Annonce

Annonce

Svar: Baby udenfor og forkølelse


9. maj 2018

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Sao

Tak for dit brev - det lyder rigtig dejligt med en dagsudflugt med hele familien - især hvis det gode vejr holder - krydser fingre for det :)

Med et spædbarn skal du naturligvis være ekstra opmærksom, når I er udenfor en hel dag. Det er vigtigt, at der er mulighed for at søge skygge, så du kan sidde med din datter i din favn, uden at solen rammer hende, og det er også vigtigt, at barnevognen kan stå i skygge, når hun ligger i den og sover.

Du skal naturligvis også være meget opmærksom på hendes påklædning og sikre dig, at hun ikke får det for varmt. Det mærkes bedst i nakken. Hvis hun er svedig i nakken, så har hun for meget tøj på og skal afklædes, virker hun kold i nakken, så skal hun have lidt mere tøj på eller måske et tæppe over sig. Vær opmærksom på, om hun skal sove med et bomuldstæppe i stedet for babydynen, alt efter temperaturen... det kan dog være godt, at hun har lidt over sig, fordi det naturligt beskytter mod træk...

Du skal være opmærksom på, at det kan være meget varmt og blive meget iltfattigt i en barnevogn, så undgå så vidt muligt at hænge en stofble eller lignende op over og foran kalechen, brug i stedet en solparasol, som kan sættes på vognen og skærme lidt for solen, når I går rundt. Og sørg også for at kalechen nogle gange tages ned, så der kommer lidt luft ind i vognen - og naturligvis som sagt - forsøg at holde vognen i skyggen.

Med hensyn til vinden, så er det helt naturligt, at hun har en refleks, som lukker af - hvis hun får vind direkte i ansigtet. Det er ikke farligt, men du skal naturligvis forsøge at holde hende på en måde, hvor hun ikke har vinden direkte på sig. Hun må dog meget gerne få "luft", og det kan være dejligt med en "sval brise", men hun må naturligt ikke få træk. Prøv at mærke efter, hvad der er behageligt for dig, når du sidder eller går med hende, og prøv om du kan fornemme, hvor vinden kommer fra, så hun skærmes for direkte vind, men stadig ikke er så tæt pakket, at hun får det for varmt. Det er naturligt en lidt svær balance, men forsøg så godt du kan :)

Med hensyn til forkølelse, så er det ubehageligt for hende, hvis næsen er meget sat til. Små børn trækker hovedsageligt vejret gennem næsen og ikke gennem munden, så det besværliggør hendes vejrtrækning, hvis hun ikke har rene luftveje.

Det kan være en god idé at dryppe hendes næse med isotonisk saltvand, som du allerede gør. Det kan løsne snot og slim og derefter kan du bruge en næsesuger og fjerne det snot som irriterer hende. Det kan du f.eks. gøre før du ammer, og før hun skal sove. Nogle spædbørn har også lidt klistrede bussemænd, som kan sidde godt fast, og som det kan være rigtig godt at få ud. Her kan du nogle gange dryppe med lidt saltvand og så med snippen af en stofble få fjernet dem. Nogle gange kan du også blot kilde hende under næsen med snippen af en stofble - så nyser hun og bussemændene kommer naturligt ud på den måde :)

Hvis hendes snot er klart, så er det lettere for hende at komme af med, og det vil ikke lukke næsen på samme måde, som hvis hendes snot bliver gult og tæt.. Du skal være meget opmærksom på, om hun får feber eller bliver tiltagende snottet, får slimdannelse osv. for så skal hun tjekkes af lægen. Der findes rigtig mange forkølelsesvira, som vi voksne og større børn kan klare uden større problemer - men det kan være meget problematisk for et spædbarn, og hun blive rigtig syg... Derfor skal du ikke se tiden an, hvis hendes næse lukker til af gul snot.. så skal du få lægen til at se på hende. Det samme gælder naturligvis, hvis du oplever, at hun ikke vil spise, virker sløv eller på anden måde uinteresseret i dig og omgivelserne.

Du skal være opmærksom på, at når hun er forkølet og tæt i næsen, så kan hun godt have behov for lidt hyppigere amning end ellers. Det er også en god idé at elevere hendes hovedgærde lidt - du kan lægge et lille håndklæde eller lignende under liften i hovedenden, så hun ligger lidt højere med hovedet. Det vil gøre det lidt lettere for hende at trække vejret, når hun sover. ...


Annonce

...

Med hensyn til hoste, så er det naturligt, at hun hoster, hvis hun er forkølet, men hun må ikke hoste på en måde, hvor hun virker til at have besvær med sin vejrtrækning. Hun må ikke have en hvæsende vejrtrækning, og hun må ikke hoste så meget, at hun vågner af det. Hvis hun gør noget af dette, så skal hun ses af lægen med det samme - og det skal du også gøre, hvis hun hoster slim op eller hvis hun har feber. Hvis hun kun virker let generet i sine luftveje og derfor kun hoster en gang imellem og ikke virker generet af sin hoste, så vil jeg sige, at du kan se hosten an i 1-2 uger. Herefter bør hun stadig ses af en læge. Hun skal ikke hoste i mere end 2 uger, uden at blive undersøgt.

Med hensyn til snask i øjet, så kan dette godt opstå i forbindelse med forkølelse, men når din datter ikke er mere end 2 måneder gammel, så synes jeg faktisk, at du bør få lægen til at se på dette. Du skal undgå at rense hendes øjne lige før lægebesøget, så lægen kan se den pus, der samler sig og evt. tage en prøve af det. Lægen kan vurdere om man skal pode det, for at finde ud af, hvad hendes øjensnask skyldes.

Der findes to former for øjenbetændelse - en mild form og en svær form. Den milde øjenbetændelse opstår ofte i forbindelse med forkølelse. Når næsen løber, samler der sig pus i øjet. Det er ofte uproblematisk, og barnet vil ikke være særlig påvirket...

Ved den sværere øjenbetændelse vil din datter dog være langt mere påvirket. Det smitter meget, og derfor skal man her også være meget opmærksom på hygiejnen. Smitte sker via berøring, stofbleer, håndklæder, vaskeklude og lignende. Smitte kan også ske via nys og hoste.

Symptomer på mild øjenbetændelse:
- Skyldes ofte forkølelse eller lette virus infektioner
- Let rødme af øjet
- Øjet løber i vand
- Gule klatter i øjenkrogen, især når hun har sovet

Symptomer på svær øjenbetændelse:
- Skyldes ofte infektion med bakterier eller vira
- Øjet driver med pus
- Øjet er rødt og hævet - både det hvide i øjet og det indvendige af øjenlåget
- Øjet brænder og svier
- Barnet har lysskyhed, det vil sige at barnet får ondt i øjet af lys - det er rarere at have øjet lukket.
- Øjet løber i vand
- Barnets almentilstand er påvirket.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Uanset hvilken type øjenbetændelse din datter har, så skal du være omhyggelig med at rense hendes øje/øjne. Du skal være opmærksom på at du kan sprede smitte fra det ene øje til det andet, og at du også kan smitte dig selv.

- Vask dine hænder grundigt før og efter rensning af øjet. Brug evt. håndgel til desinfektion af dine hænder.
- Tag et stykke vat og væd det med lunkent vand fra hanen. Fjern pus fra øjet ved at bevæge vatstykket inde fra øjenkrogen og ud. Brug ikke samme stykke vat flere gange. Tag hele tiden et nyt stykke, vaske indefra og ud, smid ud, tage et nyt stykke, til øjet er rent.
- Vær opmærksom på at bruge andre håndklæder, vaskeklude osv. til din datter, som du bruger til sig selv og storebror. Hvis I bruger det samme, er der større risiko for smitte imellem jer.

Da hun ikke er ældre end hun er, så bør du som sagt kontakte lægen og få lægen til at se hende og vurdere, hvad det er for snask hun har i øjet. Men ellers er retningslinjerne således:

Kontakt lægen
- Hvis din datter har haft mild øjenbetændelse og symptomerne ikke er forsvundet i løbet af en uge
- Hvis hun har symptomer på svær øjenbetændelse
- Hvis hun har været i behandling for svær øjenbetændelse (øjendråber/salve) og behandlingen ikke virker

Man behandler ikke den milde øjenbetændelse med medicin, fordi den skyldes forkølelse/lette virusinfektioner. Men svær øjenbetændelse skal behandles med antibiotika - her udskriver lægen øjendråber eller salve på recept.

Husk generelt at vaske hænder i forbindelse med bleskift, næsepudsning, rensning af øjne, måltider osv. Det nedsætter risikoen for smitte mellem jer :) Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og sygdom" :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke - rigtig god familietur og rigtig god bedring!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce