Annonce

Annonce

Svar: Urolig søvn, meget tørstig om natten


12. april 2023

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære MK

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at I har fået trappet fint ud af flaske med mælk, så jeres dreng ikke længere har brug for mælk aften og nat... og det er super godt! Men, som jeg læser dit brev, så får han stadig sutteflaske, dog med vand?

Jeg tænker, at I skal gå helt væk fra sutteflasken, for når han drikker af den, så drikker han nok for meget. I stedet tænker jeg, at I skal forsøge med en kop. Det kan være en drypfri kop eller en almindelig tudkop, og den skal ikke være fyldt med vand, da han naturligt ofte vil tømme den, hver gang han så tilbydes den. Det skal mere være sådan, at han får slukket tørsten, oplever at få et par slurke vand, men ikke fylder sig med vand.

Når det er sagt, så er det dog bedre, at han drikker en større mængde vand om aftenen sammen med sin godnatgrød, eller når han puttes kl. 19-19.30, end at han så drikker store mængder om natten. I kan altid skifte ham sen aften, hvis han har drukket meget, og bleen allerede er tung der. Men efter midnat, skal han helst ikke drikke en masse, men i stedet sove igennem:)

I skal naturligvis være meget opmærksomme på, at han drikker vand nok hele dagen igennem. Du skriver, at hans dagplejer er opmærksom, ligesom I er der hjemme. Det er vigtigt. Hvis han ikke drikker nok i løbet af dag og aften, så vil han naturligt søge sit væskebehov dækket om natten, og han er en fysisk stor dreng, så han har naturligt et stort væskebehov. Hans udregnede væskebehov ligger på ca. 1.3 liter vand i døgnet (+/- der skal være en vis fleksibilitet)...

I skal også være opmærksomme på temperaturen i rummet, hvor han sover. Ligesom I kan prøve at vurdere, hvor meget tøj han har på, om han sveder meget om natten. Hvis han har det meget varmt om natten, så vil han naturligt være ekstra tørstig og derfor også søge flasken/væske mere.

Godnatgrøden skal I endelig bibeholde. Det er vigtigt, at han får noget at spise, før han puttes, så han ikke vågner kl. 05, fordi han reelt er sulten. Godnatgrøden hjælper med til at sikre mæthed natten igennem. Det kræver dog, at det er en havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, mysligrød eller lignende, som ...


Annonce

... mætter længe. Det kan også være en grahamsbolle eller et stykke rugbrød med en kold gnave frikadelle eller lignende rester fra aftensmaden. Men noget, som mætter i længere tid end lyst brød, lidt yoghurt eller lidt frugt f.eks. gør :)

Du har helt ret i, at I skal være meget opmærksomme på ikke at give morgenmad allerede kl. 05, da I så kan risikere, at jeres dreng bliver ved med at vågne på dette tidspunkt, fordi han er sulten og netop vænnet til at spise på dette tidspunkt. Nogle børn har dog rigtig svært ved at undvære mad hele natten igennem, og det må man naturligvis også nogle gange acceptere. Her kan det være en løsning at stille lidt brød, kiks, knækbrød, frugt eller lignende ved sengen, som barnet så selv kan tage. På den måde kan han få lidt at spise, og I få lov til at sove lidt længere og undgår at vække storesøster.

Det kræver dog, at han kan styre det, ikke risikerer at få det galt i halsen osv. og han er jo trods alt kun 15 måneder, så det er nok lidt for tidligt at forsøge denne løsning.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når alt dette er sagt, så tænker jeg, at du har helt ret, når du skriver, at det nok er et spørgsmål om tilvænning. At han lige nu vågner og søger flasken, fordi der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med ham, det vækker ham om natten, og flasken er tryghed og måden at finde roen på og komme videre i søvnen. I takt med at han bliver ældre, så vi han naturligt kunne finde bedre fysisk og mental ro, og opvågningerne vil blive mindre, og behovet for flaske eller vand om natten derfor også mindre. Det samme kan sagtens gælde i forhold til morgenmaden også.

Ofte er 13-15 måneders en urolig alder, og det samme er 18-20 måneders alderen (så er du forberedt;)), men det betyder, at netop 16-17 måneder ofte vil være en god periode at skabe nye rutiner - og f.eks. vænne jeres dreng helt fra at skulle drikke en masse om natten. Så på den måde tænker jeg også, at tiden arbejder for jer - især da I allerede nu er begyndt at skabe ændringer, for det vil I naturligt kunne bygge videre på :)

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej, og at det også giver lidt ro med på vejen - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce