Annonce

Annonce

Svar: Svær putning


26. september 2021

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Man er i dag langt mere opmærksom på de børn, der fødes mellem uge 34 og 36+6. Disse børn skal ikke ses som "små mature børn", men ses som de faktisk er - og jeres lillebror er født for tidligt og det er højst sandsynligt derfor, at han reagerer som han gør og at putningen er så svær og hele tiden har været det.

Jeg tænker, at det er helt okay, at han har brug for ekstra hjælp, og det er rigtig godt, at I forsøger at skabe så meget ro og forudsigelighed i hverdagen som muligt, ligesom det er godt at skærme ham, så han ikke bliver for overstimuleret hele dagen igennem og af den grund så får sværere ved at koble fra, finde roen og falde i søvn.

Når man er født før tid, så har man ikke fået den samme stimulation i mors mave, osm man ville have fået, hvis man var født til termin. Det betyder, at jeres lillebror godt kan have lidt problemer med sin sanseintegration. Det vil sige, at han kan have svært ved kapere alle de indtryk, som han møder i løbet af en dag - og nogle gange bliver dette først bearbejdet timer senere eller måske et par dage senere end det er oplevet.

Mange for tidligt fødte børn har også lidt udfordringer med deres balance eller med det der kaldes labyrint sans eller vestibuler sans. I øret sidder en "snegl", som indeholder væske. Når vi bevæger os, så sættes der gang i disse væsker, og det styrker vores balance. Det er vigtigt, at få sat gang i de væsker, fordi det har betydning for vores motorik og derfor skal børn vugges, drejes, rulles med, vendes på hovedet, gynges osv. fordi de derved får styrket deres balance.

Men børn, som er født før tid, har ikke fået samme stimulering af deres balance. Når man er gravid, så går man naturligt rundt, man flytter på sig og hver gang mor bevæger sig, så bevæges barnet inde i maven - og barnets vestibulære sans stimuleres. Når barnet kommer ud før tid, så lægges det i en kuvøse, og her ligger barnet stille og vendes kun, når der gives mad, bliver skiftet ble, når der bliver sat SAT-måler på osv. Og barnet får derfor ikke stimuleret sin balance på samme måde, som det ellers ville have fået.

Dette kan faktisk påvirke søvnen hos det lille barn, og jeg kan ikke lade være med at tænke på dette, når jeg læser jeres beskrivelse. For hvis jeres lillebror har problemer med sin balance, sin vestibulære sans, så betyder det faktisk at han f.eks. kan blive svimmel, når I putter ham i f.eks. barnevogn eller vugge. Det kan være direkte ubehageligt for ham, fordi disse ting jo bevæger sig - og det lyder det faktisk som om, at det er...

Jeg tænker derfor, at I måske skulle overveje at få en ergoterapeut med speciale i børn og sanseintegration til at kikke på ham og give jer nogle forslag til lege, som I kan lave, for at stimulere hans sanser og f.eks. balance mere. Jeg tænker, at det faktisk kan have en positiv effekt på hans søvn, hvis hans balance bliver bedre, det er i hvert fald et forsøg værd:)

Når det så er sagt, så er der også børn, som igennem rigtig lang tid græder, før de skal sove. Det virker som om, at de på den måde lukker overskudsenergi ud og først, når de har grædt lidt, så kan de koble fra, finde roen og falde i søvn. Og det kan naturligvis også ...


Annonce

... være tilfældet hos jer.

Her spiller det naturligt ind, hvornår I putter ham og at I skal forsøge at finde det tidspunkt, hvor han ikke er blevet overtræt, men dog er træt nok til at overgive sig inden for få minutter.

Det er også rigtig godt, at I holder fast i jeres rutiner med at skifte ble, gå i soveværelset, give ham mælk, synge for ham og så lægge ham, når han sover. Det lyder fint, genkendeligt og dermed trygt. I kan dog godt prøve om I skal lade ham falde i søvn i favnen i stuen, hvis han lige nu græder bare I nærmer jer soveværelset... hvis tidspunktet er rigtigt, så vil han måske kunne falde i søvn, hvor I sidder og netop ved at I sidder med ham - og så derefter gå ind og putte ham i hans seng. Simpelthen for at se om han så kan finde ro og falde i søvn uden at græde først.

Hvis han ikke kan falde i søvn, når hele familien er samlet, fordi han lige nu har en alder, hvor han naturligt også gerne vil følge med i hvad der sker og det gør, at han får endnu sværere ved at koble fra, så er det naturligt også helt fint, at I bibeholder den rutine, som I har skabt. Det lyder jo ikke som om, at I gør noget forkert - I gør det bedste I kan, og I der for ham, lader ham hele tiden mærke, at han ikke er alene osv. men det er bare super svært for ham at overgive sig til søvnen uden gråd.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så er der naturligvis også den mulighed, at I prøver at putte ham i tremmesengen og lader ham ligge et par minutter for at se, om han så selv kan finde ind i søvnen. I fortæller jo, at han også skriger, når I holder ham i jeres arme, så uanset om han er i favn eller i barnevogn, vikle, vugge eller andet - skriger han sig i søvn. Derfor kan I også prøve, hvad det vil gøre for ham, hvis I putter ham i tyngdeposen (som jo har vist sig at have en vis effekt), trækker gardinerne for, så rummet er mørkt og dermed skærmer, og går kortvarigt fra ham... Han skal naturligt ikke græde gennem længere tid og ulykkeligt, men nogle gange kan det være et forsøg værd for at se om han så måske kun græder 2 minutter før han så sover...

Ellers er jeg helt enig i, at I skal gøre det, som I gør lige nu - også selvom det er hårdt. Undersøgelser viser, at det stimulerer børns nervesystem, og det minimerer deres gråd, når vi holder dem tæt, giver dem masser af hud-mod-hud-kontakt og nærhed. Så det skal I endelig gøre, for det kommer kun godt igen :)

Og det leder mig tilbage til det jeg startede med at skrive - at det vil være en god idé at drøfte hans sanseintegration og få lidt hjælp til, hvordan I kan stimulere ham. Du slutter dit brev af med at skrive, at "der er ingen kærlig kontakt" og for tidligt fødte børns nervesystem er sårbart og kan godt komme i alarmberedskab, så de faktisk ikke kan lide berøring og derfor græder, når man kærtegner dem eller blot forsøger at holde dem, hjælper dem med at finde ro, skifter kropsstilling osv. Så jeg tænker, at det også kan hjælpe jer med nogle sanseintegrationsøvelser, som faktisk oå sigt vil gøre, at I kan kærtegn, nusse, kysse, kramme osv. - og hvor jeres dreng faktisk kan nyde det og finde ro i det og ikke som nu reagere med den store følsomhed overfor jeres forsøg.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce