Brev:
Søvn og putning - 2 mdr.
Hej Helen
Jeg skriver til dig, da jeg er noget fortvivlet og har brug hjælp til søvn og putning af lillebror. Du har tidligere været til stor hjælp med storebror, som også havde store problemer med søvnen. Lillebror er 11 uger og trives godt. Han vokser fint, og er generelt en meget glad og nysgerrig dreng. Han er allerede nu meget dygtig til selv at holde hovedet og ligge på maven (er begyndt at vende sig), har opdaget sine hænder og er generelt meget glad for fysiske aktiviteter.
Han har siden fødslen sovet godt om natten. Han sover ved siden af mig, og ammes 3-4 gange pr. nat. De fleste gange vågner han ikke ved amningerne – han brokker sig lidt i søvne, så får han brystet og spiser i søvne – ca. hver 3. time. Dette synes jeg fungere rigtig godt, da alle får søvn om natten på denne måde.
Han har dog problemer med søvnen om dagen og har haft det siden fødsel. Han vil kun falde i søvn og sove i mine arme. Hvis jeg forsøger at ligge ham i barnevognen lige før, han er faldet helt hen, vågner han, og vil ikke falde til ro før end jeg tager ham op igen. Lader jeg ham falde i søvn (ikke dyb søvn)i mine arme og herefter ligger ham i barnevognen, sover han kun mlm 20-40 min. Når han vågner vil han ikke falde til ro igen før, end han tages op – forsøger jeg at få ham videre i søvnen, græder han efter ca. 10 min. og holder først op, når han tages op. Det kan her godt tage 15-30 min at få ham til at sove igen i mine arme. Putter jeg ham igen i barnevognen, når han sover, vågner han denne gang efter ca. 15 min. Får han lov til at sove i mine arme, sover han ca. 1½t.
Jeg går to ture hver dag med ham i barnevognen, han vågner dog igen her efter 20-40 min. Dette uanset om jeg stadig går tur, eller om han står stille. Han græder, hvis han ikke bliver taget op ret hurtigt, og vil ikke lade sig trøste af hånd, shh, sange eller noget. Han vil ikke bruge sut (har prøver utrolig mange forskellige), og sutteklud der lugter af mig, virker han ligeglad med. Dette gælder også doodoo bamsen.
Jeg har også prøvet at få ham til at sove et længere stræk ved at have ham i en slynge, dog med samme resultat – sover 20-40min. Det samme gør sig gældende, hvis jeg ligger ham i vores seng og ammer ham liggende (ligesom om aftenen). Her vågner han igen efter 20-40 min, selv hvis jeg bliver hos ham og giver ham brystet.
Jeg ammer ham altid fra det ene bryst, når han vågner, og fra det andet når han skal sove, så han får tømt hver bryst ordentligt og får den fede mælk (har prøvet at tilbyde begge bryster ved putning, men han vil kun have det ene bryst – han afviser nr. 2) Han virker absolut ikke sulten. Han afviser brystet, hvis jeg forsøger at amme ham hyppigere, og han tager jo også fint på (han har fint med tissebleer og regelmæssig afføring), så jeg tænker ikke, det er sult, der går han vågner. Har tænkt at det måske er en bøvs, der gør han vågner, men han ...
... bøvser næsten aldrig, når han tages op efter en kort lur (Han er generelt god til at bøvse ved amningerne)
Jeg har også forsøgt med svøb samt bad+svøb, uden held. Men nu er jeg løbet tør for ideer. Skal jeg blot se tiden an, til han er ældre??
Vores dag ser nogenlunde sådan ud, selvom det selvfølgelig kan svinge, da han ikke har en fast rytme endnu. Dog er stå-op tid og puttetid ca. det samme hver dag, så den lille rytme, har han selv lavet.
ca. kl. 6: står op. Ammes, der pludres.
ca. kl. 7.15: kort amning – falder i søvn - i autostol (aflevering af storebror) – sover ca. 30-40 min.
ca. kl. 8: vågner, ammes kort igen. Der pludres igen og leges lidt.
ca. kl. 9.30: er træt, ammes. Falder i søvn, ligges i barnevogn, går tur med hunden (sover ca. 20/30 min)
ca. kl. 10: vågner igen. Kommer op til mor, falder i søvn ved brystet – spiser ikke så meget, ligger mest blot med brystet i munden, indtil han er faldet i søvn. (sover i armene ca. 1½t)
ca. kl. 12: vågner – ammes. Der leges
ca. kl. 13.30:er træt, ammes. Falder i søvn, ligges i barnevogn, går tur med hunden (sover ca. 20/30 min)
ca. kl. 14: vågner igen. Kommer op til mor, falder i søvn ved brystet – spiser ikke så meget, ligger mest blot med brystet i munden, indtil han er faldet i søvn. (sover i armene ca. 1½t) NB!! det er ikke altid han vil sove en længere lur her. Halvdelen af tiden vågner han igen efter 20-40 min., selvom han er i mine arme Er herefter småpylret resten af dagen.
ca. kl. 15.30: vågner – ammes. Der leges
ca. kl. 17.30: ammes – småputter i mors arme ca. 20 min. Er meget pylret, hvis ikke han har sovet sin eftermiddagslur.
ca. kl. 19.00: ammes – kommer med ind og putter storebror.
ca. kl. 19.15: falder i søvn mens storebror puttes. Sover ca. 30 min.
ca. kl. 19.45: vågner – vil ikke ammes.
ca. kl. 20.30/21: er meget træt og pylret. Mor går i seng med ham for at få ham til at sove – sover som regel ca. kl. 21. Ammes liggende.
ca. kl. 00/00.30: ammes liggende
ca. kl. 04: ammes liggende
Jeg føler mig en del låst over, at han sover i mine arme hele tiden..... jeg vil jo også gerne bare have min. tid med storebror eller have lov til at gå på toilet eller lign. Som nævnt er jeg løbet tør for måder at få ham til at sove lange lure alene, og har derfor brug for lidt input.
Derudover vil jeg gerne høre din mening mht aftenputning. Jeg vil gerne snart lave en aftenputning med ham, som ikke indebærer, at jeg skal gå i seng sammen med ham. Hans tremmeseng står ved siden af vores seng, med den ene side taget af. Han har dog endnu ikke brugt den, da han jo sover ved siden af mig. Det har jeg ikke noget imod fortsætter om natten, men hvordan får jeg ham til at forblive sovende om aftenen, hvis jeg ammer ham liggende, og jeg ikke selv vil sove? Eller hvis han ammes og herefter ligges i sin tremmeseng?
Håber du kan hjælpe.
Med venlig hilsen
Fortvivlet mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. maj 2024 | Sygdom | 2 mdr.
Kære Helen. Vi har en datter, som er født den 14. marts, efter en langvarig...
5. april 2024 | Amning | 3 mdr.
Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...
27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...
25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...
16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.