Annonce

Annonce

Svar: Kontakt


22. juni 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære lidt undrende mor

Tak for dit brev :)

Lad mig starte med at sige, når når jeg læser din beskrivelse, så lyder det du fortæller faktisk ret normalt. Som jeg læser dit brev, så har I rigtig fin kontakt, når jeres datter vågner i sin barnevogn, og når hun ligger på gulvet på sit legetæppe. Netop når hun ligger ned i barnevognen eller på tæppet, så er jeres kontakt super god, og hun smiler, pludrer og ler rigtig meget - sansynligvis fordi netop denne stilling giver den bedste kontakt til jer :)

Når hun derimod sidder på jeres skød, så er det langt mere spændende for hende at kikke ud i verden - hendes øjne søger omgivelserne, følger lyspletten på væggen, studerer rummet hun er i... Hun skelner nu mere og mere bevidst mellem, om hun er hjemme eller ude, om I er alene i rummet osv., og det optager hende naturligt mere netop at kikke på verden, som pludselig har åbnet sig mere for hende, end det optager hende at kikke på jer :)

Du skriver, at du føler dig som luft for hende, og det tror jeg umiddelbart ikke, at du er. Det kan sagtens handle om, at hun på dit eller fars skød føler sig så tryg og sikker, at hun netop har overskud til at kikke på og opleve verden mere og mere bevidst :)

Nogle børn har nedsat hørelse, og det kan godt påvirke deres kontakt. Hørelsen kan være midlertidigt nedsat på grund af f.eks. forkølelse, mellemøre- eller øregangsbetændelse eller lignende, men hørelsen kan også være nedsat som en medfødt lidelse. Jeg går ud fra, at jeres datter er ørescreenet, da hun var spæd, og at denne undersøgelse var normal. Hvis du oplever, at hun ikke længere pludrer, eller du oplever, at hun ikke reagerer på andre lyde som at nogen griner, at du tænder for støvsuger, en elektrisk køkkenmaskine eller lignende - så vil det være en god idé at få hendes hørelse tjekket af egen læge eller en ØNH-læge.

Nogle børn har også nedsat syn, hvilket også kan påvirke deres kontakt. Det kan være rigtig svært at vurdere, om ens barn ser, som man vil forvente i forhold til barnets alder, men du kan f.eks. prøve at lægge mærke til, om hun kan kende dig og smiler til dig, uden at du taler med hende - altså uden at hun behøver høre din stemme. Du skal lægge mærke til, om hun følger dig med øjnene, når du bevæger dig rundt. Hun skal være interesseret i sine egne hænder og i dine hænder. Hun skal kikke efter og gribe ud efter rangler og legetøj, og hvis du f.eks. holder et stykke legetøj foran hendes ansigt og hendes øjne og flytter legetøjet fra side til side, så skal hun følge ...


Annonce

... det med øjnene. Når du giver hende mad og giver hende ristede rugbrødsbjælker og lignende, som hun selv kan holde, så skal hun række ud efter det og vise interesse for at tage det op og gerne ville spise selv. Du skal altså have indryk af, at hun kan se, at maden ligger der og at hun forsøger at række ud efter det og få fat i det :)

Når alt dette er sagt, så er det naturligt svært at vurdere et barns kontakt gennem en brevkasse, og hvis du fortsat er urolig, så vil jeg derfor anbefale, at du drøfter din datters kontakt med sundhedsplejersken og/eller lægen, som kan have hende i hænderne :)

Med hensyn til, at hun er glad, ikke brokker sig meget - så er det nok hendes personlighed, og det er kun dejligt :) Med hensyn til den anspændthed, som hun har i kroppen, så ved jeg, at I har gået til osteopat med dette, - oplever du ikke, at det er blevet bedre...?

Børn oplever verden med alle sanser - hun hører, føler, smager, ser, lugter - og nogle børn har lidt problemer med det man kalder sanseintegration, hvilket kan vise sig på forskellig måde.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Følesansen kaldes også den taktile sans, og nogle børn har en meget følsom taktil sans. Det kan f.eks. vise sig ved, at de har lidt svært ved berøring. De bryder sig ikke om at blive vasket med en vaskeklud, de kan ikke lide at sidde med mad i hænderne, de bryder sig ikke ret meget om kærtegn og tæt fysisk kontakt.

Nogle af disse børn har også svært ved at fornemme deres egen krop, og derfor kan de opleves meget urolige. Det kan føles som om, at de hele tiden er i bevægelse. Deres arme og ben kører hele tiden, selv når de sidder stille, så sidder de aldrig helt stille, og det er sjældent, at de putter sig ind til mor eller far, og bare finder roen eller falder i søvn i mors eller fars favn.

Din datter er stadig så lille, at det kan være svært at sige, om hun har sådanne udfordringer, og måske har du allerede talt med sundhedsplejersken eller med osteopaten omkring det. Det er dog slet ikke sikkert, at det er noget - det kan sagtens være, at hendes uro blot skyldes alder, udvikling, stor opmærksomhed på verden osv. Hvilket vil være helt normalt :) Jeg næver det kun, fordi du spørger, hvad hendes uro mon kan skyldes...

Jeg håber, at du kan bruge dise tanker lidt videre, og at det ikke gør dig yderligere urolig. Tal med din sundhedsplejerske og læge omkring dine bekymringer og få dem til at vurdere din datter en ekstra gang - det er helt okay at spørge dem, du er ikke pylret eller andet :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce