Svar: Hiver sig i håret
Kære Mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål om, når baby hiver sig i håret :)
Først - det lyder meget normalt. Babyer hiver ofte sig selv i håret, når de er trætte. Det er ofte en måde at berolige sig selv på, ligesom de også kan gnide øjnene eller næsen i forbindelse med træthed.
De kan også hive sig i håret, hvis de f.eks. har ondt i ørerne. Er det tilfældet, så vil de ofte også virke pylrede og kede af det, og du vil normalt ikke være i tvivl om, at han ikke er helt frisk...
Der er dog også den mulighed, at han har fundet ud af, at når han hiver sig i håret, så får han en særlig reaktion fra jer. Du/I bliver jo tydeligt meget bekymret, og han lyder til at være en meget bevidst dreng og derfor meget bevidst om, at når han hiver i sit hår, så ser mor og far bekymrede ud - og det vil han naturligt undersøge.
Han er stille og roligt igang med at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre. Og børn i 9-10 måneders alderen kan f.eks. godt finde på at smide maden på gulvet, eller banke skeen i grøden, eller tage grøden med fingrene og smøre den ud i håret, eller komme maden op i vandglasset - både for at studere, undersøge, lære om mad, konsistens, tyngekraft osv. Men også for at undersøge mors og fars reaktion. Og det samme kan altså ske med håret.
Prøv derfor om I kan aflede ham, når han begynder på det, så noget andet bliver mere interessant, og han derved glemmer det. Hvis I siger "nej", ...
... sidder og ryster på hovedet, begynder at holde hans hænder eller trækker hans hænder væk eller lignende, så får det, han er igang med, ekstra meget fokus, og det vil øge hans interesse for at blive ved. Jo mere I kan aflede ham og få ham på andre tanker, jo bedre vil det være.
Jeg tror derfor mere, at det er en interesse for at undersøge jeres reaktion, end det er en interesse for at undersøge sig selv :) Derfor, jo mere afslappet I kan tage det, jo mindre fokus I kan give det, jo mere I kan dreje hans opmærksomhed hen på andre ting, så han glemmer det, jo bedre er det:)
Jeg tænker ikke, at han får bare pletter, i givet fald, så vil det være meget voldsomt, det vil jo gøre ondt, hvis han igen og igen hiver så store totter hår ud af hovedet, så han burde stoppe, før det kommer så langt... Men vær bevist om jeres reaktion.
Giv ham også alternativer til at hive i sit hår. Det er godt, hvis I kan give ham mad i hånden, som han kan sidde med - både små hapsere, som spises med fingrene og pincetgreb, men også større stykker, som han kan sidde med i hånden og gnave af. Giv ham også gerne en gaffel i hånden, som han kan begynde at spise med nu. Så hans hænder bliver brugt til noget andet og mere hensigtsmæssigt end at hive i sit hår - og så han på den måde igen afledes og får fokus på noget andet.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver ro med på vejen :)
Rigtig god st. bededag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Woodland Wonders er inspirerende mad til din baby
De økologiske grødblandinger fra Woodland Wonders er for dig, der ønsker at tilbyde din baby økologiske produkter af høj kvalitet med minimalt forarbejdede råvarer, og som samtidig er nemme at tilberede. Kun det bedste er godt nok til din baby. Derfor består grødblandingerne fra Woodland Wonders ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. juli 2022 | Udvikling | 14 mdr.
Kære Helen Et nyt spørgsmål har meldt sig på banen :) Det drejer sig om...
19. juli 2022 | Udvikling | 13 mdr.
Vil ikke kravle kun gå med støtte
Kære Helen Min baby lærte meget sent at kravle. Han var vist 11,5 mdr...
3. juli 2022 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Lillesøster er nu blevet 15 måneder og trives rigtig godt. Hun...
30. juni 2022 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit fine svar på mit tidligere spørgsmål. Og virkelig...
29. juni 2022 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Reagerer ikke på sit navn og vil ikke lege med andre
Kære Helen Jeg har brugt din postkasse meget i hele min søns liv. Han er nu...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.