Annonce

Annonce

Svar: At sove igennem eller bare bedre, roligere og i længere tid


9. september 2018

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære A´s mor og far

Tak for jeres brev, meget fine beskrivelse af alle jeres tanker og alt det I har forsøgt løbende - og velkommen til :) Og tak - jeg satte mig med det samme med en latte ;)

Først - så er jeg ret overbevist om, at I forældre ikke har gjort noget forkert, og der er ingen grund til, at I går og bebrejder jer selv, eller er bange for at I har stresset ham eller på nogen måde skadet ham. Det får jeg intet indtryk af, når jeg læser jeres beskrivelse!

Jeg tænker også, at det højst sandsynligt er forskellige ting, som løbende har gjort, at jeres dreng har haft svært ved at sove sammenhængende - meget spiller ind og det kan sagtens give samme utryk - dårlig søvn - men årsagerne kan være vidt forskellige og det er de ofte, når man ser over de første 12 måneder. Så selvom I tænker, at det har været det samme hele vejen igennem, så er der naturligt forskelle...

Det som er lidt jeres udfordring nu er, at jeres dreng (på grund af forskellige årsager) ikke har lært at sove igennem. Han har altså ikke en erfaring med sig, som han kan bruge - det betyder dog ikke, at han ikke kan lære det, men det betyder, at det måske tager lidt længere tid og kræver lidt ekstra tålmodighed og overskud... men det fornemmer jeg, at I også har - trods alt :)

Som jeg læser jeres beskrivelse, så er jeres dreng egentlig tryg og glad ved at komme i seng. Han forbinder det at skulle sove meget noget dejligt - og det er rigtig vigtigt. Det er udgangspunktet for at skabe gode søvnvaner, at han er glad for at sove, glad for sin seng og forbinder det at blive puttet med noget trygt, dejligt og rart. Hans udfordring er, at han har svært ved at sove sammenhængende, og det kan der være flere grunde til.

Jeg kan ikke ud af jeres brev se, om han har fået sine ører tjekket. Hvis han har problemer med væske i ørerne, så kan det være en forklaring på, hvorfor han har så svært ved at sove sammenhængende, nogle gange rejser sig om natten, græder og først finder ro, når han "kommer på højkant". I fortæller, at han i forbindelse med vuggestuestart har været syg, måske har han haft perioder med forkølelse, og det kan sagtens sætte sig på ørerne. Det kunne være en god idé at få hans ører tjekket igennem af en øre-næse-hals-læge...

Det kan også være en god idé at tjekke problemer med nakke- skulderled og lignende, men med den alder han har, så lyder det ikke nødvendigt. I beskriver en dreng, som umiddelbart trives i løbet af dagen, rejser sig, kravler og bruger sig selv rigtig fint motorisk, så jeg tænker, at vi godt kan udelukke, at der skal findes en forklaring her....

Det er korrekt, som du har læst, at hele dagens rytme spiller ind på nattens forløb, og det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at køre så fast en dagsrytme som muligt. Det er rigtigt, at det er en god idé med et fast putteritual om aftenen, fordi det hjælper barnet med at koble fra, finde ro og finde ud af, at det nu er ved at være sovetid, og genkendelighed giver tryghed. Men det er faktisk lige så vigtigt, at I starter dagen til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend, ligesom tidspunktet for hans dagslure, hans spisetider osv. spiller ind. Jo mere ens rytme er, jo mere fast stå op tidspunkt I kan have, jo bedre vil det være - og det vil samtidig også give dig lidt idé om, hvorvidt hans puttetidspunkt er passende.

Du spørger, om han bliver puttet for sent, når I putter ham 19.30-20 - og nej, det tror jeg faktisk ikke. Da han ofte falder let i søvn, så virker det som om, at I rammer søvntoget rigtig fint her og ikke skal lave dette om. Men puttetidspunktet afhænger naturligt af, hvor meget og hvornår han sover i løbet af dagen.

Du skriver, at han har været slem til at tage powernaps og stadig godt kan gøre det nogle gange.. Og med den alder han har nu, så er det faktisk rigtig vigtigt, at han ikke sover efter kl 16. Det vil sige, at hvis han nogle gange lige når at powernappe på cyklen eller i autostolen på vej hjem fra institution, så kan det påvirke hans nattesøvn. Det kan både gøre, at han kan have svært ved at sove om aftnen, at han kan få en længere vågenperiode om natten eller at han vågner meget tidligt om morgenen. Det kan f.eks. også forklare, hvorfor han vågner kl 04...

Jeg tænker, at jeres dreng nok har brug for ca. 13.5 times søvn i døgnet, og det vil være rigtig godt, hvis han kan sove to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur. Det er vigtigt, at han stadig får to lure dagligt, fordi det er med til at sikre, at han ikke powernapper om eftermiddagen og dermed påvirker sin nattesøvn af denne grund.

Samlet må de to lure gerne vare 2-2.5 time (eller mere, men det lyder ikke realistisk) og om natten kan han så sove ca. 11 timer f.eks. fra kl 20 til 07.... Jeg forestiller mig, at hans formiddagslur måske varer 45 minutter og middagsluren 1.5 time - og det er vigtigt, at han kommer op af sin middagslur før kl 16... Hvis han ikke sover 2-2.5 time i løbet af dagen, så vil hans nattesøvn ...


Annonce

... naturligt skulle være lidt kortere, og han kan have behov for at blive puttet lidt tidligere om aftenen...

I må meget gerne bibeholde rytmen med både aftensmad og godnatgrød og flaske. I må også meget gerne lægge et bad ind mellem aftensmad og godnatgrød. Badet kan hjælpe ham med at finde større fysisk ro - han vil naturligt have en stor motorisk uro i kroppen og en rastløshed med den alder han har, fordi han motorisk bevæger sig langt mere rundt omkring nu og stadig øver sig - også når han sover.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær. Frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg eller lignende eller tilbydes varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der må meget gerne både være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Puttes til middagslur - måske først omkring kl 13-13.30 - alt efter, hvornår formiddagsluren ligger og hvor lang denne er...

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Tilbydes en godnatgrød ca 19.15 - får derefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske

Jeg synes, det er meget fint, at I lige nu bibeholder de to flasker. Han lyder til at have brug for disse, og det er helt okay med den alder han har. Gradvist i løbet af den næste måned til halvanden, vil det dog være rigtig godt, at I trapper ud af flasken sen aften. Det gør I ved at give ham mindre og mindre mælk i flasken. Det vil sige, at hvis han lige nu tilbydes 180 ml, så trapper I ned til 160, 140, 120, osv. indtil han begynder helt at kunne undvære. Når han kan undvære flasken sen aften, så kan I begynde at trappe ud af flasken før han puttes - en overgang kan I erstatte med lidt mælk af en kop.

Jeg synes det lyder som en god idé, hvis I vil forsøge at flytte ham på eget værelse nu og I har mulighed for at gøre dette. Alders- og udviklingsmæssigt, er det et godt tidspunkt at forsøge nu. Mange børn gennemgår en urolig periode i 13-15 måneders alderen, så at øve det nu og før denne periode kommer vil være godt :)

Derudover tænker jeg, at det lyder rigtigt, at I måske forstyrrer hinanden. Og så synes jeg også at mor og far skal forsøge at sove sammen igen :) Hvis jeres dreng er meget vågen i løbet af natten, så tag evt. en madras ind på hans værelse og skift til at være på værelset hos ham, hvis I føler, at det er nødvendigt - men så I trods alt har mulighed for at sove sammen i soveværelset :)

Når I putter jeres dreng, så er det vigtigt, at han puttes i sengen, hvor I gerne vil lære ham at sove - og at han ikke falder i søvn i jeres favn, før I flytter ham fra jer. Det er på samme måde vigtigt, at han ikke falder i søvn med sin flaske i munden, men slipper den før han sover helt. I må gerne give ham flasken direkte i sengen, så han ikke oplever et skift fra jeres favn og ned, hvor han skal sove. I bør her elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt evt ved at lægge en pude ind under madrassen i hovedenden. Og det vil være fint, at I som sagt nu putter ham på denne måde på eget værelse, så han lærer at sove der. Som jeg læser jeres brev, så er han vant til at blive puttet i egen seng om aftenen, hvilket gør det lettere at flytte ham - ritualet og måden I putter ham på kan være det samme, eneste forskel er i princippet at sengen står et andet sted....

Og så er der problematikken med hans sut. Han må godt få sutten, som en del af sit putteritual, da den hjælper ham med at finde ro og overgive sig til søvnen. Men det er vigtigt, at I er opmærksomme på, at han ikke skal have sut i munden hele natten igennem. Det vil være rigtig godt, at I hjælper ham med at blive lagt ned, finde en rar stilling at putte i, giver ham dynen på osv. men pas på ikke automatisk at give ham sut i munden hver gang I hjælper ham. Og har han brug for sutten, så prøv om I kan lære ham selv at finde den, så det ikke er noget I behøver gøre om natten, men noget han fremadrettet selv kan klare....

I har naturligvis ret i at hans alder, udvikling, personlighed osv. alt sammen spiller ind på hans søvnvaner og rutiner og hans evne til at sove sammenhængende. Og til en vis grad, så arbejder tiden naturligt for jer.. men I må stadig gerne forsøge at skabe en rytme og en hverdag, som kan fungere for alle - også på sigt, ligesom I skal være opmærksomme på, hvilke vaner I giver ham :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med ham!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce