Annonce

Annonce

Svar: Mange hysteriske timer med baby


30. november 2018

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og stort tillykke med den lille pige :)

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, for der er naturligt ikke noget du hellere vil end at trøste din datter, og det er naturligt svært og hårdt, når du oplever, at intet rigtigt virker, og hun bare græder og græder... Og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)

Du skal for det første være sikker på, at hun ikke har ondt. Det kan være problemer med maven, ørerne, blærebetændelse og lignende. Da det er første gang du skriver til mig, så kender jeg ikke jeres lille familie og jeres forløb, men nogle gange får børn et vrid i nakke og skuldre i forbindelse med fødslen, andre gange efterfølgende - og det kan også give hende smerter og være forklaringen på, at hun græder og er svær at trøste.

Du skal også være sikker på, at hun får tilstrækkeligt at spise. Nogle børn bliver meget stille og ligger bare og kikker, når de mangler mad - andre børn græder fordi de har brug for mere mælk. Det er vigtigt, at hun spiser hver 3-4 time døgnet rundt med den alder hun har, det er vigtigt, at der er godt gang i maven og at afføringen er solgul eller orangegul - og det vil stadig virke sådan, at hver gang hun spiser, så kommer der også noget ud... Og så skal hun naturligt tage tilstrækkeligt på i vægt. Mindst 200 gram om ugen, meget gerne mere!

Du nævner, at det især er om aftenen, at hun bliver ked af det og græder i flere timer. Dette kan f.eks. hænge sammen med, at hun oplever rigtig meget hele dagen igennem og om aftenen har svært ved at koble fra - og måske er overstimuleret. Det er derfor en god idé, hvis du kan medtænke, at hun om dagen skal skærmes fra forskellige stimuli og at du skal forsøge at tilbyde hende rolige omgivelser...

Små børn har ikke evnen til at lukke lyde ude på samme måde som vi voksne har. Når du hører radio, så vil du nogen gange lytte og andre gange lukke af, hvor du ikke hører det hele. Du hører måske en melodi, som du synger med på, så kommer der noget du lukker af for, så er der noget i radioavisen, der fænger din interesse, og du lytter igen, og så hører du igen ikke det næste, så siger radioværten noget sjovt, og du lytter igen, og så er der igen noget, som du ikke hører... Den evne har din datter ikke endnu, hun hører alt omkring hende og kan ikke lukke til og fra på samme måde, som du kan. Derfor kan der i løbet af dagen hurtigt blive for meget uro omkring hende, og det reagerer hun så på om aftenen...

Derfor er det rigtig godt, hvis du forsøger at undgå for mange ture i byen, på cafe, mødregruppe, gæster, supermarkeder, legepladser osv. flere dage om ugen, men lige nu forsøger at minimere behovet for at ...


Annonce

... komme ud - så de ture I tager ud af huset er på tidspunkter, hvor hun har fået godt med mælk og er parat til at sove - og har glæde af en tur i barnevognen.

Det er også rigtig godt, hvis du om dagen kan putte hende i soveværelset eller lade hende ligge i barnevognen i haven/gården- altså på afstand af, hvor du befinder dig og hvor du laver praktiske ting, hører musik eller lignende, så du på den måde hjælper hende til roligere omgivelser og dermed færre stimuli :)

Når det så er sagt, så betyder det ikke, at du skal lukke ned for al lyd. Det er vigtigt, at hun ikke vokser op i en "døv verden", men hører almindelige hverdagslyde.. Du skal derfor ikke begynde at liste rundt, fordi gulvet knirker, eller sætte telefonen på lydløs, undgå at tænde for vaskemaskinen, undgå at klirre med glas, bestik, tallerkener osv. Det er vigtigt, at der stadig er hverdagslyde omkring hende.

Når børn græder sidst på dagen, så kaldes det ofte "ulvetimen" og det skyldes, at barnet har svært ved at kapere alle de stimuli og sanseindtryk, som barnet oplever, fordi barnets centralnervesystem stadig er under udvikling. Derfor er det også vigtigt, at du ikke forsøger en masse nyt, for at få det til at holde op...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når hun græder så længe, som hun gør, så vil de fleste forældre naturligt forsøge mange forskellige ting i håb om at et eller andet virker og stopper gråden - over til mor, over til far, skifte ble, prøve med brystet, supplere med en flaske, tilbage til mor, forsøge med en sut, vugge lidt, gå lidt, putte i seng, tage op igen, forsøge med en rangle, tilbage til far, tilbage på puslebordet, prøve med mælk igen osv. osv. Og det eneste vi gør er at tilføre barnet endnu flere stimuli, som er det hun protesterer over.

Derfor er det vigtigt, at du og far forsøger at sikre, at alle basale ting er i orden - at hun har fået ren ble, har blødt og dejligt nattøj på, har fået mælk så hun ikke er sulten, at hun er parat til at sove og så sætter jer med hende, holder hende tæt, vugger hende eller måske putter hende i barnevognen og triller hende en tur eller lægger dig med hende og ammer hende i dobbeltsengen... Så I hjælper hende med at koble fra, finde fysisk ro og overgive sig til søvnen...

Det er rigtig godt, hvis I kan hjælpe hinanden og skiftes til at holde hende eller lægge jer med hende. Det er rigtig hårdt at stå med det alene :)

Jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om Gråd & Trøst". I den kan du finde mange flere forklaringer på, hvorfor hun kan græde, hvilke signaler I skal lægge mærke til og hvordan I kan hjælpe hende videre...

Rigtig meget held og lykke - glæder mig til at følge jeres lille familie fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce