Annonce

Annonce

Svar: Potteträning - 3 år, 7 mdr.


10. marts 2016

Kategori:
Alder:
3 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at der er kommet lidt mere styr på jeres drengs mave. Du har tidligere fortalt, at han har været fast i behandling med afføringsmiddel. Han har i den forbindelse selv fået fornemmelse for, hvad afføringsmidlet gør og har også ytret ønske om at få afføringmiddel og derefter komme på potte. Det tyder altså på, at han har lidt idé om, hvad det handler om og også hvad der forventes af ham - og han lyder ikke til at have ondt i maven eller på den måde problemer med maven mere, hvilket er rigtig godt.

Det lyder dog også som om at nyhedens interesse er dalet. Det er ikke længere helt så spændende det med potten, afføring og vandladning - andet er mere interessant. Han lyder dog stadig interesseret, han er i hvert fald interesseret i underbukser, måske fordi han lægger mærke til, at mange af de andre børn i børnehaven ikke længere bruger ble, og han vil naturligt gerne være ligesom dem...

Det er rigtig godt, at han selv giver udtryk for, at han ikke længere vil have ble på. Det er udtryk for et samarbejde, han vil gerne lære det. Og et eller andet sted tænker jeg, at du godt kan prøve at tage bleen af ham, når I er derhjemme, hvis han selv giver udtryk for, at han gerne vil prøve uden ble. Naturligvis skal han her så hjælpes, huskes på at bruge toilet, potte og støttes i processen - og ja, det vil være nødvendigt med faste toilettider, ligesom I ikke skal spørge ham "skal du tisse?", for så siger han nej. I skal tage ham i hånden, følge ham ud på toilettet "kom vi skal lige tisse, før vi kører", sådan er reglen:)

Han skal have faste toilettider med max 3 timers mellemrum i starten, så er sandsynligheden for succes større. Det vil sige morgen og aften, i forbindelse med måltider, før han løber ud for at lege, før I kører op for at handle osv. Og han skal støttes i at koncentrere sig om at tisse, når han sidder der. Det betyder, at han ikke skal spille iPad imens, den kan han spille på, når han har tisset og er færdig. Du kan i stedet tænde for vandhanen, så han kan høre lyden af vand, der løber og prøve at lave samme lyd, ligesom du også kan opfordre ham til at prøve at prutte, hvilket han sikkert vil synes er rigtig sjovt - og måske kommer der så lidt afføring ud...

At tage bleen af ham og lade ham få underbukser på har den fordel, at han med det samme mærker, når han tisser. Han bliver måske forskrækket, når han pludselig oplever at han bliver våd ned af benene, her må I så berolige og forklare ham, at han skal sige til inden, så han ikke når at tisse i bukserne. At tage bleen af ham kan derfor være med til at gøre ham opmærksom på, hvad det er for signaler, han skal lytte til og reagere på. Men ellers er jeg, som du skriver, ikke tilhænger af, at man tager ...


Annonce

... bleen af for hurtigt.

I stedet vil det være rigtig godt med en bukseble, der kan trækkes op og ned som et par underbukser - og han skal bruge denne ble, som hvis det var underbukser. Bleen har den fordel, at selvom han når at dryppe lidt i den, så kan den genbruges - hvor våde underbukser altid skal skiftes. Det giver altså succes at have en tør ble, men nederlag med våde bukser. Og er bleen våd, så er det jo godt, at han har den på, så skifter I den bare og prøver at nå det næste gang...

Du fortæller, at han ofte ber om at få en ble på, så han kan tisse, når han har underbukser på. Det betyder jo, at han har helt styr på det og godt kan kontrollere sin vandladning, sågar vente på at bleen kommer på. Her har han altså styr på signalerne:) Her tænker jeg, at det vil være rigtig godt, at I hjælper ham på toilettet. Har I et toiletsæde? Det er vigtigt, at han kan sidde trygt på toilettet, ikke skal holde fast i kanten, ikke sidde og spænde og være bange for at falde ned - og så sætter du dig foran ham, holder om ham og giver ham den ro, som er nødvendig for at han tør give slip og lade urinen løbe... toilettet er her en fordel, fordi du netop kan sætte dig foran ham, han kan sidde med fødderne på dine lår og på den måde være tryg ved situationen, give slip og tisse...

Hvis han går i panik over dette og kræver at tisse i sin ble, så må I give ham bleen på, men så ville det være rigtig godt, hvis han så stadig sætter sig på toilettet og tisser i bleen der. Så han ikke får ble på og går på værelset eller om bag sofaen for at tisse - han får bleen på, men det foregår på toilettet - og igen skal du være der, berolige og betrygge.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 26. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, DOKK1, Store Sal

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg synes ikke, at I skal sætte tid på. Hvis I sætter et ur til at ringe, så vil han bare vente på at uret ringer - og igen ikke have fokus på, at han rent faktisk skal forsøge at tisse. Det kan også stresse ham unødigt, så han sidder og spænder i kroppen og så kan han ikke slappe af i sin blæremuskel og tisser derfor ikke... Jeg tænker, at I er nødt til at være ude på toilettet sammen med ham og så prøve at vurdere, hvor længe han skal sidde der gang for gang, for at det lykkes, og for at situationen stadig er okay og forbindes med noget, der er okay:)

Det lyder som om, at I skal prøve at træne renlighed derhjemme først, og når det begynder at fungere, så kan I lave aftaler med børnehaven, og at han der så også skal prøve uden ble:)

Vær opmærksom på, at man kan købe specielle training pants / Potty pants. De kan suge et par dråber, men kan ikke suge en helt vandladning. De kan derfor nogle gange være en hjælp, hvis det kniber med at holde sig helt og være en overgang mellem ble og underbukser.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Allomin 2 er på dit hold i madkampen!

Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

21. april 2018 | Renlighed | 3 år, 2 mdr.

3 årig pige er bange for at lave

Hej Helen. Jeg skriver til dig fordi vores datter på 3 år har over en...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2018 | Renlighed | 4 år

Afvænning af natble

Hej Helen. Jeg har en dreng på 4 år, som stadig sover med natble. Han...

Læs hele brevet og Helens svar


27. februar 2018 | Renlighed | 3 år, 11 mdr.

Renlighed, igen.

Hej Helen. Jeg skrev til dig i juli sidste år ang vores store dreng på...

Læs hele brevet og Helens svar


9. januar 2018 | Renlighed | 3 år, 1 mdr.

Natble - 3 år, 1 mdr.

Kære Helen Min søn på lidt over 3 år blev renlig for 3,5 mdr siden. Der har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. december 2017 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Storesøster holder på afføring

Hej Helen, Vi har tid hos en børnelæge i januar, men indtil da har vi brug...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annoncer

Annonce