Annonce

Annonce

Svar: Badetid er pludselig ufedt


22. juni 2018

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Det er meget normalt, at børn i perioder bliver bange for forskellige ting - og mange børn bliver bange for vand eller bange for at komme i bad. De kan også blive bange for små dyr, insekter, bange for hunde, bange for mørke osv. Det hører med til deres naturlige udvikling...

Det er rigtig dejligt, at I har valgt at bade sammen med jeres dreng, det er med til at gøre ham tryg ved vandet. Du skriver, at han tidligere har ville sidde på bunden, men det vil han ikke mere - nu vil han sidde hos jer - og det er naturligvis også helt okay, men prøv om I kan få ham til at sidde imellem jeres ben, så han på den måde stadig sidder for sig selv, og I på den måde stille og roligt kan vænne ham til at sidde på bunden igen og hvor I evt. sidder overfor hinanden, og derfra så lære at sidde i badekarret selv, hvor I stadig er på badeværelset.

Med den alder han har, vil I også stadig med fordel kunne aflede ham. Det vil være rigtig godt, at han har nogle bøtter, og forskelligt vand-legetøj, som han kan lege med - spande, kander, badeænder, fisk og skibe der kan trækkes op osv. Nogle gange kan det være sjovt med badeting, der kan sættes fast med sugekop på badekarret eller på fliserne, hvor I kan hælde vand igennem... Hvis han kan afledes, tænke på noget andet, så vil han måske af sig selv sætte sig på bunden, kravle hen så han kan nå osv. fordi det er så sjovt, at han ikke kan ...


Annonce

... lade være...

Vær opmærksom på vandets højde, prøv om I kan undgå så højt vand, at det gør ham utryg. Han skal have en følelse af, at han har styr på det.

Sørg også for at have en skridsikker måtte i bunden af badekarret, så han har en oplevelse af at kunne stå fast og ikke bliver bange for, at han risikerer at glide.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Mange børn synes, det er ubehageligt at få vasket hår, det kan virke voldsomt med bruseren, og der kommer let sæbe i øjnene. Når vi holder barnet fast og kræver, at håret skal vaskes igennem og sæben skylles ud, så kan det let føles grænseoverskridende for barnet, og det gør naturligt ikke oplevelsen og erfaringen bedre...

Prøv om I kan undgå at bruge for meget sæbe i håret og spørg, om I må komme lidt vand i hans hår - og når han et par gange har oplevet, at det er okay og ikke farligt, så vil han kunne få lidt sæbe i også. Så han gradvist vænnes til, at det er okay og trygt nok. Og brug gerne en lille kande til at hælde vand i hans hår i stedet for at bruge bruseren. Pjat også med ham, vis ham, hvordan I hælder vand over er selv, lad ham prøve at hælde vand på jer, så det gøres til noget sjovt.

Sæbe der bobler og giver skum, som man kan forme (skumbad), kan også være rigtig sjovt. Samtidig kan sæben skjule vandet og på den måde også gøre at selve badet virker lidt mere trygt...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med badetiden :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce