Annonce

Annonce

Svar: Søvnudfordringer - 12 måneder


21. januar 2022

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og spørgsmål :)

Der er ingen tvivl om, at alder og udvikling naturligt kan spille ind. Det er naturligt svært for jeres datter at finde fysisk ro, slappe af i kroppen og overgive sig til søvnen, og det kan sagtens være en del af forklaringen på, hvorfor hun igen og igen rejser sig, når I putter hende i seng.

I kan overveje at lægge et bad ind mellem aftensmaden og godnatgrøden, gerne en time før hun skal sove. Det vil være rigtig godt, at I efter badet smører hende med lidt creme, giver hende lidt trykmassage osv. fordi det kan hjælpe hende med at slappe bedre af i kroppen, og derefter kan hun så få sin godnatgrød, få børstet tænder og blive puttet med en flaske som nu.

I skal regne med, at hun har brug for 13.5-14 timers søvn i døgnet, nu hvor hun er 12 måneder gammel, og I fortæller, at jeres rytme ofte er sådan, at hun puttes omkring kl. 20 og starter dagen omkring kl 08, og så sover hun ofte fra kl 12-13.30 til middag. Samlet altså 12 timers nattesøvn og 1.5 times middagslur... hvilket jo er præcis det hun har behov for - men nogle gange står hun op allerede 7.30 og andre står hun ikke op før kl 8.30 og ofte sover hun først kl 21-21.30... og I skal være opmærksomme på de ændringer, der er i hendes rytme.

Det kan være en god idé at vække hende om morgenen, så dagen starter til samme tid uanset, hvornår hun er gået i seng. Simpelthen fordi det er rigtig svært for hendes indre ur at fornemme, hvornår hun egentlig er træt og parat til at sove, hvis rytmen nogle gange kommer til at variere for meget.

I skal også være opmærksomme på, at hun måske nogle gange tager en powernap om eftermiddagen, lige tager et lille hvil bag på cyklen, i autostolen, på sofaen... hvilket vil være helt naturligt, hvis det er en af de dage, hvor hun er faldet sent i søvn og stået tidligt op.. men denne lur kan påvirke hendes puttetidspunkt om aftenen og igen gør det svært for hende at falde i søvn.

Og så skal I også være opmærksomme på, at hvis i gennem længere tid har haft en aftenrytme, hvor I bruger 1-1.5 time på at putte hende, så er det netop dette ritual, som hun lærer. Hun lærer, at putning er forbundet med at blive lagt i seng og rejse sig igen og igen, græde, protestere, blive lagt ned igen, rejse sig igen, græde og protestere.

I skal derfor overveje, hvordan I kan give hende et nyt ritual, og hvad der evt. kan hjælpe hende.. I giver stadig flaske som en del af putteritualet, og det er super godt. Men hvor får hun sin flaske? Hvis hun får den i jeres favn og derefter flyttes til sengen, så kan det godt være med til at gøre, at hun vågner mere op, når I så putter hende i seng. Det samme kan ske, hvis I giver hende flaske i stuen og derefter går på værelset.

Nogle gange er løsningen at give hende flasken direkte i sengen, så hun får lov til at finde roen og falde i søvn med den. I skal stadig være der, berolige med hænder, nærhed, kærtegn, måske synge ...


Annonce

... godnatsang eller lignende, men det kan nogle gange hjælpe at lade hende blive puttet i sengen, få flasken i sengen og falde i søvn i sengen på denne måde, så der ikke er noget skift fra favn til seng.

Det kan også være, at I netop giver hende flasken i sengen, og hun så hører til de børn, der har brug for netop jeres favn for at kunne finde roen, slippe dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen. Så I skal sætte jer med hende på en stol ved siden af sengen, holde hende i jeres arme, give hende flasken der, synge for hende og med jeres nærhed, kærtegn og ro hjælpe hende med at koble fra og falde i søvn - og først når hun tydeligt er parat til at sove putte hende over i egen seng, hvor I så stadig lige holder hænderne på hende og hjælper hende det sidste stykke vej ind i søvnen.

Det er ikke en god idé at lade putteritualet foregå i et andet rum, hvis I gør det. Så er det vigtigt, at I er på værelset med hende og hjælper hende til ro, der hvor I ønsker, at hun skal sove.

Måden hun falder i søvn på påvirker nattens forløb, så hvis hun har grædt meget, før hun falder i søvn, så vil hun naturligt ikke sove så stille og roligt, som hvis hun er faldet trygt i søvn. Det er vigtigt, at hun forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at have netop trygheden og roen før putning i fokus. Hvis hun har en erfaring med sig om, at det er utrygt at falde i søvn, så vil hun få sværere og sværere ved at overgive sig til søvnen og sværere ved også at sove godt, når hun endelig sover.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er også vigtigt, at I rammer det rette puttetidspunkt, for det er naturligt problematisk, hvis hun puttes for tidligt eller puttes for sent. Og det kan være rigtig svært at ramme dette tidspunkt, når hendes rytme varierer. Hvis hun står op af sin middagslur kl. 13.30, så vil hun højst sandsynligt være putteklar kl. 19-19.30, og puttes hun så først en time senere, så er hun overtræt på dette tidspunkt og vil derfor ikke kunne falde i søvn.

Da hendes middagslur lyder til at ligge ret fast, og hendes stå op tidspunkt fra middagsluren derfor også ligger ret fast, så vil jeg foreslå jer, at I faktisk prøver at putte hende lidt før, for at se om I så kan ramme hendes puttetidspunkt og parathed til at sove bedre. Det vil naturligt gøre, at hun så står tidligere op, men det igen tænker jeg vil være helt okay og kunne fungere fint for rytmen, som hun skal forventes at følge resten af dagen. Hun vil f.eks. godt kunne sove sin 11.5-12 timer fra ca. 19.30 til 7.30 og stadig sove middagslur mellem kl 12-13.30... Ender hun med at forlænge sin middagslur lidt, så hun først står op kl 14, så vil hun skulle lidt senere i seng, men det er naturligt også helt okay, så sover hun måske fra kl 20 til 07.30 i stedet...

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre og at det giver lidt idé om, hvad der sker hos jer, og hvordan I kan hjælpe jeres datter videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce