Annonce

Annonce

Svar: Sut om natten - 5 mdr.


18. januar 2023

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Marie

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres datter er ved at udvikle det, som jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Vanebetinget afbrudt søvn opstår, når vi forældre (ofte i bedste mening) kommer til at give vores børn en vane, som gør barnet afhængig af os om natten. Og det er ofte sutten.

Det er her vigtigt at skelne mellem, hvad der giver vanebetinget afbrudt søvn, og hvad der ikke gør...

Det er helt naturligt, at små børn har mange opvågninger i løbet af en nat. De kan sagtens vågne 10 gange natten igennem - det gør vi voksne ofte også. Vi vågner lidt op, registrerer, at alt er, som da vi faldt i søvn, og hvis det er det, så sover vi trygt og roligt videre.

Når børn har disse opvågninger, så skal vi nogle gange lade dem finde videre i søvnen på egen hånd, og andre gange er vi nødt til at hjælpe dem ved f.eks. at lægge en beroligende hånd på dem, hjælpe dem om på den anden side, putte dynen omkring dem osv. Det er helt naturligt, at vi skal hjælpe det lille barn med stillingsskift og berolignende hænder, ligesom små børn ikke selv kan tage dynen på, hvis de har fået den sparket af... men vi skal passe rigtig meget på, at vi ikke per automatik kommer en sut i munden på barnet, hver gang barnet hjælpes med stillingsskift osv...

Det hjælper rigtig mange børn til at finde ro, når de efter at have fået mælk, får en sut og puttes. Det er rigtig fint og ofte et godt ritual. Men det er helt naturligt, at når jeres datter sover, så vil sutten falde ud af munden på hende. Når hun sover dybt, så slappes alle muskler i kroppen - også kæbemusklen - og sutten falder derfor ud. Når hun så vågner op i søvnstadie, sover lettere, så mærker hun, at sutten ikke længere er der - og det skal være okay. Hvis du per automatik kommer den i munden, hver gang hun har en af disse små opvågninger, så vil det kunne give jer problemer. Så lærer hun, at hun ikke kan sove uden at have sutten i munden, og hun vil begynde at vågne op igen og igen, når hun mærker at sutten mangler, og hun vil lære, at du så putter sutten tilbage i munden, hvorved hun så kan sove videre.

Det er derfor uhensigtsmæssigt for jer begge to, fordi du får afbrudt ...


Annonce

... din søvn igen og igen, og fordi jeres datter også vågner for meget op igen og igen natten igennem. I har begge glæde af sammenhængende nattesøvn....

Det er ikke på samme måde problematisk at hjælpe hende med at skifte stillling, for hun lærer dette i takt med, at hun motorisk bliver stærkere og hendes behov for din hjælp til at dreje sig omkring, bliver således mindre og mindre. Men at finde sutten er rigtig svært! De fleste børn vil ikke kunne det, før de er mindst 10 måneder og ældre - og det vil sige, at du får givet dig selv fast arbejde om natten i hvert fald det næste halve år...

Da hun godt kan sove uden sutten om dagen, så kan hun naturligt også lære det om natten. Det vil naturligt tage tid at lære, men det kan godt læres:

- Det er en god idé, hvis du kan forsøge at putte hende helt uden sut i munden. Hvis hun kan falde i søvn uden sut om dagen, så prøv om ikke hun også kan det om aftenen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

- Det er en god idé at koble hendes sut til kluden. Så hun både har sut og klud ved sit ansigt. Kluden kan nogle gange være med til at støtte sutten, så den ikke falder så let ud af munden - og samtidig kan hun vænnes til at nøjes med sin klud ved ansigtet.

- Det er en god idé, at du hjælper hende med stillingsskift, beroligende hænder, beroligende ord osv. - men uden at give hende sut i munden. Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at du om dagen ofte hjælper hende med stillingskift undervejs i søvnen. Hun har ofte tendens til at vågne efter en times tid, hvor du så vender hende rundt og putter hende igen - og det kan være nødvendigt, at du lige nu gør det samme om natten.

- Det kan nogle gange være nødvendigt at skære gradvist ned for behovet af sut, så hun lige nu får den hver 2. gang hun vågner og ikke hver gang, og du således gradvist forsøger at forlænge tiden mellem sutterne mere og mere...

- Det er også en god idé, at hun ikke falder i søvn med flaske i munden. Hun skal i det hele taget lære at falde i søvn uden at have noget i munden, men blot puttet med kærtegn, beroligende hænder, sin klud, dyne osv.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt forklaring på, hvad det måske handler om hos jer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce