Annonce

Annonce

Svar: Ny putterutine


10. januar 2017

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om, at jeres datter har rigtig meget brug for at mærke jer, når hun skal sove om aftenen. Hun har brug for at fornemme, at I ikke forsvinder og har rigtig meget brug for tæt fysisk kontakt - og jeg er helt enig med dig i, at hun derfor nok ikke er parat til "stryge-tøj-metoden" endnu. Det kan komme, men det er ikke lige nu.

Det lyder for mig som om, at I skal prøve at vænne hende fra at være i jeres favn. Og det er rigtig fint, at hun i vuggestuen puttes i krybbe med en voksen nær ved, og at hun om dagen også kan sove i sin barnevogn - så langt så godt :) Det vil dog være rigtig godt, hvis I kan forsøge at minimere behovet for at blive vugget og trillet i barnevognen om dagen. Så hendes behov for bevægelse også trappes ud. Det betyder, at I stadig skal putte hende i barnevognen om dagen og I må gerne gå en tur, men når hun er stille, så holder I vognen stille og kun hvis hun begynder at brokke sig, så bevæger I vognen igen. For på den måde at vænne hende til, at hun godt kan være i sin vogn, uden at vognen hele tiden skal være i bevægelse :)

Om aftenen skal hun på samme måde vænnes til at hun ikke behøver blive vugget i jeres arme og ikke behøver være så tæt i jeres favn. Det er super godt, at hun selv er begyndt at give udtryk for, at hun gerne vil sove og faktisk siger "sove nu". Det lyder som om, at hun faktisk er fint med og bevidst om, hvad der skal ske - og at puttetidspunktet derfor er rigtigt.

Det vil være rigtig godt, hvis I kan indføre en godnatgrød, som en fast del af putteritualet og sammen med grøden kan hun tilbydes letmælk af en kop. Det bør mætte hende lidt ekstra til natten, så hun ikke behøver søge brystet, fordi hun er sulten - og det vil gøre det okay, at du derfor ikke længere ammer hende om natten. Amningen før putning må hun dog stadig gerne få, det lyder som om, at du gerne vil bibeholde denne og give hende den ekstra nærhed, og det er helt fint, men jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du f.eks. sætter dig og ammer hende, derefter kan I børste tænder og så skal hun puttes og natten egentlig starte... Så amningen og putningen bliver adskilt.

Og så lyder det rigtig fint med en madras på gulvet i børneværelset, men jeg tænker, at I er nødt til at være på madrassen begge to og hun skal starte med at lære at sove der - og ikke i tremmesengen. Da hun er vant til at sove i din favn, så er det et meget stort spring pludselig at skulle sove bag tremmer... En madras på værelset er derfor en god løsning og du må så prøve at vurdere, hvor tætte I skal være.

Det er super med godnathistorien, som I allerede har. Det vil også være rigtig godt med en putteklud, slaskedukke, bamse eller lignende, som følger hende altid - også om dagen, når hun er i vuggestue, når I kører bil, når hun bare er træt, ked af det, mangler overskud...

Målet lige nu er, at hun starter med at lære at sove uden at være i favn og uden at skulle vugges i dine arme. Derfor har hun måske lige nu brug for, at du ligger sammen med hende på madrassen, hun putter med sin bamse, klud osv. og du ligger og læser for hende, viser hende billeder osv. Og i takt med at hun så lærer at falde i søvn tæt ved dig, men liggende stille, så kan du begynde at øge den fysiske afstand mellem jer.

Stille og roligt kan du begynde at sætte dig op - og hun ligger stadig ved siden af dig. Hun kan stadig røre ...


Annonce

... dig, og du kan røre ved hende. I er tætte, men du sidder og hun ligger. Du læser stadig historie, hun putter stadig med sin klud osv. Alt er som det plejer at være, men du sidder og hun ligger.

Og næste skridt er så, at hun f.eks. puttes i egen seng og du sidder så ved siden af hende. Igen er ritualet præcis som det plejer at være - men nu ligger hun i egen seng...

Når jeg foreslår madrassen på gulvet i børneværelset, så er det fordi hun så med det samme lærer at hun skal sove på eget værelse. I kan naturligvis også vælge at lægge jer med hende i dobbeltsengen og lade hende falde i søvn i jeres seng - og så flytte hende til egen seng efterfølgende. Evt. koble hendes seng til jeres, så afstanden om natten ikke er for stor, samtidig med at hun stadig lærer at sove i egen seng.

På sigt bliver det naturligt lidt lettere, når hun begynder at kunne have en åben seng, og hvornår hun er parat til dette er lidt forskelligt... De fleste børn er parate, når de er ca. 2.5 år, men nogle børn er faktisk parate til det før, og måske vil det være en hjælp for jeres datter, hvis I kan finde en seng, hvor du kan sidde hos hende, så hun stadig kan mærke dig, mærke din nærhed, fornemme at du ikke forsvinder - men som samtidig sikrer, at hun ikke kan falde ud. Det er jo en af udfordringerne ved en åben seng, at hun ikke må kunne trille ud af sengen og komme til skade, og det er derfor at en åben seng ofte først anbefales senere...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En mulighed for jer kunne måske derfor være den dansk designede Cozy seng, se mkids.dk. Denne seng giver mulighed for at putte jeres datter på eget værelse, samtidig med at I kan sidde ved siden af hende og i takt med at hun vokser kan sengen åbnes mere og mere. I kan være der, og hun kan være der.... Så hun på den måde lærer at sove i egen seng, men stadig har mulighed for at have jer helt tæt på - dog ikke i favn, men stadig med masser af nærhed og kontakt, når hun skal sove....

Den alder hun har lige nu gør det naturligt lidt ekstra svært med søvnen. Netop i 18-20 måneders alderen opstår ofte en urolig periode, hvor mange børn har svært ved både at falde i søvn, og når de endelig sover, så sover de rigtig dårligt, nogle vågner med skrig...

Det handler om at børn i denne alder begynder at have mere farefornemmelse. Det betyder, at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af, at hun ikke selv kan komme ned, hun løber og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske, og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

Når hun sover, så bearbejder hun alle dagens oplevelser og det betyder at hendes drømmeaktivitet lige nu er stor. Det er derfor hun også virker ekstra "mor-syg" og klyngende og også kan vågne med gråd eller skrig - alt bliver bearbejdet og drømmene kan være voldsomme. Derfor er det rigtig godt, at I gerne vil give hende den tryghed og nærhed, som hun viser behov for - men også rigtig godt at arbejde på at hun ikke længere behøver jer helt så tæt på, for at kunne sove trygt og dejligt... Tryghed er alfa omega:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce