Annonce

Annonce

Svar: Nedtrapning og stop af amning


4. maj 2018

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lene

Tak for dit brev - og stort tillykke med at I skal giftes! :)

Det lyder rigtig fint med 2 amninger i døgnet, og at disse amninger ligger aften og en gang i løbet af natten. Det betyder, at jeres datter ikke længere ammes om dagen, og derfor her godt kan falde i søvn uden bryst. Det er super fint :)

Når hun falder i søvn om dagen, sover hun så med en putteklud, sut, bamse, bestemte kærtegn eller lignende? Det vil være rigtig godt, hvis I om dagen bruger et ritual, som også kan overføres til om aftenen, så der er så meget genkendelighed som muligt i forbindelse med at skulle overgive sig til søvnen.

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne bruge en putteklud, bamse osv. bevidst. De kan i den alder selv nulre næse, sutte lidt på den og berolige sig med den og kan her styrer behovet for den mere og mere bevidst - og selvom jeres datter ikke har den alder nu, så kan I godt forsøge at introducere en putteklud eller lignende, som så vil følge hende i tiden frem. Den skal være der altid - være med i bilen, i barnevognen, når hun puttes til søvn, når hun er ked af det, når I sidder og putter i sofaen osv. Den skal være med hjemme, og når hun passes ude. Og stille og roligt tage mere og mere over, - også når hun skal sove om aftenen og om natten.

Tanken er, at i takt med at du så stopper med at amme, og hun ikke længere tilbydes brystet som en del af sit putteritual aften og nat, så har hun stadig sin klud/bamse hos sig. Hendes ritual skal på den måde være præcis, som det plejer at være, eneste forskel er, at brystet ikke længere tilbydes. Så du laver så lidt ændringer som muligt, når du fjerner brystet helt.

Det er her at godnatgrøden og lidt mme af en kop også kommer ind, fordi det også kan være med til at erstatte brystet. Samtidig kan det gives af far, så far kan komme mere på banen om aftenen. Hvis jeres datter ikke kan spise grød om aftenen, så kan I prøve med lidt banan, det kan også have god effekt, og hun kan stadig tilbydes mme af en kop eller måske lidt vand. Så hun stadig får noget at drikke, selvom hun ikke tilbydes brystet.

En godnathistorie kan også introduceres hen af vejen og kan på den måde erstatte bryst og mor. Det betyder, at I f.eks. godt kan forsøge at skabe et ritual, hvor hun måske i starten får lidt bryst samtidig med at hun får læst lidt historie, hun har sin putteklud, bamse osv. hos sig. Så går I over til at give lidt vand eller mme af en kop i stedet for brystet, men bibeholder i øvrigt ritualet, som det plejer at være, giver hende puttebamsen, synger godnatsang, lader hende mærke, at I er der - men uden at mor ammer.

For nogle børn går dette uden større problemer. Nogle børn siger selv fra overfor brystet og trapper naturligt mere og mere ud, erstatter med et nyt ritual - og for andre børn er det langt sværere. De har rigtig meget brug for brystet, selvom de bliver et år, og det er naturligvis lettest at stoppe amning, hvis både mor og barn er enige om det.

Det vil være dejligt for jer begge, hvis amningen kan stoppe mere eller mindre af sig selv, amningen trappes naturligt ud og erstattes af noget andet. Men du skal være klar over, at det nogle gange også kan være sådan, at du vælger at stoppe, og jeres datter protesterer højlydt, du fjerner jo det mest trygge og genkendelige, som hun har haft siden hun blev født...:) Stadig er det dog godt, hvis du har fået indført nogle ritualer, som kan fungere fremadrettet, og hvor hun stadig har mor eller far hos sig, noget at putte med, bliver kærtegnet, sunget godnatsang for, læst historie for osv. Så hun har alt det, som hun plejer at have, og det eneste hun mangler er brystet.

Det er her så vigtigt, at I rummer den frustration og fortvivlelse som naturligt vil komme, når I ikke længere tilbyder hende brystet, men holder fast i at hun nu kan sove uden... Tag dog ikke sorgerne på forskud, det kan som sagt godt være, at det ...


Annonce

... kommer til at gå rigtig fint de næste par måneder :)

De fleste familier fjerner amningen om natten først, og til sidst fjernes amning før putningen om aftenen. Det er dog ikke altid sådan - nogle gange fungerer det faktisk bedre at fjerne amningen om aftenen først og så bibeholde den ene amning om natten, og det kan godt være, at det vil være løsningen hos jer.. Jeres datter er jo vant til at blive puttet af far i dagtimerne, så måske vil det gå ret godt, hvis han prøver at putte om aftenen, og så er det måske denne amning som skal væk først... Det må du prøve at vurdere ud fra, hvor glad jeres datter virker for brystet, og hvor meget brystet hjælper hende til at sove henholdsvis aften og nat.

Det vil være rigtig godt, hvis du forsøger at afkorte amningerne, så hun ikke ligger for længe ved brystet, men vænnes til at die kortvarigt, kun få slukket tørsten og kommer væk fra at skulle have en stor portion mælk i maven - og så falde til ro uden bryst i munden og med hænder, kærtegn, putteklud osv. Jo mere kortvarigt du kan amme, jo bedre vil det være for at vænne hende helt fra brystet. I starten kan du amme hende lang tid ved den ene amning og så korte den anden amning mere og mere ned, for at hun til sidst kan undvære den. Og derefter begynder du så at afkorte den sidste amning mere og mere.

Der er naturligvis også den mulighed, at far giver Emma en flaske - det kan han gøre den aften, hvor du skal til foredrag, og så kan I se hvordan det fungerer. Hvis hun ikke vil acceptere flaske kan hun tilbydes lidt mme af en kop, før far så putter hende. Det vil være rigtig godt, hvis fra kan holde fast i, at hun puttes i egen seng - hvis hun plejer at sove der, og far således forsøger at holde nogenlunde samme putteritual, som I plejer at have - eneste forskel er, at det er far og ikke mor der putter - og da mor ikke er hjemme, så er amning naturligt udelukket, og det kan nogle gange gøre, at hun så lettere vil acceptere flaske eller kop. Hvis du er hjemme kan det være meget svært for hende at forstå, hvorfor hun ikke må få brystet, som hun plejer at få.. :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis hun bliver meget ked af det, så kan far også vælge at lægge sig med hende i dobbeltsengen og holde hende tæt, eller blot sætte sig med hende i stuen og hjælpe hende til ro der. Det er vigtigt, at hun mærker ham, får masser af nærhed og fornemmer at far ikke forsvinder og at han gerne vil hende - selvom hun savner mor (brystet). Far skal gøre det, som han fornemmer virker bedst og han må gerne putte hende en aften uden at hun bliver ammet:)

Hvis det går rigtig godt med flasken, så er der naturligvis også den mulighed, at du/I går over til at tilbyde hende flaske i stedet for brystet. På den måde kan far få en rolle i forbindelse med putningen allerede nu. Når det ofte anbefales, at man ikke giver flaske i denne alder, så er det fordi hun jo skal af med flasken igen, når hun bliver et år og hvis amningen fungerer godt, så kan man diskutere, hvorvidt der er nogen grund til at introducere en flaske nu.... De fleste børn stopper helt med flaske i 13-15 måneders alderen og det betyder, at hun jo i princippet kan have glæde af flasken i måske 5 måneder, hvilket trods alt også er lidt tid, og det kan være løsningen med en flaske, når hun skal puttes til jeres bryllup.

Hvis hun er god til at drikke af en kop - og det lyder det til - så vil hun godt kunne indtag en ret stor mængde væske (vand/mme) af en kop og via dette få sit behov ret godt dækket. Men at drikke af en kop vil naturligt ikke give samme ro og ikke hjælpe hende ind i søvnen på samme måde som bryst og flaske vil gøre. Da du har et ønske om at stoppe amningen inden for et par måneder er flasken derfor en overvejelse værd, og hun skal i givet fald have modermælkserstatning i sin flaske.

Jeg håber, at du og far kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke!

Og rigtig god bryllupsfest, når I kommer så langt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce