Annonce

Annonce

Svar: Afvænning flaske 14 mdr.


1. april 2022

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og dejligt at høre, at I har haft glæde af tidligere svar :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer igen.

Det er rigtig godt, at jeres datter er glad for at spise og generelt spiser godt om dagen. Det er naturligt en forudsætning for at kunne undvære flasken om natten. Det er også vigtigt, at hun drikker nok, så I sikrer jer, at hun ikke søger flaske om natten, fordi hun reelt er tørstig og har brug for væsken.

Derfor vil jeg anbefale jer, at I om dagen forsøger at have en kop med vand, evt. en sugerørskop eller drikkedunk med tud, som står fremme, og som hun kan se og selv drikke af - og blive opmærksom på at drikke af, når hun om dagen kravler og går omkring. Hvis den står fremme, og hun "støder ind i den", så er der større sandsynlighed for, at hun drikker lidt - og hun er ved at nå en alder, hvor hun gerne vil mere og mere selv, så en drikkedunk eller kop, som hun selv kan styre, tænker jeg vil være godt.

Det er også en rigtig god idé at indføre en godnatgrød igen, så I på den måde sikrer jer, at hun er fyldt godt op med mad i maven, før hun skal sove.

Du skriver, at I er opmærksomme på, at hun ikke skal falde i søvn med sin flaske, og det er super godt. Det er nemlig vigtigt, at hun ikke er afhængig af flasken i munden for at kunne falde i søvn, så det skal I endelig blive ved med at øve:)

Det samme gælder at falde i søvn i jeres favn. Det er super fint, at I sidder med hende og giver hende ro i jeres arme, men vær opmærksom på at putte hende fra jer, før hun sover helt, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Hvis hun falder i søvn med flaske i munden eller i jeres arme, så kan hun godt vågne op om natten og vil have svært ved at falde i søvn igen, før I giver hende flaske eller atter tager hende op og sidder med hende, fordi det er dette, hun forbinder med at skulle sove:) Bliv derfor også ved med at øve, at hun helst skal falde i søvn i sin seng:)

Og så vil jeg anbefale jer, at I skærer ned på mængden af mælk i flasken. Jeg anbefaler normalt ikke, at man fortynder mælken, eller giver vand i stedet, for så lærer hun blot at drikke vand i stedet for mælk.. og det I ønsker at lære hende er at kunne undvære flasken, og det lærer hun bedst ved ...


Annonce

... gradvist at få mindre og mindre. I skal helst nå dertil, hvor hun så kan få en tår vand af en kop i stedet og til sidst helt kan undvære.

Samtidig med at I skærer ned i mængden af mælk/vand, så er det en god idé at indføre en putteklud, slaskedukke, sovebamse eller lignende. Det er vigtigt, at hun får en substitut for flasken, som hun stille og roligt kan finde ro og tryghed med og derfor putte sig med, når hun vågner om natten - eller f.eks. skal puttes andre steder. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de bevidst begynder at bruge en sådan substitut, og det er derfor en rigtig god idé at indføre dette nu.

På samme måde kan beroligende hænder, kærtegn, jeres beroligende ord, godnatsang, højtlæsning osv. være rigtig godt, ligesom den meditationsmusik I bruger også er fin - jeg vil dog anbefale jer, at I slukker for musikken og ikke lader det spille hele natten, men netop blot bruger det som indslumringsmusik. I kan evt. tænde musikken, når og hvis hun vågner om natten, men den bør slukkes, når hun atter sover:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil være en god idé, at I trapper ud af natflaskerne først, så hun starter med at trappe ud af flasken, som hun får mellem kl. 01-04. Selvom hun kun får 100 ml her, så kan I godt trappe ned og give 80 ml, så 60, måske 40 og så måske en slurk af en kop. I må gerne bibeholde flasken kl. 22, så I fjerne natflasken først og derefter kan I så også fjerne den. Og den sidste flaske som ryger vil ofte være flasken før putning om aftenen.

Nogle gange så er det dog flasken om aftenen, som fjernes først, fordi netop godnatgrød og lidt mme af en kop vil erstatte denne flaske. Som jeg læser jeres brev, så har hun faktisk kunne nøjes med 60 ml mme, når hun har fået grød, og det kan derfor godt være, at det er denne flaske, som fjernes bedst hos jer, fordi hun i stedet kan spise grød og drikke lidt mme af en kop. Derfor er løsningen også nogle gange at fjerne denne flaske og så bibeholde drømmeflasken kl. 22 lidt længere - og når hun så ikke længere får flaske nat og aften, så kan I så også trappe ud af flasken kl. 22. På sigt skal hun naturligvis helt ud af modermælkserstatning og kan sammen med sin godnatgrød få en kop letmælk i stedet.

Jeg håber, at I kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce