Annonce

Annonce

Svar: Putte- og natteproblemer


3. maj 2018

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rie

Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidenlinjen gennem mange år, tak!

Søvnassociationer er vigtige. Det er de rutiner og ritualer vi har i forbindelse med at falde i søvn - og vi har alle brug for dem, voksne har dem og børn har dem. Men der er naturligvis nogle ritualer, som er mere hensigtsmæssige end andre og at skulle holde i hånd eller ligge og nive og pille i mors og fars hænder for at kunne falde i søvn, bliver ofte på sigt uhensigtsmæssigt. For det gør naturligt, at I ikke vil kunne flytte jer fra jer dreng, før han sover, og det kan også gøre, at han vil søge jeres hånd igen og igen hele natten igennem.

Det er rigtig fint, at han bruger sut, og I må gerne forsøge at koble hans sut til en klud, en aflagt t-shirt af jeres eller sætte den på armen af en bamse eller lignende, hvad I nu kan finde på, for at se om I på den måde kan vænne ham til at putte med noget andet end jeres hænder. Det er vigtigt, at I lader puttetingen følge med ham hele dagen - den skal være med i vuggestue, være i barnevognen, i bilen, når han sidder og putter på sofaen, når han skal sove, når han er ked af det, træt osv. Så den bliver en fast følgesvend for ham dagen igennem og på den måde måske kan komme til at tage over om aftenen, når han skal sove.

Det lyder rigtig fint med godnathistorie og sang, og jeg vil anbefale jer, at I nu forsøger at indføre nogle rutiner om, at jeres dreng skal slippe jeres hånd, for at I kan læse videre i bogen og vise ham billeder. Det vil være helt oplagt at bruge historien til dette :) Når I sidder og læser, så putter I ham med bamse, klud osv. og så starter I med at holde i hånd, som I plejer. Når det er tid til at skifte side, så skal han slippe jeres hånd, for at I kan bladre videre i bogen og læse videre. Så slipper han, I bladrer, holder i hånd igen og læser igen. Og sådan bliver I stille og roligt ved. Han skal ikke slippe jer, fordi I ikke vil holde ham i hånden, men fordi det er nødvendigt for at I kan læse den bog, som han er glad for. Og stille og roligt kan I så udvidet tiden, hvor han ikke holder i hånd og lære ham, at det er helt okay at ligge i sin seng og lytte til historien, uden at han behøver holde i jer - og hvor han så samtidig har fået en bamse, putteklud osv. som substitut for jer:)

Måden han falder i søvn på spiller naturligt ind på hans opvågninger om natten, så det kan godt på sigt hjælpe, at han falder i søvn uden at holde jer i hånden. Som du skriver, så kan der sagtens være en sammenhæng mellem de to udfordringer I har :)

Du nævner, at han om natten også tilbydes lidt vand, og her vil det være rigtig godt, hvis I kan give ham en drypfri kop med i seng, så han selv kan tage sig lidt vand, hvis han har behov for det - så det ikke er noget, I hjælper ham med, men så han bliver selvhjulpen her. Det er dog bedst, hvis han kan lære slet ikke at behøve vand om natten, men kan det hjælpe ham (og dermed jer), at han kan tage en slurk vand en gang imellem, når han vågner, så fred være med det, så længe han klarer det selv. Og her er en drypfri kop meget praktisk, fordi den sikrer, at der ikke kommer vand ud i hele sengen. Gerne en model med to hanke, så han kan bedre kan styre det...

Det er rigtig godt, at I ...


Annonce

... har fået tjekket hans ører, for det er naturligvis vigtigt at sikre sig, at han ikke vågner, fordi han har ondt - og det er her vigtigt også at medtænke, at nogle børn får meget ondt ved tandfrembrud og i den periode hvor tænderne bryder frem, derfor kan sove meget dårligt.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at alder og udvikling også spiller ind hos jer og mange forældre oplever, at deres børn har svært ved at sove, når de er omkring 1.5 år gamle. De har i den alder ofte svært ved at overgive sig til søvnen, svært ved at koble fra og slippe dagen - og når de endelig sover, så sover de meget uroligt. Det hænger sammen med at de i den alder begynder at få lidt farefornemmelse - altså at verden ikke er sjov og ballade, men fyldt med farer og modstand.

Han oplever farer og modstand mange gange i løbet af dagen - at han klatrer højt op og ikke kan komme ned, at han falder og slår sig, at I og andre voksne siger "nej!" i løbet af dagen, at andre børn skubber til ham, tager legetøj fra ham, nogle børn bider hinanden i den alder... Og alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover. Derfor vil mange børn sove ekstra uroligt simpelthen fordi de drømmer rigtig meget i denne periode. Ofte er det værst i 18-20 måneders alderen - nogle lidt før, nogle lidt senere :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og det er her rigtig vigtigt, at I giver ham den nærhed, som han viser behov for, så han stadig mærker og fornemmer, at mor og far er der, passer på ham og er der for ham, når verden pludselig virker stor og uoverskuelig - samtidig med at I skal forsøge at holde fast i gode rutiner og ikke få skabt nogle vaner, som er svære for jer at komme væk fra ingen. For han bliver naturligt også mere og mere bevidst og det betyder, at hvis I f.eks. begynder at lade ham sove mellem jer, så bliver det sværere at få ham over i egen seng igen. Eller hvis I begynder at tage ham op og gå rundt med ham i armene om natten, så vil han hurtigt vænne sig til at skulle gås med i nattentimerne...

Derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan holde fast i det som også vil fungere fremover. At han puttes i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. At I holder fast i et ritual med puttebamse, putteklud, godnathistorie og sang - så I er der, prioriterer at være der for ham, når han skal sove, men samtidig lærer ham, at I godt kan være der lidt på afstand. I forsvinder ikke fra ham. Han er så gammel nu, at han godt ved, at I ikke er forsvundet, selvom han ikke kan se jer. Før 16 måneders alderen vil børn ofte føle sig forladt og alene, når man går fra dem. De kan ikke forholde sig til tid og sted og ved ikke, hvor man går hen. Men jeres dreng begynder nu at forstå, at I kan høre ham, komme når han kalder osv. I er der stadig, selvom han ikke kan se jer - han kender naturligt ikke til tid og kender ikke klokken, men han kan godt være tryg ved at være i sin seng - også selvom I ikke sidder og holder i hånden hele tiden eller går kortvarigt fra ham. Så prøv at finde balancen mellem, hvor meget I skal være der for ham lige nu på grund af den udvikling, som han går igennem - og hvornår det er okay at gå kortvarigt fra ham, - netop også på grund af den udvikling han går igennem nu :)

Rigtig meget held og lykke fortsat! Håber du kan bruge dette lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce