Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke længere sove i barnevogn


28. februar 2023

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Du slutter dit brev af med at skrive, at din datter har meget separationsangst i øjeblikket, og du er i tvivl om, hvorvidt dette kan have noget at sige.. og jeg tænker, at det kan det bestemt:)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget lige nu, og din datter er i separationsfasen. Det er et stort udviklingsspring, som påvirker hende både motorisk og mentalt, og hun vil naturligt søge dig ekstra. Man kan sige, at hun ikke kan separere sig, adskille sig, hvis ikke hun føler sig knyttet til, og derfor vil hun lige nu virke ekstra morglad. En slags bekræftelse af at du er der for hende hele tiden, som den faste trygge base, er nødvendig for at hun kan slippe dig:)

På samme måde, vil hun i denne alder ofte protestere mod søvnen. Hun har en naturlig motorisk uro, som gør det svært for hende at finde fysisk ro, og hendes øgede opmærksomhed på og væren i verden vil gøre, at hun også vil mærke en større mental uro. Det vil være rigtig svært at koble fra, slippe dagen og alle oplevelserne, og dermed svært at sove.

Samtidig gør denne alder også, at hun har en naturlig lyst til at følge med, opleve verden, lade sig fylde op af indtryk - og derfor protestere hun også, når du forsøger at putte hende i løbet af dagen. Hun vil ikke sove tiden væk, hun vil være vågen, lege, følge med.. og derfor protesterer hun. På samme måde kan hun i denne alder også begynde at protestere mod bleskift, hun vil ikke ligge på puslebordet. Hun kan protestere mod skeen, hun vil ikke mades, men vil spise selv.. der er rigtig mange protester i denne alder, det er helt normalt.

Det er vigtigt, at du forsøger at skabe så fast en dagsplan som muligt. Jo mere faste tidspunkter I har hele dagen igennem, jo bedre er det. De faste tidspunkter vil påvirke hendes indre ur og dermed hendes fornemmelse for, hvornår hun er træt og parat til at sove, så hun har lettere ved at overgive sig til søvnen, når det er sovetid. Nogle gange kan det faktisk være en idé at putte hende måske 20 minutter senere, end du egentlig tænker, at hun bør puttes, fordi du på den måde sikrer dig, at hun faktisk er rigtigt træt, dog ikke så sent, at hun ender med at blive overtræt, fordi hun så vil have endnu svære ved at sove....

Det vil være rigtig godt, hvis du kan trille ture med hende i barnevognen - og måske tage vognen med et sted, hvor det er helt naturligt, at I bruger den netop til turen, så det ikke bliver et spørgsmål om at hun skal sove. Det vil være rigtig godt, hvis hun kan starte med at sidde op, kikke på verden, blive fyldt med indtryk og netop blive fyldt op med oplevelser - og derfra så kan falde i søvn i sin vogn.

Når jeg skriver, at du skal tage vognen med et sted, så tænker jeg, at I kan tage i indkøbscenteret, gå en tur gennem byen, tage på biblioteket, tage i dyrepark eller andet - hvad der nu er af muligheder, hvor I bor, og hvad der ligger tæt på jer. Så turen handler mere om at opleve og kikke, og mindre om at hun skal sove. Hvis du putter hende i barnevognen hjemmefra, når det er sovetid, så tænker jeg, at hendes protester naturligt vil være større, end hvis udgangspunktet er oplevelser og ikke søvn - at hun så skal sove undervejs ved hun jo ikke...

Er der tilfældigvis en svømmehal tæt på, hvor I bor? Så kan du også tage hende i barnevognen, trille til svømmehallen, svømme med hende om formiddagen, afslutte besøget med frokost, som du medbringer, og derefter sætte hende i barnevognen og trille hjem. Så vil hun være fysisk træt, godt fyldt op med indtryk og måske føle mere behov for en lur, så når I triller hjemad, så falder hun forhåbentlig naturligt i søvn på vejen hjem... Bor I for langt væk, er dette naturligt ikke en mulighed:)

Det vil være rigtig godt, hvis du kan give hende lidt mad i hånden, som du har forsøgt, fordi hun så kan sidde og gumle og gnaske på lidt, når I triller af sted i barnevognen. Det vil også være rigtig godt, hvis hun kan få en flaske med vand, som hun kan drikke af, før hun skal sove. Det virker også beroligende med vand før søvn. Og det kan være en drikkedunk, som hun selv kan styre.

Jeg ved fra dine tidligere breve, at hun tilbydes flaske, og med den alder hun har nu, må hun gerne få 3 ...


Annonce

... flasker modermælkserstatning i døgnet. Jeg vil anbefale, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Så når I er på tur, skal hun altså have en flaske mælk, før hun sover til middag. Du kan medbringe varmt vand på termoflaske, så du før servering kan iblande det lune vand og pulveret og på den måde stadig give hende en flaske lun mælk, før hun så skal sove - og hun må gerne få den i barnevognen og drikke sig til ro med den, det er helt fint, hvis det kan hjælpe hende - det er faktisk ofte en stor fordel, at hun får flaske:)

Er der ryglæn i barnevognen? I givet fald vil det være rigtig godt, hvis du kan sætte hende op af ryglænet. Så vil hun kunne sidde tilbagelænet og vil kunne slappe af i kroppen, samtidig med at I triller af sted. Og da hun normalt er glad for bevægelse og sin slyngevugge tænker jeg, at trillen med barnevognen også vil kunne give hende ro, hvis hun er parat til at sove. Og du skal bare lade hende sidde op - det er først, når hun sover godt, og du fornemmer, at du kan lægge hende ned, at du lægger hende. Indtil hun er helt parat, så lad hende sidde. Lige nu handler det om, at hun skal vænnes til at sove i sin barnevogn. Hvis der ikke er ryglæn, kan du evt. købe en rygpude til barnevognen.

Jeg vil også lige sende dig en dagsplan, som jeg tænker, at den kan se ud nu. Det har betydning for hendes rytme og hendes evne til at koble fra, finde roen og falde i søvn, at jeres dagsrytme er nogenlunde ens hver dag. Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at I har arbejdet på at ændre lidt rytme, så nu ser mit forslag således ud:

Morgen 6.30-7: Havregrød, vand af kop.

8.30-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop

Puttes til formiddagslur - skal ikke tilbydes flaske, men må gerne tilbydes lidt ekstra vand før putning, hvis I triller tur her.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, får også gerne kogte grøntssagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur måske ca. kl 13

Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 17-17.30: Aftensmad, udgangspunktet er mere og mere jeres mad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker, mad til hænderne og der suppleres stadig op med grøntsagsmos. F.eks. kan frikadellen gives i små bitte bider og kartoflerne moses med lidt smørsovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får lidt babymassage osv.

Tilbydes godnatgrød ca. kl 18.45, vand eller mme af kop. Får derefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca. 19... Tidspunktet kan variere, hvis hun stadig sover 3 lure dagligt i stedet for to lidt længere lure...

Sen aften 23: Drømmeflaske

Når alt dette er sagt, så kan det naturligvis ikke udelukkes, at hun på en eller anden måde forbinder sin barnevogn med noget, som ikke er rart - f.eks. smerter fra ørerne, fordi hun er blevet vækket med smertejag, og selvom hun nu har fået dræn, så kan den erfaring godt sidde i kroppen på hende. Du fortæller også, at hun har refluks, og det kan naturligt også spille ind på hendes lyst til at ligge ned og dermed forklare en del af hendes protester.

Derfor kan det godt være, at I lige nu netop skal fortsætte med det, du allerede har forsøgt, nemlig at trille små ture, hvor hun ikke skal puttes, men blot få en god oplevelse i barnevogn, så I bare triller af sted og kommer forholdsvist hurtigt hjem igen - tiden kan evt. gradvist forlænges. Så hun vænner sig til, at det ikke er farligt eller ubehageligt, det er ikke forbundet med noget pres at være i sin vogn, men er faktisk okay...

Det kan også være en god idé, hvis du kan indføre en bamse, puttekanin eller lignende, så hun nu får et fast pattedyr - og som naturligt er med i barnevognen. Så det giver hende trygheden og forbinder det at sove med noget dejligt og rart. Den virker beroligende og betryggende om aftenen, og derfor også om dagen. Det er okay at sove, når man har sin kanin hos sig :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce