Annonce

Annonce

Svar: Snart 7 mdr, døgnrytme, højt aktivitetsniveau og powernap?


3. december 2020

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære undrende mor

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare i den rækkefølge de stilles :)

Ad 1) Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 7 måneder er ca 14.5 times søvn i døgnet. Det vil f.eks. kunne være fordelt sådan, at barnet sover 3.5 time om dagen og 11 timer om natten, eller f.eks. 4 timer om dagen og 10.5 time om natten. Det er som sagt et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre.

Ad 2) De fleste børn sover 2 lure dagligt. Det vil sige, at mange i 7 måneders alderen begynder at springe den 3. powernap over. Det afhænger dog af, hvor tidligt dagen begynder, jo tidligere barnet står op, jo mere vil det have behov for en 3. lur for, at dagen ikke bliver for lang. Hvis barnet sover meget korte dagslure, vil der ofte også være behov for en ekstra 3. lur.

Ad 3) Det er derfor rigtig fint, hvis jeres datter sover 2-3 lure dagligt. Sover hun ofte 2.5-3 timer i løbet af en dag, så vil hendes nattesøvn skulle vare ca. 11-12 timer, hvilket det lyder som om, at hun gør - da hun ofte puttes kl. 20-20.30 og vågner mellem 7.30-8.30.

Ad 4) Det er helt normalt, at jeres datter endnu ikke mestrer at tygge sig igennem små rugbrødshapsere. De fleste børn er 8 måneder, før de begynder at kunne finde ud af denne teknik. Det er derfor en god idé, at I lige nu forsøger at vænne hende til mad med lidt mere bid ved f.eks. at mose grøntsagerne med en gaffel, ved at tilsætte kogt kød og fisk til hendes grøntsagsmos og ved at tilsætte f.eks. kogte ris til grøntsagsmosen en gang imellem. Det vil også være godt at give hende grovere grødtyper som flerkornsgrød. I takt med at hun vænner sig til at hendes grød og mos får mere bid og at maden skal bearbejdes mere i munden, så bliver hun gradvist i stand til at spise små brødhapsere.

Ad 5) Du må meget gerne give hende ristede rugbrødsbjælker, forskellige brødskorper, agurkeringe, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende i hånden at sidde med som supplement til hendes skemad. Udgangspunktet må meget gerne være den mad, som I andre spiser - og meget gerne kogte eller bagte grøntsager og rodfrugter. Hun må ikke få rå grøntsager som f.eks. en rå gulerod.

Ad 6) Du må gerne give hende bløde frugtbåde f.eks. appelsinbåde, som hun kan sidde og sutte saften ud af. Det kan også være melon, blomme (uden skræl), mango eller lignende. Det skal være godt modent, ellers vil det være en god idé, at du koger det hurtigt op for at blødgøre det og giver det afkølet. Du kan også bruge en babyfeeder, som hun kan sidde med. Især hvis hun har fået tænder, skal du være meget opmærksom på, at hun ikke får bidt et stykke af! Og hun skal altid være under opsyn, når hun tilbydes mad i hånden. Hun bør ikke få hårde rå æble og pærebåde (og lignende), der knækker meget let. Hun må også gerne få moset banan...

Ad 7) En døgnrytme til et barn på 7 måneder kunne se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Vågner og dagen begynder omkring kl 7.30.. nogle gange senere hos jer :)

Morgen 8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca. kl 10 - uden flaske - i stedet tilbydes i 7 måneders alderen et mellemmåltid.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være en middagsret fra glas. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca. kl 13.30-14 som nu...

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Powernapper evt. Det afhænger af hvor lang middagsluren har været og hvad tid hun er stået op af den...

Aften 18: ...


Annonce

... Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad og mad med mere og mere bid. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, bagte kartoffelbåde eller lignende fra ovnen. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten mellem kl 19.30-20.30 - tidspunktet vil naturligt variere efter hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure dagligt

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre

I 7 måneders alderen vil de fleste børn trives med 4 flasker i døgnet og jeg anbefaler normalt, at disse flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Når flaskerne ligger her, så giver de god plads i maven til rigtig mad i løbet af dagen. Samtidig lærer hun stille og roligt at skulle falde i søvn uden at få flaske, når du fjerner flasken om formiddagen. Og når hun så bliver 8-9 måneder, så fjernes flasken tidlig morgen.

Ad 8) Når jeres datter vender og drejer sig og bliver urolig før sengetid, så er det sandsynligvis fordi hun der er fyldt rigtig godt op med indtryk, og det er naturligt svært for hende at finde ro - både fysisk og mentalt. Hun har stadig brug for at I hjælper hende med dette. Altså brug for hjælp til at koble fra, blive skærmet for verden og brug for hjælp til fysisk ro - hvilket du allerede forsøger med bad og efterfølgende trykmassage.

Ad 9) Jeres datter har en alder nu hvor hun gennemgår en stor udvikling. Hun er nu langt mere mobil og opmærksom på verden, hun ligger ikke længere stille, hvor I har lagt hende, men flytter sig efter sit legetøj, hun rækker bevidst ud efter ting osv. Og hun er også meget bevidst om, hvorvidt I er hjemme eller ude, om det er mor, far, bedsteforældre eller andre, som holder hende og hjælper hende. Hun bliver gradvist mere og mere bevidst.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

At hun nogle gange afviser far, tænker jeg hænger sammen med denne bevidsthed, og at du er den, som går hjemme sammen med hende, og derfor altid er der for hende. Det er derfor vigtigt, at du signalerer, at far er lige så god som mor, og at du er helt tryg ved, at far hjælper hende. Det er vigtigt, at du ikke bare tager over og gør alt ting, fordi det vil være med til at signalere, at det du gør faktisk er bedre end det far gør. Derfor skal du blive ved med at være der, opmuntre og berolige, så hun finder ud af, at far også dur.

Derudover vil det være rigtig godt hvis far kan være den, der f.eks. altid giver jeres datter bad, så det er noget de to har sammen - og hvor mor ikke blander sig. Det vil være rigtig godt, at de to har noget de gør sammen fast, og hvor hun naturligt er tryg ved at det netop er far som gør det :)

Ad 10) Når hun bliver mere urolig af trykmassage, så kan det både være, fordi det gør lidt ondt, eller fordi hun nyder det, eller måske fordi hun synes det kilder... Derfor skal du lægge mærke til, hvordan hun reagerer i sin ansigtsmimik og sine lyde. Hvis hun starter med at være rolig, og det så ændrer sig til uro, så kan det være tegn på, at hun har fået nok, og du skal stoppe. Hvis hun starter med at være urolig og bliver rolig, så kan du massere videre. Hvis hun er urolig fra start, men ikke er ked af det, så giv hende massage i f.eks. 3-5 minutter og se så, hvordan hun reagerer - så skal hun måske have en pause derefter. Er hun altid meget urolig, så kan det være, at du skal forsøge på et andet tidspunkt.

AD 11) Det kan være en god idé at massere med lidt olie eller creme, så dine fingre glider lettere, og det kan også være en god idé, at du ikke kun "trykker", men også laver glidende bevægelser. Måske kan det også hjælpe hende til mere ro, hvis du f.eks. cykler med benene, bukker og strækker hendes arme osv. Massagen skal naturligvis være på hendes præmisser, og du skal have en fornemmelse af, at det hjælper hende.

Jeg håber, at ovenstående hjælper dig videre på vej :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce