Annonce

Annonce

Svar: 9 måneder og lidt af det hele


19. august 2016

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Sams mor

Tak for dit brev :)

Hvor er det bare en dejlig dreng du beskriver - han lyder til at være rigtig godt i stand og igang med en sund og god udvikling. Det lyder præcist som det skal være :)

Det er super deljigt, at han er så opmærksom og går op i detaljer med at bygge tårne, finde ud af puttekasser osv. Det er super godt - og det er helt naturligt, at du så oplever, at han har skulle bruge lidt længere tid på det grovmotoriske. Han kan naturligt ikke det hele på en gang :) Han lyder dog ikke til at være bagud på nogen punkter. Det er super fint, at han nu sætter sig op på knæ og forsøger at kravle - der er helt alderssvarende.

Det kan godt være den store udvikling, han går igennem lige nu, som gør, at han er ekstra træt om dagen og derfor sover to længere lure... Jeg er derfor lidt tilbageholdende med at sige, at du "bare" skal vække ham og afkorte hans dagssøvn... Men det er naturligvis heller ikke en god rytme, hvis han begynder at starte dagen kl 05 og dermed afkorter sin nattesøvn for meget. Da han skal i dagpleje, er det vigtigt at rytmen passer nogenlunde til den rytme, som han må forventes at skulle have der og generelt skal jeres hverdag jo også hænge sammen.

I første omgang vil jeg anbefale dig, at du forsøger, om du kan få ham til at sove lidt længere om morgenen. Tage ham over til dig, prøve om du kan lulle ham i søvn igen netop med din nærhed og tætte kontakt. Så dagen ikke starter helt så tidligt. Normalt vil det nemlig være sådan, at hvis du får forlænget nattesøvnen lidt, så vil dagssøvnen afkortes af sig selv...

Og hvis det så ikke lykkes, så kan det være nødvendigt, at du afkorter hans dagssøvn. Du bør dog ikke fjerne en time af søvnen på en gang, men i stedet forsøge at afkorte med små skridt. Så han ikke sover 2 timer, men måske sover 1 time og 45 minutter, derefter 1 time og 30 minutter, så 1 time og et kvarter... Samtidig med at du så meget gerne skulle lykkes med at få ham til at sove en lidt længere nattesøvn, altså starte dagen lidt senere...

Du skal regne med, at han har behov for ca. 14 timers søvn i døgnet, med den alder han har. Det betyder, at hvis han puttes kl 20 og f.eks. sover til kl 07, så vil det være passende med ca. 3 timers søvn i løbet af dagen. Puttes han tidligere eller står han tidligere op, så vil han naturligt have brug for mere søvn om dagen. Du skal derfor også se lidt på klokken, når du skal vurdere hans behov.

Du fortæller, at han tidlig morgen hurtigt bliver træt igen - og det kan derfor godt tænkes, at han vågner af en drøm eller fordi han får sig lagt i en stilling, som han ikke mestrer at komme væk fra. Her er det netop vigtigt at du hjælper ham videre i søvnen og forsøger at afkorte hans vågenperiode så meget som muligt, fordi han reelt ikke er parat til at stå op så tidligt :)

Med hensyn til flaske, så giver jeg dig fuldt ud ret i, at han skal have sine to flasker dagligt. Det lyder helt alderssvarende og meget fint med ca. 400 ml mme i alt. Det sikrer ham tilstrækkeligt med jern ved siden af den øvrige mad og sikrer også en del af hans væskebehov:) Jeg anbefaler normalt 3 flasker i 8-9 måneders alderen og 2 flasker i 10-12 måneders alderen. Efter 12 måneder vil det være rigtig fint at trappe ned til 1 flaske og denne sidste flaske trappes så stille og roligt ud, samtidig med at der sættes nyt putteritual i stedet - f.eks. puttebamse, putteklud, ...


Annonce

... godnathistorie og godnatsang...

Det er helt okay, at du har give flaske om formiddagen i en periode, når du har oplevet, at han ikke har spist så meget - men nu hvor han er 10 måneder (tillykke med dagen:)), så vil det være fint, at du blot giver ham de to flasker dagligt og derudover tilbyder mellemmåltider og vand af kop. Jeg forstår godt dine bevæggrunde for at give lidt saft - sørg for at fortynde det, så han lærer at drikke vand eller drikke noget, som ikke smager af særlig meget :)

Dagplejer må gerne give ham flaske før middagsluren. Han er vant til at få flaske her og det kan kan være en rar måde at putte ham på. Det er trygt for ham og det er naturilgt lettere for hende at putte, hvis hun kan gøre det, som du plejer at gøre :)

Du må dog gerne arbejde på at han lærer at sove i sin barnevogn. Det vil være rigtig godt, hvis du begynder at gå en tur med ham dagligt. Lad ham sidde op, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet osv. så han fyldes rigtig godt op med indtryk - og læg ham først ned, når han tydeligt viser sig parat. Læg mærke til tidspunktet, det giver dig en idé om, hvornår han er parat til at skulle sove. Prøv så stille og roligt at putte ham i barnevognen, uden at du behøver gå med ham, men måske blot trille ham lidt. Hvis han protesterer mod at blive lagt ned, så lad ham sidde op - og gå så lidt frem og tilbage. Hent nogle ting, pak hans taske, vær i gang med noget, og se om han så ikke stille og roligt begynder at koble fra og måske falder i søvn...

Dagplejer kan gøre det samme - hun kan sætte ham i barnevognen og lade ham sidde og kikke imens hun putter de andre børn. Han kan følge med, spejle sig i de andre og så kan hun gå tilbage til ham og prøve at putte ham, når han virker parat. Det kan godt lade sig gøre - og det er også vigtigt lige at nævne, at ofte går det super fint i dagplejen, hvor situationen er en helt anden, og hvor han naturligt også er fyldt op med en masse nye indtryk og derfor er ekstra træt...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 22. okt.: Sådan får du dit barn til at sove, Esbjerg

Mandag 26. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, DOKK1, Store Sal

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis han skal vugges eller trilles meget i barnevognen for at sove, så vil det være rigtig godt, hvis du kan trille ham, holde barnevognen stille, når han er stille og kun trille igen, hvis han smågræder. Hver gang han er stille, så holdes vognen stille. På den måde kan du lære ham, at han ikke behøver være i bevægelse hele tiden for at sove, men at det kan være okay blot at ligge og kikke, og til sidst overgive sig til søvnen...

Det samme kan du faktisk gøre i slyngevuggen - vugge ham mindre og mindre. Holde vuggen stille, når han er stille og kun vugge ham, hvis han småklynker eller græder.

Det lyder som om, at jeres dreng er glad for mad og glad for at spise - og det er rigtig godt. Det lyder også som om, at I spiser sundt og har et naturligt forhold til mad og forskellige fødevarer og det er rigtig godt, hvis I spiser det samme alle tre. Jo mere varieret I kan få ham til at spise nu, jo bedre er det. Han har en naturlig lyst til at smage, spise selv, putte i munden og det skal udnyttes. Ligeså snart han bliver 1-1.5 år, så bliver han langt mere selektiv og det bliver sværere at introducere nye fødevarer for ham. Så jo mere I kan tilbyde ham nu, jo bedre er det.

Han har altid været en fysisk stor dreng og han er stadig en stor dreng - men hans vægt og højde lyder til at passe fint sammen :)

Håber du kan bruge dette lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen - fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Allomin 2 er på dit hold i madkampen!

Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

7. juni 2018 | Diverse | 13 mdr.

Hvordan ved jeg om mit barn trives i vuggestuen

Hej Helen Mange tak for dit gode råd mht. vores drengs søvn, det har givet...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2018 | Diverse | 2 år, 5 mdr.

Hjælp til at afhjælpe omvæltninger

Kære Helen, Tak for en skøn og enormt informativ brevkasse og for dine...

Læs hele brevet og Helens svar


12. maj 2018 | Diverse | 3 år

Have to børn hjemme på barsel

Kære Helen, Tak for dit svar angående vores store pige og flytning. Det gav...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2018 | Diverse | 3 år

3 årig storesøster og flytning

Kære Helen, Vi har en dejlig datter som netop er fyldt 3 år og har for 14...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2018 | Diverse | 6 mdr.

Min barnepige bruger meget parfume

Hej Helen. Sikken et luksusspørgsmål at stille, men jeg skriver naturligvis,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 24% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 189,95

Du sparer: 59,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annoncer

Annonce