Annonce

Annonce

Svar: Uenigheder i vuggestuen


27. marts 2019

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt at børn på 2-2.5 år reagerer fysisk med slag, bid, spark, hiver i hår, skubber osv. Og det skyldes ofte, at de mangler ord. Selvom jeres dreng er godt med sprogligt og har et godt ordforråd, så kan han naturligt ikke sætte ord på, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet, bliver såret over noget et andet barn gør eller siger osv. Og så reagerer han fysisk.

Der kan være mange grunde til at den pågældende situation er opstået:

Det kan være vrede, som han ikke kan kontrollere. Det kan være opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, og til sidst reagerer han så med at slå og bide.

Det kan være fordi han føler sig presset og trængt op i en krog. En form for angst "Jeg kan ikke komme væk fra det her", som gør at han føler sig nødsaget til at bide eller slå. Det kan f.eks. være at den anden dreng har taget legetøjet fra ham eller på anden måde presset ham.

Han kan også bide og slå, fordi der ikke bliver lyttet til ham. Det kan være, hvis han har forsøgt at kommunikere med ord, men den anden ikke hører ham, ikke lytter til hvad han siger, eller hvis han oplever, at han ikke bliver spurgt, ikke bliver medtænkt og lagt mærke til - ja så kan han reagere fysisk, fordi det kan være en måde at sikre sig opmærksomhed på...

Der må være sket et eller andet imellem de tre børn - og da der ikke har været nogen voksne i nærheden, da det skete, så kan ingen af jer vide, hvad der reelt har udløst deres handlinger.. Det er rigtig godt, at pædagogerne er kommet til, har skilt børnene ad, og det lyder til, at de har løst konflikten... Det er, som du skriver, vigtigt at løse konflikten, når den er der, hjælpe og guide børnene til at finde mere hensigtsmæssige måder at løse konflikter på fremover, mægle mellem dem, sætte de ord på, som de mangler osv. Og naturligt hjælpe dem videre, så man ikke bærer nag, men stadig er gode venner og finder ud af at lege sammen :) Og det er også rigtig godt, at de har informeret jer forældre om, at der har været denne episode.

Det er vigtigt, at du ikke skælder ham ud, når og hvis du hører om, at han reagerer fysisk overfor andre. Men du må gerne fortælle ham, at han ikke må bide, slå, sparke osv. Det gør ondt på den anden, og man må altid gøre andre ondt. Det er vigtigt, at du taler med ham om, at man altid skal hente en voksen, hvis man bliver ked af det eller i tvivl om, hvad man skal gøre...

Jeg tænker, at du skal se det som "han forløber sig". Han gør ikke noget bevidst for ...


Annonce

... at være ond ved en anden, med den alder han har. Han er ikke udspekuleret eller på den måde ond i sine tanker. Han gør det, fordi han i den pågældende situation mangler redskaber til at handle mere rationelt fremfor fysisk. Og det skyldes, at han ikke er ældre end han er, og at hans hjerne stadig er meget umoden. Du nævner, at storebror - i forbindelse med fødslen af lillebror, og det faktum at lillebror nu er begyndt at rejse sig og bevæge sig mere rundt - har vist frustrationer med blandt andet slag, spark og lignende. Det er naturligt, at han reagerer, og det er naturligt at lillebror fylder mere nu, og at reaktionerne fra storebrors side derfor også kan blive mere voldsomme. Men storebror skal have hjælp til at tackle disse situationer på en anden måde, og den læring starter egentlig først nu.

Han skal lære, hvad det han gør, gør ved andre og han skal guides og have redskaber til at handle på en mere hensigtsmæssig måde. Dette lærer han ved at lege og være i fællesskab med andre børn - både i vuggestuen og derhjemme. Da I ikke er til stede i vuggestuen, så er der en pædagogisk opgave i at lære børnene dette, imens de er der, men derhjemme skal I guide ham og være der for ham. Hvis I ved, at han kan finde på at reagere fysisk overfor lillebror eller andre derhjemme, så skal I være der sammen med dem, så I kan gribe ind, lige så snart I fornemmer, at en situation er ved at kamme over.

Det vigtigste er nemlig, at I når at ændre situationen, før han forløber sig. Det er vigtigt, at det ikke kommer derud, hvor han når at reagere fysisk, og hvor andre børn eller lillebror bliver bange for ham. Han skal afbrydes og hjælpes, før det kommer dertil, så han kommer væk fra de fysiske reaktion og lærer, at man kan gøre noget andet. Derfor er I nødt til at være omkring ham, gribe ind, guide, støtte og hjælpe, før det går galt. Jo mere I kan dreje ham væk fra den fysiske reaktion, jo mindre det sker, jo bedre vil det være fremadrettet :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis han når at forløbe sig og kommer derud, hvor han ikke kan styre sig selv - igen og igen - før I reagerer, så er der en risiko for, at I ender med at reagere meget voldsomt, skælde meget ud og dermed en risiko for, at hans tendens til at reagere på denne måde forstærkes, og det skal naturligvis helst ikke ske. Derfor skal han afledes, hjælpes med ord, kærtegn, forslag til handling osv. når I fornemmer, at en mulig fysisk kontakt kan være på vej :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre!

Rigtig meget held og lykke og knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce