Annonce

Annonce

Svar: Lære at sove uden bryst


12. marts 2024

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev, som jeg naturligvis også meget gerne vil besvare:)

Jeg kan se, at nogle af de ting, som jeg nævner i mit tidligere svar til dig allerede er indført hos jer f.eks. brugen af putteklud, bamse eller lignende. Det er super godt! Derudover vil jeg naturligvis meget gerne dele nogle tanker med dig/jer:)

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at adskille bryst og søvn - det gælder især om dagen, da det ofte er lettere netop at ændre om dagen, hvor du selv har mere overskud, og hvor det ofte er lettere at sætte andre ting i stedet: mere rigtig mad, ekstra vand, putteklud, bamse, ture i barnevogn og lignende. Om aftenen og om natten, hvor du selv er træt og naturligt har brug for din søvn, så er dit overskud naturligt ikke det samme. Start derfor med at ændre vaner om dagen, og når det fungerer om dagen, så prøv at overføre nogle af rutinerne til aften og nat.

Jeres datter lyder til at have et søvnassociationsproblem, som handler om, at hun er afhængig af dit bryst og din favn for at kunne sove. Søvnassociationer er de rutiner og ritualer, som vi alle har og bruger i forbindelse med at skulle sove. Vi vågner alle sammen op flere gange i løbet af natten, og her sikrer vi os, at alt er, som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi trygt og roligt videre, hvis det ikke er det, så vil vi vågne mere og mere op.

Når jeres datter falder i søvn med brystet i munden og i mors favn, og derefter puttes i sin seng, så vil hun, når hun vågner op, opleve at hun ligger et andet sted, og det vil være utrygt for hende. Derfor vil hun ikke kunne komme videre i søvnen, før hun atter tages op i favn, og før hun tilbydes brystet igen... og igen. Derfor er det vigtigt, at hun nu lærer at falde i søvn uden brystet i munden, og at hun begynder at forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove.

Ofte er det en god idé at skabe gradvise ændringer. Det betyder, at du om aftenen f.eks. godt kan vælge at lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen. På den måde lærer hun at faldne i søvn liggende, uden at være oppe i din favn og uden at skulle vugges i dine arme.

Du kan samtidig arbejde på at lære hende, at hun skal slippe brystet, før hun sover helt. Det kan altså lige nu godt være nødvendigt, at du ammer hende rigtig godt, før hun skal sove, men du skal forsøge at nå dertil, hvor hun slipper dit bryst, smiler til dig og triller om på siden og sover. Så hun på denne måde lærer at falde i søvn uden at være i din favn (men stadig får masser af nærhed), uden at være i bevægelse i dine arme (fordi hun ligger stille ved siden af dig), og uden at falde i søvn med brystet i munden (fordi hun slipper brystet, lige før hun sover - eller du trækker brystvorten stille og roligt til dig). Og først når hun kan dette, så kan næste skridt f.eks. være, at du begynder at sidde med hende om aftenen og derefter putter hende direkte over i egen seng, hvor hun så lulles det sidste stykke vej ind i søvnen.

Om dagen kan på samme måde arbejde på at adskille bryst og søvn ved f.eks. at putte hende i barnevognen, når hun skal sove. Hun må meget gerne starte med at sidde op i sin barnevogn, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet, blive fyldt op med indtryk osv. I kan trille en tur, og du (eller far) kan gå og snakke med hende, småsludre lidt, tale om de ting, som I kører forbi. Hun må gerne få vand af en drikkedunk eller kop, og først når hun virker parat, så lægges hun ned til lur. Her bruges også putteklud, bamse osv.

Når det kan være ekstra svært at ændre vaner i øjeblikket, så er det fordi jeres datter er blevet 8 måneder, og der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med hende nu, både motorisk og mentalt. Det betyder, at hun kan være ekstra tryghedssøgende, have ekstra ...


Annonce

... behov for fysisk kontakt og nærhed, og dermed også være ekstra brystsøgende. Her er det dog vigtigt at huske på, at hun stadig kan få masser af kys, kram og knus, og hun må meget gerne sidde lidt ekstra på skødet og mærke jer ekstra tæt på, det er ikke ensbetydende med, at hun behøver brystet i munden:)

Når hun vågner og søger brystet i løbet af natten, så skal du berolige med hænder, kærtegn osv. så godt det nu kan lade sig gøre - jf. tidligere svar. Hvis du fornemmer, at hun slet ikke kan finde ro på denne måde, så skal du naturligvis tage hende op, give hende den ro, nærhed og tryghed, hun behøver. Hvis din favn og lidt bevægelse er nok, så er det fint - så putter du hende tilbage i egen seng igen, når der atter er ro på. Hvis brystet er nødvendigt, så ammer du hende. Det er generelt godt ikke at trække tiden ud så længe, at hun bliver for ked af det og græder for ulykkeligt og længe, for så vil det kræve mere og mere at berolige hende og hjælpe hende videre, og der vil ofte opstå et øget behov for brystet, hvilket du jo forsøger at undgå:)

Er der tydeligt behov for amning, så tilbyd hende derfor brystet, få ro på hende og forsøg så at trække brystet til dig. I begyndelse vil hun sandsynligvis søge efter brystet igen, så får hun det igen, dier et par gange, og når der atter er ro på, så forsøger du igen at lirke brystvorten ud af munden på hende. Dette må du gerne gøre flere gange.

Samtidig med, at du gør dette, så beroliger du med kærtegn, puttebamse osv. Forsøger at hjælpe hende til ro med dine hænder osv. Og gradvist skulle hun meget gerne nå dertil, hvor hun ikke længere behøver brystet i munden for at kunne overgive sig til søvnen.

Hvis hun tydeligt har brug for at sove tæt med dig om natten, så kan det også være en løsning, men her er det så godt, hvis du kan sove med en t-shirt eller lignende, så hun ikke selv kan finde dit bryst og die natten igennem. Og generelt er det ofte lettere for hende at undvære amning om natten, hvis I ikke ligger helt tæt. Det er dog forskelligt, hvad der fungerer bedst, nogle børn har naturligt stadig brug for mor, selvom brystet ikke er en mulighed.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Andre børn har det faktisk bedre, hvis mor slet ikke er der, og du sover i et andet rum efter amningen sen aften, så far og lillepigen sover i dobbeltsengen sammen. Far kan sagtens putte med hende, give hende masser af nærhed og tæt kontakt, tilbyde hende et par slurke vand, hvis hun virker tørstig osv. men han kan naturligt ikke amme. Når dette er sagt, så lyder det som om, at det ikke er denne metode, som I skal bruge lige nu, da det lyder som om, at det vil kunne give lange ulykkelige grådperioder, og det har ingen af jer naturligt glæde af. Så prøv lige nu med mindre ændringer og begynd om dagen:)

Jeg vil også lige nævne, at det er helt naturligt, at jeres datter ikke bevidst bruger sin nusseklud eller bamse. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de bevidst kan bruge en sådan substitut, men det kan stadig være en rigtig god idé at bruge den som et fast ritual til putning. Den vil på sigt blive genkendelig og dermed tryg for hende, og den vil være vigtig at have, når far overtager barsel - så brug den endelig, selvom hun ikke virker til lige nu at kunne bruge den.

Der sker rigtig meget i løbet af de næste to måneder, og hvis I stille og roligt arbejder med at ændre på dagsrytmen jf. tidligere sendt dagsplan og hjælper jeres datter med at indtage mere rigtig mad, drikke mere vand af kop/drikkedunk og generelt få skruet mælkeindtaget lidt ned og dermed behovet for brystet gjort lidt mindre, så er I rigtig godt på vej:)

Jeg håber, at ovenstående sammen med mit tidligere svar hjælper videre på vej og giver lidt ro med på vejen.

Rigtigt meget held og lykke! Og knus herfra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce