Annonce

Annonce

Svar: Særlig sensitiv?


1. april 2018

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Karina

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng :)

Det lyder som om, at det er en god beslutning at lade jeres dreng blive i sin nuværende dagpleje. Han er glad og tryg ved stedet, kender rutinerne, og det lyder som om, at det er rigeligt udfordrende med besøg i legestuen. Samtidig lyder det som om at dagplejer og I er gode til at samarbejde og alle er interesserede i at støtte jeres dreng bedst muligt, og det er jo sådan det skal være :)

At være "særligt sensitiv" betyder ikke, at man er "særligt sart", "ikke tåler noget", "ikke har mod på verden" eller lignende. Begrebet særligt sensitiv dækker over et karaktertræk, at man er bærer af et gen, som giver en særlig sensitivitet. Og det er derfor arveligt. Hvis man har et særligt sensitivt barn, så vil enten mor, far, storesøster og/eller måske bedsteforældre have nogle af de samme træk. Et særligt sensitivt barn er således ikke et barn "der ikke tåler noget", men derimod et barn, som har en særlig fornemmelse for sine omgivelser. Hvis du ikke selv er særligt sensitiv, så er det naturligt nyt for dig og det kan være svært at sætte sig ind i reaktionerne - men måske kan din mand, dine forældre eller søskende genkende nogle af trækkene fra dem selv :)

Særlig sensitive børn bearbejder indtryk med større dybde. Det betyder, at de godt kan reagere overfor lyde, synsindtryk og berøring. De kan derfor godt reagere hvis flere mennesker er samlet på et sted, og der er meget aktivitet og uro. Særligt sensitive børn reagere ofte også på andres følelser - de bliver meget let "smittet" af sindsstemninger - hvis andre griner, griner de, hvis andre græder, græder de, hvis andre er stressede, så bliver de også let stressede... Og så taler man om at særligt sensitive børn har et højere arousalniveau. Det betyder, at de let bliver overstimulerede og det betyder også, at de ofte har brug for tid til at tilpasse sig nye situationer. De har rigtig meget brug for forudsigelighed, brug for at vide, hvad der skal ske...

Arousal handler om barnets modtagelighed overfor sanseindtryk. Børn kan både have en høj arousal og en lav arousal, og det har betydning for deres evne til at koncentrere sig og holde opmærksomheden på det som sker. Hvis et barn har en lav arousal, så vil barnet ofte være meget rolig og næsten grænsende til at være sløv. Hvis barnet har en høj arousal, så vil det være konstant i bevægelse, kan have svært ved at finde ro og kan være meget følsom overfor både lyd og lys og nogle gange også berøring.

Psykologerne Lise og Martin August har specialiseret sig i "særligt sensitive voksne og børn". Se hjemmesiden sensitiv.dk. Her kan du finde mere information og de har også lavet en bog om sensitive børn :)

Der er naturligt nogle af de ting du nævner i beskrivelsen af din søn, som godt kan hænge sammen med en særlig sensitivitet, og jeg kan ikke udelukke dette. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, hvordan din dreng har haft det og hvordan han bruger sine sanser i hverdagen - kan han måske have sansemotoriske udfordringer?

Vi har i alt 7 sanser og det er via disse sanser at vi bearbejder indtryk, oplever og forholder os til verden:

- Den visuelle sans (synssansen)
- Den auditive sans (høresansen)
- Den olfaktoriske sans (lugtesansen)
- Den gustatoriske sans (smagssansen)
- Den vestibulære sans (labyrint- og ligevægtssansen)
- Den taktile sans (berørings- og følesansen)
- Den proprioceptive sans (muskel-ledsansen, stillingssansen og det kinæstetiske ('bevægelsessansen')).

Nogle børn har kun problemer med en sans og andre har problemer med flere. Symptomerne kan være meget forskellige fra barn til barn. Nogen børn reagerer feks. hvis tøjet stammer, elastik i buksekanten eller ...


Annonce

... ved håndled og ankler. De reagerer på vaskemærker, på at sidde i autostolen eller lignende. Nogen har svært ved at røre ved mad, svært ved at spise med fingrene eller svært ved at lege med ler, mudder eller lignende. De kan også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke, hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker, eller hvordan man kærtegner.

De kan også have svært ved at fornemme deres egen krop og kroppens grænser, og derfor vil nogle børn også slå ud efter andre, hvis de kommer for tæt på. Nogle børn reagere også med at være motorisk meget urolige. Deres arme, hænder og ben kører på dem hele tiden, selv når de sidder stille, så er de aldrig helt i ro.

Nogen børn har en særlig stor overfølsomhed for lys, lyd og lugt. Og de kan reagere voldsomt på at der er flere samlet i et lokale eller på at skifte situation - at gå fra bilen og ind i indkøbscenteret eller måske gå fra grøntsagsafdelingen ned i fiskeafdelingen i supermarkedet, fordi lugten, lyset, alle menneskerne osv. bliver for overvældende for dem...

Nogen børn har en dårlig balancesans og vil derfor ikke klatre op, vil ikke gynge og bryder sig i det hele taget ikke om at være i bevægelse og "vuggende" tilstand. De kan blive dårlige, føle sig svimle, få kvalme osv. når man placerer dem højt eller sætter dem på en gynge...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og nogen børn reagere med at trække sig, flytte sig væk eller reagere f.eks. med at bryde sammen på gulvet, fordi for mange indtryk overvælder dem. De har svært ved det sansebombardement, det er at skifte situation...

Der findes privatpraktiserende ergoterapeuter og fysioterapeuter som tilbyder sansemotorisk træning, nogle kommuner har en person ansat, som man kan kontakte og ellers kan man søge hjælp til sansemotorisk træning privat. Behandlingen kan blandt andet bestå i at lave specielle børsteøvelser, hvor man med en speciel børste, børster barnets krop på en bestemt måde. Men det kan også være øvelser, der af barnet opfattes som leg - løbe, hoppe, rulle, bevæge sig rundt på en forhindringsbane og lignende. Det er øvelser gennem leg, som udfordrer barnet og bryder lidt af de grænser, som barnet har - men under ordnede forhold :)

Og jeg tænker, at det netop er vigtigt, at du lytter til din dreng og de signaler, som han sender. Det er vigtigt, at du ikke presser ham til noget, som han tydeligt ikke er parat til og det er også vigtigt, at du medtænker, at du virker som rollemodel. Vær opmærksom på, hvilke signaler du sender, når I er nogen steder eller der kommer gæster på besøg. Hvis du bliver forlegen over hans opførsel, hvis du kalder ham "genert" og undskylder med "han er jo lidt genert", hvis du bliver utryg ved situationen, så vil han naturligt reagere på dette og spejle dine følelser. Samtidig er det heller ikke nogen god idé, at du presser ham - lad vær med at sige "se de andre børn, hvor de..." eller "du kan da lege ligesom den anden dreng" eller lignende - det er ikke befordrende for hans selvværd og vil meget hurtigt gøre, at han føler sig forkert.

Det bedste er derfor, hvis du kan hjælpe ham, når du fornemmer, at det er svært. Lade ham sidde på skødet og studere verden - tjekke op på dig og fornemme om du er tryg og glad, for så spejler han dette og bliver naturligt selv mere tryg og glad ved situationen. Gå med ham, tag ham i hånden og gå med ham hen til de andre, tal med de andre børn, vær den som tager kontakt, vis ham legetøjet osv. og se på de sammen med ham - uden at presse ham til, at han skal selv. De første mange gange er det altid sammen med dig, så han stille og roligt selv får modet til at prøve selv.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce