Annonce

Annonce

Svar: Hvordan får man 2 årig til at sove 😅


6. august 2021

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære forældre

Tak for jeres brev og velkommen til! Dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive :) Stort tillykke med at I venter en lillebror - måske er han allerede kommet til verden, nu hvor jeg svarer jer... håber alt er vel :)

Jeg tænker, at der er flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer. Så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge.

Der er, som I også selv skriver, nok ingen tvivl om, at jeres datter mærker de ændringer som graviditeten har ført med sig. Hun fornemmer helt klart, at tingene er anderledes end før, mor løfter hende ikke op som tidligere, pladsen på mors skød er blevet mindre. I begynder måske at kræve lidt mere selvhjulpenhed af hende, fordi lillebror er på vej, og det kan alt sammen godt være med til at gøre, at hun søger ekstra fysisk kontakt, har brug for mere nærhed, sidde tæt, mærke jer tæt på osv. og derfor sværere ved at sove i egen seng.

I taler naturligt også om lillebror, babyen i maven osv. og selvom hun forstår ordet baby så forstår hun naturligt ikke hvad det reelt betyder - og det gør hende usikker. Det er naturligt rigtig svært at forholde sig til, når man stadig selv kun er 2 år gammel - og en del af hendes reaktioner og protester mod søvnen kan sagens handle om dette.

Derudover så har hun også en alder og gennemgår en stor udvikling - og det spiller også ind. 2års alderen er på mange måder en følsom alder, og der skal ikke så meget til, før verden bryder sammen for jeres datter. Hendes følelser er ikke særlig nuancerede, og hun kan blive frygteligt ked af ting, der i jeres øjne virker som bagateller - for hende betyder det bare alt. Det kan være, at I f.eks. giver hende den blå kop i stedet for den røde, eller at I skærer æblet ud i både, og hun ville have haft det skrællet. Når hun mærker, at verden går hende imod, så bryder hun sammen. Og det er rigtig vigtigt, at I kan rumme dette og viser hende forståelse. Det er vigtigt, at I lytter til hende, anerkender at hun har det svært osv.

Der kan være mange konflikter i hverdagen med en 2årig, og det er vigtigt, at I er lydhøre og anerkendende, selvom det kan være svært. Det er vigtigt, at I ikke skælder for meget ud, sætter alt for mange grænser osv. selvom I naturligt har visse regler, som skal følges. I må gerne have regler, men det er vigtigt, at I anerkender, at hun er en lille pige med en 2årigs hjerne - og hun har brug for jeres hjælp til at bevare roen, når hun ikke selv kan. Måden I møder jeres datter på dagen igennem spiller naturligt også ind på hendes evne til at overgive sig til søvnen, ligesom alt hvad hun oplever skal bearbejdes når hun sover, så jo mere ro der er i jeres liv, jo mere roligt vil hun måske også kunne sove... :)

Jeres datter får det, der kaldes anfald af fortvivlelse. Det sker netop, fordi hendes hjerne stadig er meget umoden, og forbindelserne mellem hjernens forskellige dele fungerer ikke optimalt. Nogle gange, når hun pludselig protesterer mod barnevognen eller mod at skulle puttes, så kan det godt være et anfald at fortvivlelse, som bliver udløst, fordi hun bare ikke synes, det er sovetid. Hun vil hellere lege, opleve verden, og hun har ikke lyst til at sove, selvom hun tydeligt er træt og har brug for søvnen - så når I siger, at det er sovetid, så bryder hendes verden sammen. Og her kommer ofte en fysisk reaktion.

Her kommer ofte en fysisk reaktion, og der udsendes blandt andet adrenalin i hendes krop. Adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner", og når det pumper rundt i ...


Annonce

... blodbanen, så påvirker det rigtig mange ting. I vil f.eks. opleve, at hendes muskelmasse øges, så hun bliver meget svær at holde, og hun virker fysisk meget stærk. Hendes pupiller trækker sig ofte også sammen, hendes blodtryk og puls stiger, hun sveder måske... Det lyder for mig som om, at det er "fortvivlelsesanfald" I oplever :)

Det er ikke farligt, men det er vigtigt, at I forsøger at hjælpe hende til ro. Det gør I ved at lytte til hende, være der, sætte ord på, vise hende at I forstår hende. Nogle gange vil der naturligt være situationer, hvor I ikke ved, hvad der udløser hendes reaktion, nogle gange ved hun det heller ikke selv, men andre gange kan I måske godt finde en løsning, finde et kompromis eller måske aflede hende og på den måde få hende videre, få hende hjulpet...

Derudover så tænker jeg, at I skal være meget opmærksomme på hendes døgnrytme. I fortæller, at hun lige nu godt kan bruge 3 timer på at falde i søvn. Det gør måske, at I tænker, at hun så godt må sove lidt længere om morgenen eller sove en længere middagslur - og det kan der også være noget godt i - men hvis I gerne vil have, at hun skal føle sig parat til at blive puttet om aftenen, når I mener det er puttetid, så er det ret vigtigt, at I forsøger at indføre så fast en dagsrytme som muligt. Det vil sige, at hun skal op til samme tid hver dag, sove sin middagslur til fast tid og gerne af fast varighed, og stille og roligt vil hun så være mere parat til at kunne falde i søvn om aftenen, når I så putter hende der.

I skal regne med, at hun har brug for ca. 13 timers søvn i døgnet. Det betyder, at hun f.eks. kan starte dagen kl 07 (og bliver vækket her, hvis hun ikke vågner af sig selv). Sove middagslur mellem kl 12-14 og så blive puttet kl 20.

Det lyder rigtig fint med tandbørstning, nattøj, godnatlæsning - måske vil det hjælpe jer, hvis I en periode indføre et bad om aftenen og afslutter dette med lidt at spise, derefter få børstet tænder og blive puttet. Det vil også give hende en oplevelse af at være prioriteret, når hun nu skal dele jer med lillebror.

Det vil sige, at en aftenrytme kunne se således ud:


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Aftensmad, I spiser alle det samme, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, bliver smurt med lidt creme, får lidt massage og masser af nærhed og fysisk kontakt. Gøres klar til natten med ren ble og nattøj :)

Ca. 19.30. Tilbydes et godnatmåltid, det kan være rester fra aftensmaden - f.eks. lidt kylling eller frikadelle sammen med en klapsammenrugbrød. Eller det kan være en portion havregryn med lidt mælk, en banan eller lignende. Får børstet tænder.

Puttes til natten ca kl 20, hvor I går i soveværelset og sidder eller ligger hos hende, og her kan I så f.eks. læse historie, tale lidt om dagen, synge en sang eller lignende. Hvad I nu tror kan være med til at give lidt ro og få hende til at koble fra.

Når alt dette er sagt, så skal I naturligvis også overveje om hun kan have ondt - f.eks. smerter fra ørerne eller andre steder, som pludselig gør, at hun har svært ved at sove og forbinder søvnen med noget som ikke er rart. Det, at hendes protester er startet for 3 uger siden kan naturligt godt hænge sammen med sygdom... eller måske har hun været syg og har derfor fået sig en erfaring med sig om, at det at sove, at ligge ned i sengen, gør ondt...

Jeg håber, at mine tanker hjælper jer lidt videre til at finde ud af, hvad der mon spiller ind hos jer - og glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem:)

Rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel, hvis du ikke allerede har født:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce