Han skal helst nå dertil, hvor han slipper flasken, smiler til jer, triller om på siden og sover. At give ham flasken direkte i sengen kan nogle gange være en fordel, fordi han så ikke oplever et skift mellem favn og seng, men får lov til at falde i søvn der, hvor han er lagt...

Så mit forslag er, at I starter med at trappe ud af antallet af flasker, så han "kun" tilbydes flaske, som en fast del af sit putteritual om aftenen.

Det vil være rigtig godt at indføre en aftenrytme, hvor han starter med et bad, frotteres godt med håndklædet, tilbydes en godnatgrød, får børstet tænder og derefter puttes med sin flaske.

Og så skal han puttes i tremmesengen på eget værelse. Enten ved at I starter med at sidde med ham og flytter ham over i sengen eller ved at han puttes i sengen med det samme fra start - dog uden at han falder i søvn med flaske i munden.

Det er vigtigt, at I nu og hele dagen igennem putter ham med putteklud, godnatsang, bamse osv. så dette stille og roligt overtager flasken mere og mere og bliver hans genkendelige putteritual, altså erstatter det som flasken er for ham nu.

Og min tanke er så, at i takt med at han vænner sig til at sove i egen seng på eget værelse, så trappes den sidste flaske helt ud, men alt er stadig som det plejer at være. Måden han puttes på, nærheden, kærtegnene, kluden, godnatsangen - det er altsammen trygt og godt, genkendeligt for ham - eneste forskel er, at han nu puttes i eget værelse og ikke længere sover mellem jer og til sidst helt kan falde i søvn uden at få en flaske, fordi han i stedet tilbydes godnatgrød og lidt vand eller mme af en kop :)

Jeg håber, at du kan bruge dette videre. Rigtig meget held og lykke med projektet :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce