Svar: At baske med hænderne - hand-flapping

---

Kære Mor til H.

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :)

Det giver god mening, at flere og flere spørger til autisme, hvis der florerer mange små videoklip rundt på de sociale medier med forskellige symptomer. Det er rigtig godt, at der er fokus på autisme, og at man som forældre, pædagoger osv. er ekstra opmærksomme, hvis man møder et barn, som har et andet adfærds- og udviklingsmønster, end man normalt ser - for det er naturligt vigtigt at hjælpe og støtte disse børn og deres forældre så meget som muligt og så hurtigt som muligt. Men, det er naturligt problematisk, hvis rigtig mange forældre går unødigt rundt og bekymrer sig...

Hand-flapping er betegnelsen for gentagne, stereotype bevægelser med hænderne, hvor barnet ofte vifter eller slår med sine hænder. Det kan forekomme i mange forskellige situationer, og det sker ofte, fordi barnet på den måde enten stimulerer sig selv eller beroliger sig selv. Det ses netop ofte hos børn med autisme, men hand-flapping i sig selv, er ikke en sikker indikator for autisme. Autisme er en kompleks neurobiologisk tilstand, og man stiller diagnosen ud fra mange forskellige kriterier.

Dertil kommer, at børn helt naturligt kan baske med deres hænder i forskellige situationer. Det sker som del af deres normale udvikling og leg. Og hos børn på 20 måneder, er det helt normalt, at de udtrykker sig igennem forskellige bevægelser. Det er naturligt begrænset, hvor meget sprog H. endnu har (også selvom han er rigtig godt med sprogligt), og han vifter højst sandsynligt med sine hænder, når han gerne vil udtrykke ekstra begejstring eller glæde, eller når han f.eks. vil signalere til dig, at du skal kaste bolden hans vej. Han kan ikke sige det med ord, men han kan vise det med sit kropssprog, hvilket han så gør.

Det er også helt naturligt, at han nogle gange kan vifte med hænderne bevidst. Han har også en alder, hvor han naturligt er igang med at undersøge sine omgivelser, og hvordan du reagerer på ham, og det han gør - og hvis han mærker, at hans viften med hænderne skaber ekstra opmærksomhed fra din side, at du kikker ekstra på ham eller måske overfor far siger "se, nu gør han det, nu vifter han med hænderne, det er det der, jeg mener", så vil det naturligt kunne medføre, at han gør det ekstra meget - fordi han undersøger, ...

---

---

... hvad det han gør, gør ved dig.

Jeg kan jo ikke se din dreng, og jeg kan heller ikke stille diagnoser, men du beskriver en dreng, som lyder til at trives på alle punkter. Han spiser og sover godt. Han leger mange forskellige lege, han er udadvendt, meget interesseret i andre børn og voksne, han er rigtig godt med sprogligt, er god til at gøre opmærksom på sine behov.

Det lyder også som om, at hans øjenkontakt er rigtig god. I kommunikerer godt sammen - og når I f.eks. spiller bold sammen, så kommunikerer I omkring det. Du triller bolden til ham, han triller tilbage, hvis bolden triller en forkert vej, så kikker han efter den, og så kikker han på dig og udtrykker måske "vil du ikke rulle bolden tilbage til mig?" eller lignende. Noget sådan ville et barn med autisme ofte ikke gøre.

Jeg går også ud fra, at han f.eks. vinker, klapper kage, siger hej og farvel, når nogen kommer og går - alt sammen også rigtigt gode tegn på, at hans kommunikation er god, og at han indgår i fin og normal kontakt med dig. Det kan også være, at hans kop er tom, og at han gerne vil have mere mælk - dette kommunikerer han f.eks. ved at sige "mæ" og ved at kikke på dig og pege på sin kop. Igen en rigtig fin form for kommunikation og måde at indgå i relationen med dig.

---

---

Efterligning af dig, altså forsøge at gøre ting efter, er også et godt tegn på, at han er i gang med at udvikle sig i god og sund retning. Det kan være, at I sidder sammen og bygger tårn af klodser. Du viser ham, hvordan han kan lægge klodserne oven på hinanden, og han efterligner, forsøger at gøre det, som han ser, at du gør. Kikker på dig, afprøver, og I deler denne læring og oplevelse sammen...

Hvis du kan nikke genkendende til dette, så tænker jeg, at han umiddelbart lyder til at være igang med en sund og god udvikling:) Jeg kan som sagt ikke stille diagnoser, og hvis du stadig er bekymret, så synes jeg du skal drøfte det med vuggestuen. Pædagogerne ser ham jo dagligt og også i samspil med andre børn og voksne. Hvis de mistænker, at der kan være noget, så kan de altid kontakte den børnepsykolog, der er tilknyttet institutionen. Du kan også altid selv kontakte PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning).

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---