Annonce

Annonce

Svar: 5 måneders alderen


8. maj 2019

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Fie

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål, som jeg vil besvare i den rækkefølge de stilles :)

Ad 1) Dejligt at høre, at du har min bog om børn og mad og både finder inspiration og hjælp i den :) Det lyder rigtig fint med skemad to gange dagligt, og det er meget fint, at du ikke tilbyder mere end ca 10-12 skefulde af gangen. Hvis jeres datter åbner munden højt, virker glad for skemaden og parat til at spise - og hendes mave følger fint med - må du gerne give hende ¾ til 1 dl. grød og mos. Hvis og når hun begynder at kunne spise mere end 1 dl, så må du gerne stille og roligt begynde at tilbyde hende skemad tre gange dagligt - så hun både får morgenmad, frokost og aftensmad.

Det kan være bedre, at hun tilbydes 1 dl 3 gange dagligt end 1.5 dl på en gang. Det giver bedre plads til mælk i maven - det er vigtigt at hendes indtag af mælk er, som det plejer at være, og at skemaden kommer ud over mælken. Det betyder, at mængden af skemad skal holdes på et niveu, hvor hun stadig har lyst til at blive ammet, før hun puttes til næste lur, og skemaden må ikke fylde så meget, at hun afviser brystet eller ikke drikker nok.

Samtidig giver flere måltider skemad dig mulighed for at variere, så hun både får grød og grøntsagsmos. Du kan begynde at variere grødtyperne, så hun ikke kun får grød lavet på mel, men nu også tilbydes grød lavet af flager f.eks. hirse, boghvede, quinoa. Du må også gerne begynde at komme lidt frugt og bærmos på som topping af grøden - en grød kan se meget forskellig ud og smage meget forskelligt, alt efter om der er æble, svesker eller jordbærmos på som topping - og på den måde kan du også variere lidt.

Det kan være en god idé at tage udgangspunkt i de grøntsager, som I selv spiser om aftenen, fordi hun på den måde naturligt vil få lidt forskelligt. Lige nu er det ofte godt med f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash, ærter... Altså stadig de lidt mildere grøntsager, og når hun bliver 6 måneder kan du så begynde at variere med lidt forskellige rodfrugter, kål og lignende...

For at vænne hende til lidt forskellige fødevarer, så kan det være en god idé at skifte mellem grød, frugtmos og grøntsager ca. hver 3 dag, så hun løbende får lidt forskelligt, og stadig også får noget hun kender. Det betyder, at du kun skifter en ting dagligt, så de dage, hvor hun f.eks. får majsgrød, får hun en ny type grøntsagsmos, og de dage, hvor hun får en grøntsagsmos hun kender, prøver du så med en ny type grød/frugtmos som topping, så der på den måde er lidt genkendelighed hele tiden. Og en dag ikke består af lutter nye fødevarer og smagsoplevelser.

De fleste børn vil, når de er omkring 6 måneder, begynde at kunne holde ristede rugbrødsbjælker i hånden, få en agurkering på tommelfingeren og lignende - og føre det til munden - og derfor have stor glæde af at sidde og sutte, gumle, gnaske lidt selv. Nogle kan lidt før, og andre lidt senere...

Ad 2) Når din datter vågner, græder, skriger og ikke kan finde ro med beroligende hænder, hvor hun ligger, så skal du tage hende op, berolige og betrygge og derefter forsøge at putte hende igen. Har hun brug for lidt bryst for at finde ro og føle sig tryg, så er det naturligvis helt okay, at du vælger at amme hende. Du skal dog være opmærksom på, at balancen mellem skemad og mælk findes om dagen, så hun ikke begynder at søge brystet ekstra om natten, fordi hun reelt er tørstig. Nogle gange kan det gå så godt med skemaden, at indtaget af skemad om dagen kommer til at fylde for meget, og så er hun nødt til at søge brystet ekstra om natten for at få sit væske- og mælkebehov tilstrækkeligt dækket.

Ad 3) Der er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at behovet for mælk og væske dækkes til strækkeligt om dagen - samtidig med at jeres datter nu også får skemad. De fleste børn vil i 5 måneders alderen stadig have behov for mælk midt nat, det vil sige, at de ofte f.eks. ammes kl 19.30-20, 23.30, 03 og 06/06.30... I 6 måneders alderen trappes ofte ud af amningen kl 03 og den tidlige morgenamning rykkes måske lidt frem. Det vil i denne alder være forventeligt med 5-6 timers søvn f.eks. fra kl 23.30 til 05...

Jeres datter kan også vågne, fordi hun udvikler sig meget lige nu og har en naturlig uro både motorisk og mentalt. Hun får sig måske lagt i stillinger, ...


Annonce

... som hun ikke selv mestrer at komme væk fra, ligesom hun oplever verden større og mere bevidst nu - og derfor også drømmer mere...

Ad 4) Lige nu lyder det som om, at det fungerer godt for jer, når det lykkes at få jeres datter til at sove lidt længere om morgenen. Det nyder I begge rigtig meget, og det må du derfor meget gerne fortsætte med. Når hun bliver 6 måneder, vil det dog være rigtig godt, hvis hun begynder at få morgengrød til et fast tidspunkt, og det betyder igen, at det i denne alder kan være en god idé, hvis dagen ikke starter alt for sent. Det er jeres stå op tidspunkt ,som sætter rytmen for resten af dagen, og for at sikre at dagen ikke skrider for jer, så kan det være en god idé, at hun feks. tilbydes morgengrød senest kl 7.30-8... som det nu passer ind i jeres hverdag. Så vil hun kunne sove formiddagslur omkring kl 10 og også få en længere middagslur - og i den alder måske begynde at kunne nøjes med to længere lure dagligt - og så måske komme i seng kl ca 20...

Når det så er sagt, så skal hun jo ikke af princip sættes ind i en fast rytme - hvis det fungerer for jer med en lidt mere "go with the flow" tilgang, så er det helt okay. Det vigtigste er, at hverdagen fungerer, og at både mor og barn trives :)

Ad 5) Jo mere fast hendes stå op tidspunkt er, jo mere fast vil resten af dagens rytme ligge - også tidspunktet for hendes lure. Da hun står lidt sporadisk op, vil dagslurene derfor også ligge lidt sporadisk. Det kan naturligt også spille ind på, hvordan hun sover, og hvor lange hendes lure er.

Nogle gange kan det være en god idé at trille tur med barnevognen for på den måde at holde hende sovende og vænne hendes indre ur til en længere lur midt på dagen. Og hvis din datter er glad, når hun vågner op og egentlig nyder at I triller af sted, og derefter så falder i søvn igen, så må du gerne gøre dette.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

6) De fleste børn vil i 5 måneders alderen kluk-le, men det er ikke altid at latteren kommer let, nogle gange skal man gøre noget særligt for at få barnet til at le helt nede fra maven. Du kan forsøge at lave forskellige lege med hende, som får hende til at le. Det kan være at trække en stofble hurtigt hen over hendes hoved og sige "bøøh" eller "tit-tit", det kan være at hoppe med hende på dine lår, eller lade hende "svinge" mellem dig og mama og måske give hende følelsen af at "falde". Det kan være at du svinger med håret foran dit ansigt, hvis du har langt hår, eller du kan "blæse" hende på maven imens du siger sjove blæselyde, og hun kan mærke dig... nogle gange er det de sjoveste ting, der kan få små børn til at grine og ofte er det en blid forskrækkelse eller en sjov bevægelse eller lyd, som gør at latteren kommer.

Ad 7) Det lyder som om, at hun er stærk og rigtig godt igang motorisk, og det er rigtig fint, at du træner at trille fra mave til ryg. Hjælp hende med at holde armene under sig og forsøge at komme op på albuerne, så bliver det lettere for hende at trille, end hvis hun ligger og "flyver" med armene ud til siden... Hun lyder til at være rigtig godt igang, hun er kun 5 måneder og lyder stærk :)

Ad 8) Det er helt normalt, at hun råber meget. Når hun ligger på maven og kæmper for at få kroppen til at bevæge sig, som hun gerne vil, så hjælper det nogle gange at sige lidt frustrerede lyde. Det kan være med til at få den sidste styrke frem som gør, at det kan lykkes for hende at få flyttet på sig. Bliver hun for frustreret og ked af det, så skal du naturligvis hjælpe hende :)

Hendes lyde og pludren vil udvides mere og mere, flere og flere lyde vil komme til. Hun vil naturligt begynde at øve forskellige lyde - både de dybere brummende svælglyde og også høje skrig - nogle gange kan hun sige så høje lyde, at hun ender med at forskrække sig selv. Hun begynder også at blive så bevidst nu, at hun får en fornemmelse for, at visse lyde vil tiltrække din opmærksomhed - har hun f.eks. været syg med lidt hoste, så kan nogle børn i denne alder godt finde på at lave hostelyde, fordi de ved, at det skaber kontakt til mor... Hun vil stille og roligt også begynde at lave læbelyde og lege med spyttet i munden og ved læberne. Også her lyder hun til at være rigtig godt med :)

Jeg håber, at du kan bruge disse svar lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce