Annonce

Annonce

Svar: Samsov eller hjælp til at sove selv - del 2


24. marts 2021

Kategori:
Alder:
7 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej L.

Det er super fint du skriver tilbage og sender denne uddybning :)

Du skriver, at jeres datter har været meget tydeligt omkring, at hun vil ligge i sin egen seng og ikke har lyst til at komme ind til dig/jer - men at lillebror jo har far, og det vil hun naturligt også gerne...

Derfor lyder det for mig som om, at det er løsningen med, at mor og far sover sammen, og børnene sover selv, som I fortsat skal arbejde med. Det vil sige, at far skal ud af lillebrors værelse, og så må I vurdere, om begge børn måske skal sove sammen. Netop fordi det kan gøre, at I voksne så kan skiftes til at putte, og den anden kan få frigivet lidt tid til andre ting - og der er en del retfærdighed i at de voksne sover sammen og børnene sover sammen.

Det er også en god idé med en madras på gulvet i soveværelset og at lære jeres børn, at de skal søge jer om natten, hvis de har brug for jer. I kan sætte en lille lampe/pære (måske flere alt efter hvor langt de skal gå) i stikkontakten, så det er let at finde vej ind til jer, hvis de har brug for det. Men så det bliver dem, der søger jer og ikke jer, der igen og igen skal gå ind til dem. Jeg vil derfor anbefale madrassen i soveværelset fremfor madrassen i børneværelset.

Det kan også være en god idé at tale med hende om den uretfærdighed, som hun føler. Det er super godt, at I har sat ord på, at han er 3 år yngre og har et andet behov, men det er vigtigt, at I sætter ord på, hvad det er hun kan, og som gør hende til noget særligt. Ikke sådan, at når man går i skole eller når man snart er 8 år, så er man for stor til at have behov for mor og far - for sådan er det ikke. Det handler ikke om alder, og hun må på ingen måde føle sig forkert. Men mere forsøge at have fokus på alt det gode, som man kan, når man er 7-8 år gammel, alt det hun har lært, og alt det lillebror stadig skal ...


Annonce

... lære, og hvor I må hjælpe ham med at lære det.

Det vil være rigtig godt, hvis hun (så snart Danmark åbner) igen kan gå til noget, som hun netop kan gå til, fordi hun har den alder hun har, men som lillebror stadig er for lille til. Så hun går til noget, der er for hende, og som netop vil være med til at understøtte følelsen af, at hun kan noget og er noget særligt, netop fordi hun er hende. Noget som kan give en vis selvtillid og en følelse af, at når hun kan klare det, så kan hun også klare at sove alene på værelset. Alt hvad er sker i løbet af dagen, måden hun (og I) håndterer forskellige dagligdagssituationer vil naturligt også påvirke hendes evne til at overgive sig til søvnen om aftenen :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Der er jo ingen tvivl om, at kærligheden til jeres børn er meget stor, og I giver dem virkelig al den tryghed, nærhed, opmærksomhed osv. som de lyder til at have behov for, og I har gjort det så længe... Så når hun selv siger, at det faktisk er følelsen af uretfærdighed, som fylder, så tænker jeg, at I skal prøve at arbejde lidt med dette. Så hun lærer, at der naturligt er forskel mellem hende og hendes bror, men at det ikke betyder, at I ikke stadig er der for hende, at I ikke elsker hende mindre eller ikke stadig vil prioriterer hende - for det ved jeg jo, at I gør :)

Det kan også nogle gange hjælpe at lave nogle rutiner - godnat-te, massage, lytte til afslappende musik, ligge og læse lidt i en bog netop for bedre at kunne finde roen og dermed ind i søvnen. Så det også bliver noget, som hun naturligt godt kan klare selv. Så mor og far ikke behøver sidde hos hende hele tiden, men så I kan skiftes til at gå lidt til og fra. Måske vil hun have glæde af at sove med mors dyne i stedet for sin egen.... og måske vil det bare være en rigtig god idé, at I lader børnene sove sammen nu :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce