Annonce

Annonce

Svar: Dagsrytme II


24. september 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maja

Tak for dit brev, dejligt at høre, at du kunne bruge mit svar - og det er rigtig fint, at du skriver tilbage, jeg vil naturligvis gerne uddybe :)

Det er jeres datters alder og det faktum, at du fortalte, at hun er begyndt at vågne mere op og søge jeres tryghed og nærhed, som gjorde, at jeg anbefalede, at I nu forsøgte at putte hende i seng, før hun sover helt. Nogle gange vil det, som er startet som et naturligt og trygt ritual ændre sig og blive uhensigtsmæssigt - og det er vigtigt at sikre sig, at jeres datter ikke vågner og søger jer, fordi hun begynder at forbinde f.eks. jeres favn med stedet, hvor hun skal sove.

Det er dog ikke sikkert, at dette spiller ind, når du fortæller, at hun ofte ikke græder i sin seng og de gange, hvor hun er vågnet med gråd, har hun ligget hos jer - altså der, hvor hun er faldet i søvn. Du fortæller også, at hun ikke falder i søvn i jeres favn, men ligger ved siden af jer i sengen, hvor hun får flaske og holder i hånd til hun sover - og det er rigtig fint. Derfor må I gerne bibeholde denne rytme, hvis I synes, det fungerer godt...

Når det så er sagt, så kan det være en god idé at kombinere de to ting nu - så hun puttes i egen seng, men denne kobles til jeres seng. Det vil netop give jer mulighed for at vænne hende til egen seng, så hun fremadrettet forbinder denne med stedet, hvor hun skal sove - og samtidig kan I stadig være lige ved siden af hende, holde en beroligende hånd på hende osv. så hun kan mærke, at I er der:) Man kan sige, at det blot er den fysiske afstand mellem jer, som I forsøger at øge lidt på denne måde, hun falder i søvn, som hun plejer og er helt tryg ved det at sove....

Det kan ofte være nødvendigt at være hos hende indtil I fornemmer, at hun er kommet videre i søvnen og har passeret det tidspunkt, hvor hun har tendens til at ville vågne op. Alternativt kan I vælge gå fra hende, når hun er faldet i søvn og så gå ind til hende, når I erfaringsmæssigt ved, at hun vil begynde at vågne op, så I står parat til at hjælpe hende videre efter f.eks. 30-40 minutter, hvis hun ...


Annonce

... har behov for det, og derefter så går I så igen.

I kan også forsøge at gøre det, at I tilbyder hende flasken af to omgange. Det vil sige, at I kan forsøge at give hende ½ flaske, derefter skifte hende, så hun vågner lidt op til dåd, svøbe hende i dynen eller putte hende i sovepose eller lignende - og derefter så tilbyder I hende anden halvdel af flasken, hvorefter hun så falder i søvn. Ved på den måde at forlænge putningen med en lille opvågning undervejs og mælk af to omgange kan man nogle gange undgå opvågningen efter en halv time.. så det er også et forsøg værd :)

Nogle børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet, hvilket både hænger sammen med alder, udvikling og søvnens naturlige fysiologiske ændringer, - men som også hænger sammen med de vaner og rutiner, vi lærer vores børn. Det vil ofte være sådan, at børn i nogle perioder har brug for vores hjælp og i andre perioder fint sover igennem uden, at vi behøver hjælpe dem. F.eks. er det for mange børn svært i 3-6 måneders alderen, og så kan der godt komme en mere rolig periode, og så omkring 8-10 måneders alderen kan det pludselig være svært igen. Der er også mange børn, som vænnes til at skulle være i bevægelse, hoppes med på en pilatesbold eller vugges i favnen igen og igen for at sove - og de kan så have svært ved at sove selv, fordi vi har givet dem denne uhensigtsmæssige vane...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Tryghed er alfa omega, for at få børn til at sove godt. Og det er helt naturligt, at vi skal hjælpe vores børn med at finde roen og overgive sig til søvnen.. I begyndelsen skal man derfor heller ikke være bange for at give barnet "dårlige vaner", men stille og roligt skal vi naturligt hjælpe dem med så lidt aktivitet som muligt - netop for gradvist at vænne dem til, at de godt kan sove på egen hånd om natten.

Jeg håber, at dette er svar nok på dine spørgsmål - fortsat held og lykke :)

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse meget mere om søvn, de forskellige udfordringer i forskellige aldre, og hvordan du kan hjælpe dit barn bedst muligt her :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce